Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Portræt af Marie Krabbe

”Den rådgivning, der ligger på forkant, er meget mere spændende end den, der kommer bagefter, når tingene er gået galt.”

Der var aldrig nogen tvivl om, hvad Marie Krabbe, som er bestyrelsens medarbejderrepræsentant fra Thisted-egnen, skulle bruge sin uddannelse som erhvervsjurist til. Hun er uddannet fra Aalborg Universitet i 2005, og kandidaten handlede lige netop om landbruget.

”Jeg skrev om den nye revidering af landbrugsloven i 2004, hvor der blev åbnet for muligheden for selskabseje. Jeg er født og opvokset på en mælkeproduktionsejendom i Snedsted, så jeg har altid haft nære rødder til landbruget” fortæller hun.

Efter endt uddannelse kom Marie Krabbe til Nordvest Agro i Nykøbing, hvor hun tog mægleruddannelsen ved siden af sit arbejde.

”Og de første mange år brugte jeg omtrent halvdelen af min arbejdstid på handel,” siger Marie Krabbe og fortæller, at hun desuden var med til at starte Thy Mæglerne, der i dag går under navnet Fjordland Mægler.
Marie Krabbe
Siden 2008 har hun været ved LandboThy, og de seneste år har arbejdet primært drejet sig om familiejura som testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.

”Det er lidt som at tegne forsikringer – det er bare ens ønsker, man forsikrer. Det betyder, at man selv kan præge, hvordan tingene skal foregå, hvis man bliver syg, men også den dag, man ikke er her mere,” siger Marie Krabbe.

Og når kunderne kommer til hende med ønsker om at få lavet testamenter eller fremtidsfuldmagter, så er det ofte, fordi de føler et stort behov på at få styr på netop den del af livet.

”Ofte kommer kunderne til mig, når de har haft noget tæt på – sygdom, tab eller lignende. De kommer på et tidspunkt, hvor det er vigtigt for dem at få taget hånd om det hele, og det er meget givende at hjælpe folk med de ting, som virkelige betyder noget for dem,” siger Marie Krabbe.
Netop rådgivningen og det at hjælpe andre med at træffe de bedst mulige beslutninger er en stor del af Marie Krabbes drivkraft i jobbet.
”Der er mange, der spørger, hvorfor jeg er jurist og ikke advokat, men det er lige netop derfor. Jeg synes, at den rådgivning, der ligger på forkant, er meget mere spændende end den, der kommer bagefter, når tingene er gået galt. Det er vigtigt for mig, at vi kan hjælpe ved at oplyse kunderne, så de kan tage de beslutninger, der skal til for at gardere sig bedst muligt,” siger hun.

Selvom Marie Krabbe arbejder i Thisted og kommer fra Snedsted, så er det ikke i Thy, hun selv har slået rødder.

”Nej, jeg bor på Sydmors, helt ude på spidsen. Jeg plejer at joke med, at det jo kan gå tilbage for enhver,” siger hun med et grin.

På Sydmors driver hun sammen med sin mand hingstestationen Katrinelund, og derfor er jobbet som jurist hos Fjordland på deltid.

”Vi har en virksomhed, som kræver mange interessetimer, og heste er min altovervejende interesse. Jeg er født og opvokset med heste, og jeg er konkurrencerytter selv og er ude at ride hver dag. Og det er mine børn også,” fortæller Marie Krabbe.

Sammen med husbonden har hun to børn på henholdsvis 7 og 10 år.
Læs portrætter af vores bestyrelsesmedlemmer
Leif Graversen Bestyrelsesformand Fjordland

LEIF GRAVESEN

Formand
Læs portrættet her
Morten Agger 1. næsteformand Fjordland

MORTEN AGGER

1. Næstformand
Læs portrættet her

LARS KRISTENSEN

2. Næstformand
Læs portrættet her
Niels Holger Nordendahl Talsmand Kvæg Fjordland

NIELS HOLGER NORDENDAHL

Talsmand, kvæg
Læs portrættet her
Søren Bak Andersen Talsmand Svin Fjordland

SØREN ANDERSEN

Talsmand, svin
Læs portrættet her
Jens Erik Nielsen Talsmand Planter Fjordland

JENS ERIK NIELSEN

Talsmand, planter
Læs portrættet her
Morten Yde Kirk Talsmand Fjordland

MORTEN KIRK

Talsmand, miljø og natur
Læs portrættet her
Peter Just Talsmand Økologi Fjordland

PETER JUST

Talsmand, økologi
Læs portrættet her
Thorleif Bjerre Talsmand Økonomi & Ledelse Fjordland

THORLEIF BJERRE

Talsmand, økonomi og virksomhedsledelse
Læs portrættet her
Bjarne Gravesen bestyrelsesmedlem Fjordland

BJARNE S. GRAVESEN

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Jesper Lousdal bestyrelsesmedlem Fjordland

JESPER LOUSDAL

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Kristian Abildgaard

KRISTIAN ABILDGAARD

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Kristian Boel Østergaard bestyrelsesmedlem Fjordland

KRISTIAN BOEL KJÆR ØSTERGAARD

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Malene Bach Sevelsted bestyrelsesmedlem Fjordland

MALENE BACH SEVELSTED

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Mette K. Iversen

METTE K. IVERSEN

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Preben Nielsen bestyrelsesmedlem Fjordland

PREBEN NIELSEN

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Sejr Bisgaard

SEJR BISGAARD

Bestyrelsesmedlem og repræsentant for Deltidslandmænd
Læs portrættet her
Mette Berntsen

METTE BERNTSEN

Medarbejderrepræsentant, Skive
Læs portrættet her
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram