NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

Portræt af Niels Holger Nordendahl

En kvæg-talsmand med store ambitioner for dansk kvægbrug
Der er ikke meget ”slinger i valsen”, når 49-årige Niels Holger Nordendahl taler. Det er lige ud af posen, og der er ingen grund til at pakke tingene ind. Det er nok også derfor, at han har fået opgaven som kvægtalsmand i Fjordland. Og så er det helt sikkert også, fordi han selv er med helt fremme, når det gælder udviklingen af dansk kvægbrug.

På slægtsgården Nordendahl på Mors sørger han for – både af egen interesse og for udviklingens skyld – at være med i flere forskellige forsøgsordninger for kvægbrug.

”Det kan være fodringsforsøg, lysforsøg og meget mere. Jeg gør det jo, fordi jeg kan se muligheder i, at vi får prøvet en masse ting af, så vi f.eks. kan blive mere miljøvenlige og effektive,” siger han og fortsætter:

”Men en af de rigtig vigtige parametre for mig er jo også, at det motiverer mig at være en del af udviklingen, og det motiverer ikke mindst mine medarbejdere. De synes, at er kanonspændende, at være en del af den nyeste udvikling,” siger Niels Holger Nordendahl.

”Og så var vi vel det første sted i verden, hvor man fik en NIR-sensor til at køre på en fuldfodervogn”

Som eksempler nævner han, at de på gården på Mors var blandt de allerførste til at anvende kompakt fuldfoder og også har haft en stor rolle i udviklingen af to-fasefodring til goldkøer.

”Og så var vi vel det første sted i verden, hvor man fik en NIR-sensor til at køre på en fuldfodervogn,” fortæller han og uddyber for de udenforstående:

”Det er et måleapparat, der kan måle indholdet af det foder, du blander. Den model, vi havde på, kunne måle otte forskellige parametre, herunder tørstof og protein osv.,” forklarer han.

NIR-sensoren er dog ikke helt færdigudviklet, men kompakt fuldfoder og fasefodring er noget, som Niels Holger Nordendahl i dag bruger på gården. Og netop udviklingen af teknologi til dansk landbrug ser Niels Holger Nordendahl som en af de vigtigste fremtidssikringer.


Niels Holger Nordendahl Talsmand Kvæg Fjordland

Sikre rammevilkårene for kvægbønder

”Det vigtigste for mig som kvægtalsmand er at sikre rammevilkårene for os kvægbønder. Det er punkt 1 , og det har altid haft min store interesse. Og dernæst kommer udviklingen,” siger han og peger på, at den grønne omstilling begynder at stille store krav til landbruget.

”Omstillingen har udmøntet sig i lovgivning, og vi har fået datoer på. Det gør jo bare, at vi skal endnu mere ud af hullerne med at undersøge og udvikle nyt. Som det ser ud lige nu, har vi ikke alt for mange værktøjer i kassen til at hjælpe os på vej, så det er ufattelig vigtigt, at vi udvikler os,” siger han.
Derfor er det ifølge ham også kun fornuftigt, at de tre landboforeninger har samlet sig i Fjordland.

”Det er en af de største fordele, jeg kan se ved fusionen: At vi dækker et større område og får mange flere øjne på, hvordan man kan gøre tingene. Det kan kun styrke os,” siger han.

Selv kom Niels Holger Nordendahl med i bestyrelsesarbejdet i Landbo Limfjord i 2010. Interessen blev vakt, efter han deltog i Åbent Landbrug og mødte en del af den lokale bestyrelse. Og netop åbenheden tror Niels Holger Nordendahl også bliver endnu mere vigtig i fremtiden.

”Her på gården gør vi meget ud af at være åbne for gårdbesøg - både af plejehjem, men også særligt af børnehaver og skoleklasser i undervisningsøjemed. Det ligger mig meget på sinde at bevare og udvikle åbenheden for fremtiden. Jeg tror det bliver mere og mere vigtigt, så vi kan vise folk, hvordan man driver landbrug i Danmark,” siger han.

... Fremtidens kvægbrug i Danmark

Og kigger kvægtalsmanden lidt i spåkuglen og ser på fremtidens kvægbrug i Danmark, så går han klart efter, at dansk kvægbrug bliver det bedste og mest effektive i hele verden. Og med omstillingsparathed og fokus på den nyeste udvikling, så er det også muligt, mener han.

”Vi skal være så effektive og klimavenlige, som vi overhovedet kan være og bruge den teknologi, der tilgængelig til at nå det. Det skal vi bare være skarpe på,” siger han og fortsætter:

”Vi har allerede været ualmindeligt omstillingsparate, og det tror jeg simpelthen bare bliver endnu mere vigtigt,” siger han.

Noget andet, der er vigtigt for Niels Holger Nordendahl, er, at der i hverdagens arbejde på gården er plads til medarbejdere af alle slags.

Niels Holger sammen med køerne
Bæredygtighed kan være mange ting...
”Når man taler om bæredygtighed, så mener jeg, at et af de steder, hvor bæredygtighed også har sin berettigelse – det er simpelthen ved at sørge for at have plads til folk med forskellige baggrunde. Om det er fleksjobbere eller unge med en anden baggrund end os andre, nogle som måske har haft det svært, så skal der også være en plads til dem,” siger Niels Holger Nordendahl.

”Min grundholdning er, at der er en hylde til os alle. Det kræver lidt ressourcer fra chefen selv, men når det lykkes, betaler det sig tilbage tusind gange. Det giver rigtig, rigtig meget mening,” siger han.

Nordendahl har 5-6 medarbejdere og heraf er oftest to elever og to på fleksjob. Niels Holger Nordendahl er selv 5. generation på slægtsgården, hvor han bor med sin kone Mette og deres fire børn. Han købte halvdelen af landbruget tilbage i 1998 og overtog det resterende i 2006. I dag rummer gården 300 årskøer og der drives 230 hektar land med grovfoder.

Læs også portrættet af

Leif Graversen Bestyrelsesformand Fjordland

Leif Gravesen

Formand
Som regional forening er den største opgave, vi står over for, alle de tiltag, der kommer omkring Limfjorden i forhold til miljøregulering. Det er virkelig en hård opgave at få den italesat ved politikerne...
LÆS MERE
Morten Agger 1. næsteformand Fjordland

Morten Agger

Næstformand
Fjordlands kapacitet er for alvor vigtig de kommende år, når landbruget sammen med resten af samfundet skal finde sin vej igennem den grønne omstilling. Vi skal sørge for, at vores medlemmer kommer med på omstillingen... 
LÆS MERE

Lars Kristensen

2. næstformand
Vores arbejde handler både om at sikre, at det er muligt at producere for de landmænd som allerede er etablerede, men også at sørge for, at der stadig er nogen, der ser et lys i at gå ind i landbrug...
LÆS MERE

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram