”Så det er jo en voldsom vækst, men det er ikke nødvendigvis det, vi skal fortsætte med de kommende år. I stedet skal der udvikles i virksomheden”.
For Kristian Boel Kjær Østergaard er ikke den type, der sidder stille og venter på, at udviklingen kommer til ham. Der skal ske noget. Det var også derfor, han stillede op til bestyrelsen for fire-fem år siden. Han ville vide mere om det politiske arbejde og se, hvordan tingene fungerede bag facaden i landboforeningen.
”Ja, det var jo for at få mere indsigt i det politiske,” siger han og holder en kort tænkepause.
”Og så var det jo også, fordi jeg egentlig synes, at man bør gøre det. Vi er så få tilbage, så sammen kan vi forhåbentlig være med til at præge fremtiden. Det var i hvert fald derfor, jeg gerne ville med,” siger han.
Men virksomheden tog fart i en sådan grad, at Kristian Boel Kjær Østergaard ikke har haft tid til at engagere sig ligeså meget, som han havde håbet.
”Jeg har haft uhyggeligt travlt med min egen virksomhed, så for mit vedkommende er der nogle ting, der er blevet nedprioriteret den vej igennem, men jeg håber, at tiden kommer igen,” siger han.
Kristian Boel Kjær Østergaard kigger nemlig ikke 20-30 år frem i tiden, når han investerer i sit landbrug, så tingene kan hurtigt ændre sig. Derfor har han også lejet en del af lokalerne til svineproduktionen, frem for at bygge staldene selv.
”Med det tempo, som landbruget udvikler sig i, er min tilgang, at det er vigtigt at holde sig fleksibel. Om det er den rigtige måde at gøre det på, får vi jo at se om 10 år,” siger han og griner.
”Men jeg har været i gang i 10 år nu, og ’er du vimmer, mand’ – der er sket meget på den tid. Vi producerer stadig grise på samme måde, men fremtiden bliver bare anderledes, det er jeg ret overbevist om. Så jeg tænker ikke 30 år frem. Jeg tænker måske 5-10 år frem”.
Kristian Boel Kjær Østergaard tror på en fremtid med mere præcisionslandbrug og en stor vækst i de plantebaserede fødevarer. Begge dele er Mariesminde Landbrug allerede godt i gang med:
”Jeg håber og tror også på, at vores svineproduktion nok skal bestå. Men det bliver på en anden måde, end vi kender det i dag”.
Og Kristian Boel Kjær Østergaards egen måde at være landmand på bliver måske også noget anderledes, end den er i dag. For selvom han altid har drømt om livet med landbrug, så er der også en anden drøm, der trækker i ham.
”Jeg ville ikke blive overrasket, hvis jeg ikke var en del af den daglige drift om fem år. Det er ikke sådan, at jeg forestiller mig at afhænde min virksomhed, men jeg forsøger at lave det sådan, at landbruget ikke er afhængigt af, at jeg er der. I stedet kunne jeg have et job som konsulent, for eksempel inden for præcisionslandbrug,” siger han.
For selvom landbruget i Salling er overtaget og blevet i familien, så er det ikke nødvendigvis noget, som Kristian Boel Kjær Østergaards egne børn skal fortsætte med.
”Jeg har altid vidst, at det skulle være landbrug, men jeg har også altid leget med tanken om samtidig at have plads til noget andet. Måske også fordi jeg har de korte briller på, og det her ikke nødvendigvis er noget, som mine børn skal køre videre. De er velkommen, hvis de gerne vil, men det bliver jo bare et helt andet landbrug, som de eventuelt skulle overtage til den tid,” siger han og tilføjer:
”Og havde min far levet i dag, så havde han nok sagt det samme,” siger han.
Kristian Boel Kjær Østergaards bror er ansat i virksomheden, og det er planen, at der skal laves en form for generationsskifte, hvor broderen overtager en del af virksomheden.
Kristian Boel Kjær Østergaard ejer selv de 900 hektar, mens de 200 hektar ejet af hans svigerfar. De to samarbejder også om den konventionelle svineproduktion, hvor 60 procent af produktionen sker i lejede lokaler.
Kristian Boel Kjær Østergaard er gift med Sanne, og sammen har de to drenge.
