Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Portræt af Sejr Bisgaard

”Det er vigtigt, at vi holder liv i de små landbrug, fordi det er med til at give liv til de små samfund.”

59-årige Sejr Bisgaard overtog sit fødehjem i 1986 efter sin far, og han husker, hvordan der var mere liv på gårdene på landet, da han var barn.

”Dengang var folk jo hjemme for at drive deres landbrug, men i dag er de på arbejde,” fortæller han.

Sejr Bisgaard er også selv på arbejde. Han er udlært tømrer, men arbejder i dag med metalarbejde ved Semtek Maskinfabrik i Erslev på Mors. Og efter endt arbejdstid driver han sit deltidslandbrug med planteavl hjemme på gården.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder liv i de små landbrug, fordi det er med til at give liv til de små samfund. Det betyder rigtig meget, at der er noget aktivitet,” siger han.
Sejr Bisgaard
Og det er ikke, fordi han har noget imod store landbrug:

”Nej, slet ikke. De skal også være der, men det er bare vigtigt, at der bliver ved med at være gang i de små landmænd også. Det dur ikke, at alle de landbrug, der bliver opkøbt,
kommer til at stå tomme.”

Sejr Bisgaard er repræsentant for Fjordlands deltidslandmænd i bestyrelsen. Oprindeligt kom han med i arbejdet under Landbo Limfjord for ti år siden, da han blev en del af udvalget for deltidslandmænd. For fem år siden kom han også med i bestyrelsen. Deltidslandmændene har deres eget årsmøde, hvor udvalget og formanden, som skal sidde i bestyrelsen, bliver valgt. Det første årsmøde efter corona-nedlukninger og fusionen finder sted den 3. marts.

”Ligesom det gamle Landbo Limfjord er Fjordland er meget venligtsindede over for deltidslandmænd. De vil os, og det kan man mærke. Det er ikke alle landboforeninger, der har et deltidsudvalg, eget årsmøde og plads i bestyrelsen, så der er vi privilegerede,” siger Sejr Bisgaard og fortæller, at han selv blev bidt af det politiske arbejde – og arbejdet bag kulisserne:
”Man får jo et indblik i, hvordan organisationerne er bygget op, og hvor meget arbejde Landbrug & Fødevarer egentlig gør for landbruget. Det tænker man ikke over, når man går hjemme på gården - at der bliver gjort sådan et kæmpe stykke arbejde inde på Axelborg”.
Det var også fællesskabet, der trak:

”Jeg kom til at snakke med andre, der driver landbrug, ligesom jeg gør det, og det er ret interessant, også at snakke med folk på tværs af landet,” siger han.

Generelt ligger der i øvrigt et stort fællesskab i at drive et deltidslandbrug.

”Det er simpelthen så berigende på så mange måder. Der er virkelig mange gode oplevelser forbundet med det,” siger han.

Sejr Bisgaards eget landbrug rummer 25 hektar land med planteavl. Tidligere har han også haft grise, men i øjeblikket er den del af produktionen på pause.

”Så nu har vi ren planteavl. Vi har raps, hvede, vinterbyg, vårbyg og havre. Vi har kun 25 hektar, så det flytter en tak hvert år. Vi laver selv det hele – høster, sår og pløjer. Det er med lidt ældre maskiner, men det fungerer godt, fordi jeg selv kan lave det,” siger han.

Den største udfordring for deltidslandmænd er nemlig at holde økonomien kørende. For med hensyn til udgifter og krav er der ikke stor forskel på små og store landbrug.

”Vores største udfordring som små landbrug er omkostningerne. Det er klart, at vi kommer til at købe dyrere gødning, såsæd og kemikalier, fordi vi køber små mængder. Dengang vi afleverede grise, kom vi også af med et større gebyr, fordi de hellere vil fylde lastbilen, end de bare vil hente 20 grise,” siger han.

Og sådan er det hele vejen igennem:
”Så vi kommer til at betale forholdsvist meget. Og når vi skal lave gødningsregnskab og gødningsplaner er det det samme. Om der står 40 hektar eller 4 hektar er jo ligegyldigt. Men det er jo billigere, når man kan brede udgifterne ud over flere hektar.”
Derfor tænker Sejr Bisgaard også meget over at holde udgifterne nede. F.eks. er han selv ved at opføre et nyt maskinhus på 600 kvadratmetre. Det kommer til at tage tre år, men så bygger han også selv det hele.

”Jeg kan jo godt lide at gå og arbejde med det, så det passer mig rigtig fint,” siger han og peger på, at maskinhuset måske ikke kommer til at fungere som sådan alligevel.

”Måske bliver det lavet sådan, at jeg kan have grise i dybstrøelse. Jeg savner at have dyr, men jeg blev lidt træt af de gamle stalde - de var for umoderne,” siger han.

For selvom man er landmand på deltid, kan man jo godt følge med udviklingen. Og når det kommer til danskernes viden om landbrug, så er deltidslandmændene gode ambassadører, fortæller Sejr Bisgaard.

”Hver gang der er én fuldtidslandmand, er der næsten to deltidslandmænd, og vi kommer jo ud på arbejdspladserne og snakker andre end dem, der har med landbrug at gøre til daglig. Så vi gør lidt fodarbejde med hensyn til at fremhæve og fortælle om landbruget,” siger han.

Og Sejr Bisgaard trives godt med at drive landbrug på deltid:

”Jeg synes, det er utrolig godt at være på arbejde og tale med kollegerne og opleve en masse og så komme hjem og ud i marken og opleve noget helt andet. Jeg har ingen ambitioner om leve af det. Når jeg er færdig med at så, så er jeg også træt af det for en periode, så det passer det fint. Kombinationen af arbejde og landbrug er perfekt til mig,” siger han.

Sejr Bisgaard fylder 60 år i september 2022. Han bor på gården i Lødderup på Mors med sin hustru. Sammen har de fire børn, der er flyttet hjemmefra. Dertil kommer syv børnebørn.
Læs de øvrige portrætter af vores bestyrelsesmedlemmer
Leif Graversen Bestyrelsesformand Fjordland

LEIF GRAVESEN

Formand
Læs portrættet her
Morten Agger 1. næsteformand Fjordland

MORTEN AGGER

1. Næstformand
Læs portrættet her

LARS KRISTENSEN

2. Næstformand
Læs portrættet her
Niels Holger Nordendahl Talsmand Kvæg Fjordland

NIELS HOLGER NORDENDAHL

Talsmand, kvæg
Læs portrættet her
Søren Bak Andersen Talsmand Svin Fjordland

SØREN ANDERSEN

Talsmand, svin
Læs portrættet her
Jens Erik Nielsen Talsmand Planter Fjordland

JENS ERIK NIELSEN

Talsmand, planter
Læs portrættet her
Morten Yde Kirk Talsmand Fjordland

MORTEN KIRK

Talsmand, miljø og natur
Læs portrættet her
Peter Just Talsmand Økologi Fjordland

PETER JUST

Talsmand, økologi
Læs portrættet her
Thorleif Bjerre Talsmand Økonomi & Ledelse Fjordland

THORLEIF BJERRE

Talsmand, økonomi og virksomhedsledelse
Læs portrættet her
Bjarne Gravesen bestyrelsesmedlem Fjordland

BJARNE S. GRAVESEN

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Jesper Lousdal bestyrelsesmedlem Fjordland

JESPER LOUSDAL

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Kristian Abildgaard

KRISTIAN ABILDGAARD

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Kristian Boel Østergaard bestyrelsesmedlem Fjordland

KRISTIAN BOEL KJÆR ØSTERGAARD

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Malene Bach Sevelsted bestyrelsesmedlem Fjordland

MALENE BACH SEVELSTED

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Mette K. Iversen

METTE K. IVERSEN

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
Preben Nielsen bestyrelsesmedlem Fjordland

PREBEN NIELSEN

Bestyrelsesmedlem
Læs portrættet her
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram