”Udvalgsarbejdet var spændende og samtidig en god måde at få noget faglig viden på og møde landmandskolleger.”
I den daglige drift står Preben Nielsen bl.a. for bogføring, dokumentation og ansøgninger, og der er, mener han, mange ting, der er blevet lettere, når det kommer til at drive landbrug.
”Men der er altså også ting, der er blevet sværere. Ikke mindst det administrative og bureaukratiske i landbrugslovgivningen fylder,” siger Preben Nielsen og fortæller, at det som sådan ikke var det politiske arbejde, der fik ham ind i bestyrelsesarbejdet, men det er blevet en større og større del af det.
”Jeg er mere drevet af den faglige tyngde og sparring. Derfor forstår jeg heller ikke, at landbruget ikke bliver reguleret ud fra den faglige viden, som er tilgængelig i rigeligt omfang, men tværtimod reguleres ud fra beregninger frem for målinger. I den tid, jeg har været med i bestyrelsen, er det noget, der har fyldt meget,” siger han og tilføjer:
”Vi er måske lidt tættere på målet. Blandt andet fordi de teknologiske landvindinger gør det muligt, men så alligevel ikke, for der kommer hele tiden ny lovgivning, som vi skal forholde os til.”
Af samme årsag er han ikke i tvivl om, at fusionen var den helt rigtige beslutning. Ansættelsen af den politiske konsulent og det stærke rådgivningsorgan ser han som de helt store fordele.
Og så tror han, at landbrugsorganisationerne skal være meget opmærksomme på at tiltrække de unge landmænd til bestyrelserne i fremtiden. Selv har han ikke fortrudt, at han valgte landbruget til.
”De første år havde jeg lidt deltidssalgsarbejde ved siden af, men landbruget fyldte mere og mere og til sidst kunne jeg godt se, at nu skulle beslutningen tages, og så blev det fuldtidslandmand,” fortæller han.
Faktisk var forbindelserne til gården Tandrup allerede skabt, længe inden svigerforældrene erhvervede den.
”Jeg er født hernede, da mine forældre arbejdede og boede her. Min mor var pige i huset, og min far var fodermester. Det var i 50'erne, hvor der var 100 malkekøer, så det var en stor bedrift,” fortæller han.
”Det var først året efter, jeg lærte min kone at kende, at hendes forældre købte gården, så det var lidt pudsigt. Men ringen er sluttet, og jeg er stadig i lære som landmand. Men med vores driftsleder og med familiens hjælp er det vist gået meget godt,” siger han.
Preben Nielsen er 64 år. Alle tre familier bor på gården – svigerforældre, svigerinde og mand, og Preben og hustru. De fire børn fra de to yngre familier er for længst fløjet fra reden. Prebens hustru, svigerinde og svoger arbejder uden for bedriften. Svigerforældrene er officielt pensionerede, men er stadig meget aktive.