Det lå ellers ikke lige i kortene, at Søren Bak Andersen, der i dag Fjordlands talsmand for svinebrug, skulle være en del af den lokale landboforening på Skiveegnen.

Faktisk havde han ikke selv brugt foreningen ret meget, og han syntes, der manglede udvikling og vilje til at være innovativ og proaktiv. Det var for stillestående for den 44-årige landmand, der selv har jern i ilden alle de steder, hvor han kan komme afsted med det.

”Jeg deltager i en del bestyrelsesarbejde inden for landbrug og også lidt andet erhverv, men det her er jeg ret ny inden for,” fortæller han.

Så da Søren Bak Andersen kom med i bestyrelsen ved Landboforeningen Limfjord i 2019 var det for at forsøge at sætte lidt skub i foreningen.

"Jeg blev spurgt, fordi der var et ønske om at få noget nyt blod ind. Og fordi man gerne ville prøve noget nyt – gå en ny vej,” fortæller han.

”Og så tænkte jeg: "Det er nok muligheden!". Jeg kunne jo ikke sidde tilbage og kritisere - og når chancen så opstod, og man ville noget nyt - og så bare læne sig tilbage med hænderne i skødet. Derfor kastede jeg mig ud i det,” siger Søren Bak Andersen.

Kort efter kom så corona. Og så kom fusionen. Sidstnævnte kunne ikke være landet på et bedre tidspunkt.

”Så det blev et lidt mystisk bestyrelses-setup, inden jeg blev kastet lige fluks ud i fusionen, men det har været en enormt spændende proces. Meget af det andet bestyrelsesarbejde, jeg bedriver, er også spændende, fordi jeg er meget fag- og økonomiorienteret, men det her er bare noget helt andet,” fortæller han.

Også foreningens kvalitet er løftet markant siden fusionen, mener han.

”Det setup, som vi har fået lavet nu i Fjordland, er rigtig godt. Og det er professionaliseret voldsomt i forhold til, hvor vi stod før på Skiveegnen” siger han.

At Søren Bak Andersen er blevet talsmand i Fjordland har til gengæld ligget lige til højrebenet. Han har altid haft en stor interesse for rådgivning, og efter han selv etablerede sig som landmand kort før finanskrisen – og klarede sig helskindet igennem på trods af stort stormvejr, så har hans evner for effektivisering og udvikling af svinebrug være efterspurgt.

Jeg annoncerer ikke på nogen måde med bestyrelsesarbejde, men det kommer alligevel, så det det må jo være, fordi at jeg trænger igennem med noget,” siger han.

Søren Bak Andersens rådgivningsopgaver og bestyrelsesposter i erhvervslivet består ofte i at hjælpe med effektivisering af større landbrug, som hænger i koderne. Og når corona ikke sætter en stopper for det, så foregår det også uden for landets grænser.

”Det kan være i Tyskland, Rumænien og Polen, hvor der er nogle store landbrug, som efterspørger hjælp til at øge effektiviteten,” fortæller han.

Men det handler ikke blot om at være effektiv. Det handler også om at være med fremme, hvor udviklingen sker. Søren Bak Andersen har længe savnet en reel klimadagsordnen i dansk landbrug, og det er ifølge ham ”på tide at få fingeren ud”.

”Det ligger mig meget på sinde, og det er også en årsagerne til, at jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet,” siger han og uddyber:

”Vi er nødt til at tilpasse os verden. Den der gamle forstokkede idé om, at man vil gøre som man altid har gjort – den er vi simpelthen nødt til at pakke væk. Vi skal arbejde helt anderledes, end vi har gjort tidligere. Det er hamrendes nødvendigt. Og det er nødvendigt, at vi rykker sammen i bussen,” siger Søren Bak Andersen.

Han forudser, at landbruget i fremtiden i langt højere grad skal arbejde sammen med andre brancher. Og så skal indsamlet data bruges konstruktivt i hverdagen.

”Vi er generelt for dårlige til at bruge data. Vi har jo fodercomputere og computere alle mulige steder, hvor vi lagrer data, som vi ikke bruger,” siger han og fortæller, at han selv er med i et forsøg, der tester et system, som hører, når grisene hoster.

En hostende gris bliver så PCR-testet – lidt ligesom vi bliver testet for corona.

”Og så kan vi se lige nøjagtig, hvad der er galt, og derefter give den helt rigtige behandling. På den måde reducerer vi vores medicinforbrug, som også er en af de ting, vi ligeså godt kan vænne os til at gøre noget ved,” siger han.

Ifølge svinetalsmanden er der ikke længere nogen god undskyldning for at komme i gang.

”Vi kan ikke læne os tilbage. Vi har fået nogle rammevilkår, og jeg tror faktisk, at nogle af mine kolleger tænker: "Så er der ro på de næste åringer." Men nej, det er der lige præcis ikke! Vi skal have fingeren ud,” siger han og fortsætter:

”Der kommer til at ske en kæmpe forandring inden for svineproduktion de næste 20 år. Det er ikke nok bare at hælde et eller andet nyt i foderet. Teknologien kommer til at hjælpe os, men vi kommer også til at se robotificering, vi kommer se og bruge data, vi kommer til at arbejde med genetik, reducering af vores udledning – måske skal vi arbejde med noget luftrensning. Alt er i spil. Det er kun fantasien, der sætter grænser lige nu,” siger han.

Den helt store udfordring bliver at hoppe med på den rigtige udviklingsvogn, men der er ikke længere tid til at vente og ”se tiden an”, mener Søren Bak Andersen.

”Der er mange, der kan en hel masse, og der vil være meget af denne her teknologi, som ikke kan bruges til en flyvende fis. Så er det med at lave nogle partnerskaber med nogle, som man også har en stærk formodning om også er her om 5 og 10 år. Det er i hvert fald det, som vi prøver på,” siger han.

Søren Bak Andersen overtog selv sine bedsteforældres ejendom efter sin farbror i 2005. I dag rummer landbruget 2300 søer og sælger omkring 90.000 smågrise til eksport. l drives 400 hektar mark. Han er gift med Jane og sammen har de en datter.