Sagt med egne ord, så er det ikke blandt morsingboen Mette Kærgaard Iversens styrker at holde sin mund og lade meningerne forblive usagte.

”Og hvis jeg bare skulle gå herhjemme og snakke med kørerne, så ville der jo heller ikke ske noget,” siger hun.

Derfor sidder hun også med i flere bestyrelser og udvalg. Hun er blandt andet repræsentantskabsmedlem i Arla og i kvægavlsforeningen Viking, ligesom hun er med i den lokale Holstein-forening og tidligere har været valgt til Landbrug & Fødevarer Kvæg.

I landboforeningen har hun været engageret siden 2008, hvor hun blev en del af kvægudvalget. Hun blev kvægbrugsudvalgsformand i 2013 og kom med i bestyrelsen. Op til fusionen var hun næstformand i LandboThy.

”Så politisk engageret har jeg altid været, og det her med at have en mening om tingene, har jeg altid haft svært ved ikke at ytre,” siger hun med et grin.

Med landbruget er der altid politiske sager, der kræver opmærksomhed.

”Der er altid noget, der rører sig, som jeg gerne vil være med til at skubbe i den retning, som vi nu synes, det skal i,” siger hun.

Også på udviklingssiden er der altid noget, der rører sig. Fremtidens landbrug tør Mette Kærgaard Iversen godt komme med et forsigtigt bud på – i hvert fald inden for mælkeproduktion.

”Det er svært, fordi det går stærkt. Og det går også utroligt stærkt. Måske fortsætter udviklingen imod de store landbrug, men lige inden for mælkeproduktion kan jeg faktisk også godt se, at der kan blive plads til landbrug, som kan passes af en enkelt landmand og måske en ægtefælle eller en medarbejder,” siger Mette Kærgaard Iversen.

Det skyldes blandt andet, at arbejdskraften er svært at skaffe.

Selv har Mette Kærgaard Iversen 190 årskøer og driver 170 hektar jord sammen med sin husbond på slægtsgården i Skallerup på det vestlige Mors. Gården overtog ægteparret efter hendes far i 1995.

Det var ellers meningen, at Mette Kærgaard Iversens karriere skulle have haft en plads ved et skrivebord – dog stadig med fingrene i landbruget.

”Oprindeligt er jeg uddannet agronom inden for økonomi, jura og matematik, så jeg troede faktisk, at jeg skulle være konsulent,” fortæller hun.

Men så mødte hun manden Klaus, der var i gang med sin uddannelse til landmand. Og beslutningen om at overtage den fædrene gård var ikke svær.

”Nej, jeg har altid levet i stalden. Siden jeg var helt lille, var jeg altid ved min far. Jeg har malket køer, siden jeg kunne kravle op på vandkoppen og hente pulsator og mælkeslange - og så kravle ned igen og sætte det på,” fortæller hun.

Også når en so havde problemer med at fare, var det også Mette Kærgaard Iversen, der blev kaldt ind.

”Jeg havde jo denne her lille hånd, som lige kunne komme ind og tage ved. Det var jo som regel, fordi der sad én på tværs”, fortæller hun.

Så livet på gården har hun ikke fortrudt. Den afvekslende hverdag er en del af drivkraften.

”At se tingene gro. At køerne har det godt og få dem til at yde maks. Man skal kunne alting som landmand. Man skal kunne sidde bag et skrivebord og ordne økonomien, og man skal være ved dyrene og se, at de har det godt. Man skal kunne lave det helt lavpraktiske som at svejse, men man skal også have et indblik i den teknologiske udvikling,” siger Mette Kærgaard Iversen.

Selv har de for nylig sat malkerobotter op på gården, og siden 2002 har der været foderrobotter i stalden. Så Mette Kærgaard Iversens hverdag starter bag en computerskærm.

Det er også en af de måder, hun og husbonden forsøger at komme fremtiden i møde. I forhold til Fjordland bliver en af de vigtigste opgaver for fremtiden at fastholde specialrådgivningen.

”Det var i hvert fald det, jeg synes, var det vigtigste, da vi dannede Fjordland – at vi sikrede, at vi også i fremtiden kan have en bred vifte af konsulenter,” siger hun.

”Før havde vi jo konsulenter til det, som alle landmænd efterspørger, men vi skal også have massen af landmænd bag os, så vi kan tiltrække specialisterne, og det har vi nu,” siger hun.

Mette Kærgaard Iversen er 49 år, gift med Klaus og har fire børn, der alle er flyttet hjemmefra.