48-årige Jesper Lousdal svarer med et grin på spørgsmålet om, hvordan han tror, at dansk landbrug ser ud om 10 år.

Ikke fordi det som sådan er morsomt, men fordi det virker næsten umuligt at forudse. Udviklingen i landbruget går stærkt, og farten bliver ikke sænket foreløbigt, spår han.

”Strukturudviklingen er jeg sikker på fortsætter med 100 kilometer i timen. Der er så mange ældre landmand, der har afviklet eller skal afvikle deres produktion, og de sidder på en masse jord, så der skal ske et generationsskifte. Det kommer til at fylde meget,” siger Jesper Lousdal og holder en tænkepause.

”Om husdyrhold bliver ret meget større, end de er i dag - det tvivler jeg på. Jeg tvivler også på, at det vil være klogt,” siger han.

”Jeg er selv ved at udvide lidt, men jeg tror ikke , at det bliver i større stil i fremtiden. I udlandet er der jo danskere, som har kæmpe, kæmpe bedrifter. I Danmark er vi bare lilleputter ved siden af, men jeg tror ikke, vi kommer op i nærheden af det størrelser,” siger han og peger på et politisk ønske om mere vild natur som en del af årsagen.

”Det er ikke kun klimadagsordenen, der vejer tungt. Det er også en dagsorden med mere vild natur. Fordi vi fylder jo meget - Danmark er voldsomt opdyrket, og det er vi sådan set med på, og vi vil gerne afgive noget af jorden. Men der er bare ikke nogen, der skal komme og stjæle det,” siger han.

Det er netop muligheden for at være en del af udviklingen og fremtidens løsninger, der har lokket Jesper Lousdal ind i bestyrelsesarbejdet. Første gang han blev spurgt, sagde han dog ”nej tak” til at stille op. Han syntes ikke, at tiden var der.

”Men så lod jeg mig alligevel overtale til at stille op, og så blev jeg jo valgt,” fortæller han. Det var omkring år 2015 i LandboThy.

”Politisk er landbruget jo udfordret. Det har det altid været – der er altid en politisk varm kartoffel, der skal håndteres. Det er sådan set godt nok at have nogle udfordringer, og vi er jo nødt til at ændre os efter, hvordan samfundet konstant forandrer sig. Og det er ikke begyndt at gå langsommere,” siger han og peger igen på strukturændringerne og klima og miljø.

Den hastige udvikling betyder, at der konstant stilles nye krav til landmændene og deres bedrifter. For Jesper Lousdal, der har en svinegård med 1000 søer, ligger udfordringen i at investere i løsninger, som også er holdebare i fremtiden.

”Det er jo nogle små fejltagelser, man skal lave, før det kan blive ret fatalt videre frem. I forhold til både klima og dyrevelfærd kommer der hele tiden nye krav, og det skal man se ind i. Man skal i hvert fald ikke være forstokket og tænke, at vi fortsætter bare ligesom vi har gjort de seneste 25 år. Det ville være uklogt, at investere ad den vej,” siger han.

”Nu handler det om energi og om CO2. Vi er nødt til at tænke over den måde, vi fremskaffer vores energi - gyllekøling, genanvendelse og meget mere. Vi bliver nødt til at være mere energieffektive - også i det vi bygger, for at være sikre på, at vi har en plads i fremtiden,” siger han.

Og netop af samme grund er fusionen af de tre landboforeninger også den helt rigtige vej at gå, mener han.

”Vi er nødt til at have en stærk rådgivning, som kan prøve at guide os landmænd igennem den udvikling, som ligger foran os. Der skal også være økonomi i det. En ting er bare investere - og jeg ved godt, at man indimellem laver en fejlinvestering, men det er jo store penge, der skal bruges, så det skal helst være det rigtige, vi bruger dem på. Det skal give afkast, ellers kan det ikke betale sig,” siger han.

Derfor ser Jesper Lousdal også den styrkede rådgivning som den største fordel i fusionen.

”Helt sikkert. Allerede nu får vi meget bedre rådgivning inden for vedvarende energi og lignende. Det har nogle af de andre foreninger været stærkere på, end vi har,” siger han.

Jesper Lousdal har været selvstændig landmand siden 2006, hvor han købte en svinegård i Helligsø i Sydthy i fri handel. Den blev året efter udvidet fra 200 til 1000 søer, som han også har i dag. Begyndelsen var svær, men drømmen om at være landmand har han altid haft.

”Udvidelsen kom jo lige inden finanskrisen, så det var virkelig et ”velkommen til den virkelige verden”,” siger han.

”Men det gik, og jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg har altid villet være landmand,” siger han.

Jesper Lousdals oldeforældre og bedsteforældre havde landbrug, men ikke hans egne forældre, så drømmen har sprunget en generation over.

”Men jeg har aldrig nogensinde været i tvivl. Heller ikke i forhold til at blive selvstændig. Der var nok nogle år, hvor jeg tvivlede på, om det kunne lade sig gøre, men det lykkedes jo,” siger han.

Jesper Lousdal er gift og har fire børn.