Som Fjordlands yngste bestyrelsesmedlem har Morten Kirk fra Skinnerup i Thy en opfordring til foreningens unge landmænd – for det kan godt betale sig at engagere sig, mener han.

”Har man interessen, så kan man hurtigt få et ansvar. Det er faktisk kommet bag på mig, så hurtigt man kan komme til orde og gøre sig gældende,” siger han og tilføjer, at han heller ikke hører til den type, der kan nøjes med at sidde i et hjørne og brokke sig over tingenes tilstand.

”Hvis der er noget, jeg er uenig i, så er jeg nødt til aktivt at forsøge at skabe den ændring, der er til erhvervets bedste. Det er også det, der er drivkraften for mig i bestyrelsesarbejdet,” siger han.

30-årige Morten Kirk blev valgt ind i bestyrelsen for LandboThy i 2020 og har siden 2016 også siddet i bestyrelsen for Dangris. Han mener, at der generelt er en stor efterspørgsel på at få unge stemmer ind i arbejdet for fremtidens landbrug.

”I Dangris blev jeg da heller ikke valgt ind, fordi de kendte til mine evner som bestyrelsesmedlem, men fordi de gerne ville have nogle unge kræfter ind. Og så har jeg heldigvis undgået at formøble det fuldstændig endnu,” siger Morten Kirk med til grin.

Det har han heller ikke i Fjordlands bestyrelse, hvor Morten Kirk har fået opgaven som talsmand for miljø og klima. Her ser han det som en stor opgave at gøre det lettere for landmændene at etablere grønne løsninger, herunder bl.la. biogas- og proteinanlæg – og i fremtiden også pyrolyseanlæg.

”Vi vil jo rigtig gerne i Fjordland-regi – og jeg vil i særdeles rigtig gerne – at vi får politikerne og lokale landmænd med på at få udvidet bl.a. biogasproduktionen i store dele af Fjordlands område. Jeg håber, at vi kan få sat nogle rammevilkår op, så landmændene kan se sig selv i at tage del i ejerskabet i de her anlæg,” siger Morten Kirk forklarer, at ejerskabet er vigtigt, fordi der er en økonomisk gevinst ved at drive et biogasanlæg, men også, fordi CO2-certifikaterne ikke skal gå til andre hænder, da de også gemmer på et stort økonomisk potentiale.

”Derfor er det bidende nødvendigt, at landmændene også tager det her ejerskab. At man ikke bare forærer det væk til store energikoncerner, fordi det ligger væk fra landmandens kerneforretning. Det er klart, at det kræver noget finansiering at etablere, men som tiden er lige nu, så sidder finansieringen lettere, end den hidtil har gjort,” siger han og tilføjer, at det kan vise sig vigtigt i fremtidens grønne hverdag, at give sin forretning grønne ben at stå på.

”Uanset hvilken forretning, man driver, er det fornuftigt at have flere ben at stå på, og som tiden er nu, så er et ”energi-ben” og et ”klima-ben” bestemt en væsentlig del af den fremtidige forretning,” siger han.

”Jeg har fire forretningsben: Planteavl, husdyrhold og maskinstationsdrift i det, der hedder Skinnerup Maskinstation - og så har jeg energiproduktion, som er biogas og vindmølle,” fortæller han.

Under udvikling er desuden et femte forretningsben, der skal udnytte overskydende energi til at producere sydesalt. Om det bliver en succes eller en sjov historie, tør han dog ikke spå om endnu. Men landbrugets mange ben gør, at bundlinjen er nogenlunde stabil, selv når priserne ændrer sig.

”Og det er altså ikke for at rose mig selv, for jeg står på skuldrene af min far og de tidligere generationer. Det er sådan set bare noget, jeg er blevet givet men det er jeg kun glad for i dag. Det giver nogle muligheder, for selvom svineprisen ikke er den sjoveste lige nu, så har jeg de andre driftsgrene. Så alt i alt, hvert eneste år, ender resultatet rimeligt fornuftigt,” siger han.

”Jeg egner mig ikke særlig godt til hele tiden at tænke ”IKEA-modellen” med konstant omkostningsminimering. Jeg er bedre til at tænke på, hvor der kan ligge ny, potentiel omsætning. Og det kommer jo simpelthen bare an på, hvordan man er som person, Begge dele kan være lige gode,” siger han.

Og netop når det kommer til udviklingen af fremtidens grønne landbrug, så bliver det formentlig nødvendigt at tænke ad nye veje og satse en smule, mener han.

”I lang tid har landbruget generelt ikke ment, at der været nok risikovillig kapital til rådighed til, at man ville investere væsentligt i grønne løsninger og grøn udvikling,” siger han og fortsætter:

”Og det gør jo, at man godt kan blive fanget af sin egen hale, fordi hvis man ikke har overskud til at tænke nyt, så kan man let blive låst fast,” siger han.

Derfor er det nødvendigt, at landbruget tager ejerskab og ikke får spillet sig ud på bænken, allerede inden kampen er rigtigt i gang, mener Morten Kirk.

”Det er vigtigt, at man holder sig i startopstillingen, og det kræver simpelthen, at man tør investere i nogle projekter, som ind imellem vil slå fejl,” siger han og holder en kort pause.
”Men det i øvrigt er noget, som vi er rigtig gode til i landbruget: At investere. Men vi skal ikke bare investere i flere dyr og flere hektar. I stedet skal vi investere i teknologi,” siger han.

Morten Kirk er fjerde generation på gården i Thy, hvor han bor med sin hustru og søn på snart to år.