Det var med en vis tøven, at Jens Erik Nielsen i sin tid blev valgt ind i planteudvalget i Lemvigegnens Landboforening – en insisterende kollega gjorde forskellen.

”Han opstillede mig, og jeg var nok lidt bagstræberisk, men jeg blev valgt ind. Og så har det egentlig været spændende lige siden, så jeg er fortsat,” siger Jens Erik Nielsen med et grin.

I dag er det 18 år siden, så interessen har i den grad varet ved. I 2009 blev han formand for planteudvalget og dermed også medlem af bestyrelsen, som han også blev næstformand for i 2019. Af samme grund har Jens Erik Nielsen været et naturligt valg til posten som plante-talsmand i Fjordland.

På sin ejendom i Flynder ved Bækmarksbro dyrker Jens Erik Nielsen selv spisekartofler ved siden af sin svineproduktion.

”Jeg har altid været interesseret i planter og de her lidt mere niche-ting,” fortæller han.

Han og hustruen overtog hans forældres gård i 1991, og dengang var der blot 34 hektar jord til ejendommen.

”Vi startede med læggekartofler til eksport i 1992, men det blev urentabelt omkring Muhammed-krisen. Siden har vi ligeså stille skiftet over til spisekartofler,” fortæller han.

”Og igen, fordi jeg synes, det er spændende at nørde i det, så er det meget tidlige kartofler, vi kører med,” fortæller han.

Årets første kartofler kommer allerede i muldjorden, inden året er rigtig kommet i gang.

”Hvert år har vi to hektar som vi plastikdækker og lægger kartofler i, i februar. Og så sælger vi til butikker og gårdsalg hele året rundt. Vi sorterer selv op til butikker, og så er jeg medlem af GASA Kolding Holstebro, hvor vi også leverer en del,” fortæller han.

Ved siden af planteavlen laver Jens Erik Nielsen 15.000 slagtesvin og i alt drives omkring 300 hektar. Men egentlig var det slet ikke meningen, at den fædrene gård skulle vokse til den størrelse. Efter sin landmandsuddannelse troede Jens Erik Nielsen, at han skulle lave noget helt andet.

”Dengang ville jeg gerne have prøvet at arbejde i andre erhverv, men det nåede jeg aldrig rigtig. Da vi overtog ejendommen, var det godt nok meningen, at det bare være deltidslandbrug,” fortæller han.

Og de første fire år blev det også drevet sådan.

”Men så fik vi ligeså stille købt mere jord til og startede op med lidt slagtesvin og byggede lidt stalde,” fortæller han.

”Udviklingen er bare kommet hen ad vejen, uden at det har været planen, at det skulle ende her. Men jeg er glad for, hvor vi er nået til,” siger han.

Undervejs har han også dyrket andre grøntsager og urter som persille, dild og selleri, men i dag er det kartoflen, der er i centrum.

”I dag har vi kun kartofler som specialafgrøde, fordi udviklingen har gjort, at det skal være stort og specialiseret, hvis man skal begå sig,” siger han.

Og når plantetalsmanden ser på fremtidens udvikling inden for planteavl, så ser det lyst ud for dansk landbrug, mener han.

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at fremtiden bliver økologisk, men jeg tror, den bliver grøn. Grøn omstilling er kommet for at blive, og det synes jeg faktisk er spændende. Jeg vil gøre mit til, at vi kommer på forkant med udviklingen, så vi selv finder mulighederne og selv får gevinsten,” siger han.

Det skal nemlig ikke være store elselskaber, flyselskaber eller andre, der høster frugten af landbrugets udvikling, pointerer han. For mens flyselskaber kan modregne i energiregnskabet, hvis de f.eks. sørger for at plante skove, så gælder det samme som bekendt ikke i landbruget. Men det ændrer ikke på, at klimagevinsten allerede findes i landbruget.

”Det er mig uforståeligt, at vi er det eneste erhverv som opsamler CO2 med den produktion, som vi allerede har – og desuden omdanner produktionen til fødevarer og produkter, som alle i vores samfund har brug for – og så er vi alligevel det erhverv, der er mest udskældt for at forurene,” siger Jens Erik Nielsen.

”Det undrer mig virkelig, at os, der sidder med en del af løsningen, også er dem, der bliver udskammet mest. Eller det føler vi da lidt, vi gør i hvert fald,” siger han.

Jens Erik Nielsen erkender dog også, at landbruget også har udfordringer.

”Ja, vi har da en stor udfordring med at nedbringe udledning, særligt fra husdyrproduktion, og det bliver helt sikkert hårdt for nogle af os,” siger han.

”Men jeg tror, at særligt inden for planteproduktion skal vi udnytte, at vi har alle muligheder for at opsamle CO2. Hvis ikke vi kan udnytte den situation, så har vi gjort det for dårligt,” siger han.

Jens Erik Nielsen nævner græs, der kan omdannes til protein og kulstoflagring i jorden som fremtidens muligheder.

”Vi venter i spænding på at finde de muligheder, som er rentable. Det er jo byggestenen i alt: ”You can't be green, if you are in red”. Det er en meget god tommelfingerregel. Men vi er med på alt, og vi er hurtigt omstillelige i planteavl. Det er maks. et år eller to, hvor staldanlæg ofte er en 30-årig investering,” siger han.

Så går det som plantetalsmanden håber, så bringer den grønne omstilling nye, frodige græsgange til landbruget.

”Jeg håber da, at der kommer mindst ligeså mange muligheder, som der kommer begrænsninger,” siger han.

Og så opfordrer han i øvrigt medlemmerne til at tage kontakt.

”Hvis der er ting, man synes, vi skal gribe fat i, så tager jeg det med videre og sørger for, at der bliver sat gang i tingene,” siger han.

Jens Erik Nielsen er 54 år, gift og har tre børn, som er fløjet fra gården.