Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Markbesøg og ERFA grupper

Få besøg af din rådgiver i marken

Et markbesøg sikrer dig et bedre beslutningsgrundlag

Vi anbefaler, at du får ét eller flere markbesøg i vækstsæsonen. Dette vil sikre dig et bedre beslutningsgrundlag, du får et overblik over, hvornår der skal sprøjtes med hvad og hvor meget.

Når du tilpasser doseringen til forholdene, kan du spare penge og høste mere. Derfor er det vigtigt hele tiden at forholde dig til markplanen og lave justeringer, når det er nødvendigt.
Traktor

Når Fjordlands planterådgivere kommer på markbesøg, drøfter vi blandt andet:

1

I APRIL OG MAJ

Når Fjordlands planterådgivere kommer på markbesøg i april og maj kigges der på optimale planteværnsløsninger.

2

I JUNI

Når Fjordlands planterådgivere kommer på markbesøg i juni, kigges der på næste års sædskifte, sortsvalg, og om der er mulighed for at planlægge sprøjteplan for efteråret. Der udover kigges der også på mulighederne for at dyrke helt andre afgrøder og optimere driften.

3

MARKPLAN

Fjordlands planterådgivere anbefaler dig at få lavet en markplan. Det kan du læse mere om her.

ERFA-grupper hos Fjordland: Mød andre landmænd med fælles interesseområder

Hvad er en ERFA-gruppe?

En ERFA-gruppe er en mindre gruppe af personer med samme arbejds- eller interesseområde, som regelmæssigt mødes for at udveksle erfaringer. 

Begrebet "ERFA" er afledt af ordet "Erfaring", og i en ERFA-gruppe deler man altså erfaringer, så man sammen kan blive klogere og lære af hinanden. Ved at videndele med andre landmænd, kan du tilegne dig ny viden og blive introduceret til aktuelle problemstillinger i landbruget. 

ERFA-grupper hos Fjordland

Du behøver ikke at gøre alle erfaringer selv. Fjordland arrangerer, at grupper af landmænd med fælles interesser mødes med jævne mellemrum og deler erfaringer med hinanden.

Fjordland sammensætter grupperne med 8-10 landmænd og en planterådgiver fra Fjordland. Gruppen mødes f.eks. 8-10 gange gennem vækstsæsonen. De mødes på skift ved de enkelte landmænd. I løbet af en sæson har man normalt besøgt alle mindst én gang.  Vi har erfaring med, at vores kunder bliver så glade for erfagrupperne, at de fortsætter med den samme gruppe år efter år. Det er rådgiveren, som forbereder og planlægger dagens program, i samarbejde med den landmand, som får besøg.

Der er mulighed for at søge støtte til efteruddannelse og til transport og udgifter til rådgiveren.

Rådgivning i marken
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram