NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

Reduceret jordbehandling

Går du med tanker om at dyrke jorden uden pløjning, eller er du måske allerede gået i gang?
Hvad er reduceret jordbehandling?
Hvorfor dyrke uden pløjning?
Hvordan kommer jeg i gang?
Hvor lidt er nok?
Der er masser af spørgsmål, og svarene afhænger af, hvilken tilgang man har til at dyrke pløjefrit. Nogle synes det er en udfordring, andre vil opbygge mere organisk stof i jorden, og andre er meget interesserede i dyrelivet i jorden. Men et af de væsentligste argumenter for at indføre reduceret jordbehandling i dit landbrug er ønsket om at spare tid og dermed omkostninger. Dog findes der ikke noget entydigt facit. Opskriften på succes med pløjefri dyrkning eller reduceret jordbehandling afhænger bl.a. af personerne, jordtypen, maskinvalg, temperament osv.

Hvad er reduceret jordbehandling?

Ved reduceret jordbehandling tilstræber man at undgå den vendende pløjning samtidig med at man overgår til en mindre intensiv jordbehandling. Det betyder, at man kan opnå nogle positive biologiske effekter samt spare energi.
Sædskifte

Noget af det vigtigste i det pløjefri system, som reduceret jordbehandling også kaldes, er sædskiftet. Uden et godt sædskifte får man hurtigt problemer med såvel ukrudt, som sygdomme og skadedyr. Sædskiftet bidrager desuden positivt til opbygning af jordens indhold af organisk stof. Ved et godt sædskifte tænkes der på en god blanding af forskellige afgrøder og især i kombination med efterafgrøder. Ukrudtet er vigtigt at have styr på, og skiftet mellem enkimbladede og tokimbladede afgrøder muliggør bekæmpelse af især græsukrudt. Specielt i forhold til en evt. udfasning af glyfosat, vil sædskiftet blive endnu vigtigere.

Det anbefales at sædskiftet består af minimum 20% vårafgrøder, og gerne op til 40% eller mere. Der skal helst også være mindst 20% tokimbladede afgrøder i sædskiftet, og frøgræs kan, på trods af græsukrudtsproblematikken, fint indgå i sædskiftet, da det bidrager godt til opbygningen af det organiske stof. Sædskiftet på lettere jorde skal indeholde en større andel af vårsæd end på mere lerede jordtyper.

Ganske få lykkedes med ensidig hvededyrkning, men generelt anbefales der ikke. Vinterbyg efter hvede eller vinterrug kan også give store problemer med spildkorn.

Efterafgrøder opbygger indholdet i jorden

En stor andel efterafgrøder i sædskiftet er med til at opbygge indholdet af organisk materiale i jorden, og det er en af forudsætningerne for at kunne lykkedes med pløjefri dyrkning (reduceret jordbehandling). Efterafgrøder medvirker samtidig til at opbygge og opretholde en god jordstruktur. Nogle efterafgrøder kan løsne og afhjælpe strukturskader, men er skaderne store, kan det blive nødvendigt at bruge maskiner for at dybdeløsne.

Valg af efterafgrøder i Danmark bliver ofte et kompromis mellem regler og hvad der praktisk kan lade sig gøre. I det pløjefri system vælger mange at bruge ekstra frivillige efterafgrøder, da disse modsat de obligatoriske, kan bidrage med f.eks. kvælstof eller andre næringsstoffer. 

Efterafgrøder

Frivillige efterafgrøder kan også bidrage til biologisk løsning af jorden, og der kan bruges arter, som ikke er godkendt i de obligatoriske ordninger.

Generelt kan siges om efterafgrøder, at jo tidligere de etableres, jo bedre effekt vil der være - uanset om det drejer sig om at samle næringsstoffer, eller om formålet er jordløsning eller forbedring af jordens vandholdende evne.

Succes med reduceret jordbehandling

Vil du have succes med reduceret jordbehandling, så starter det hele med håndtering af halm, stub og andre afgrøderester. Det er uhyre vigtigt at sprede og fordele halm og avner jævnt på marken, således at der sikres en god omsætning, men også en god fordeling af næringsstofferne. Hvis der sættes for høj en stub ved høst, kan det give problemer med f.eks. hair-pinning eller der kan opstå problemer med at halmen vil slæbe ved den efterfølgende jordbehandling. Store mængder halm og avner, der ikke er ordentligt snittet eller fordelt, kan give problemer med fremspiring af den efterfølgende afgrøde.

De fleste har held med at få startet omsætningen af afgrøderester så tidligt som muligt efter høst, ved enten at strigle marken eller lave en meget øverlig harvning. Hvad man vælger afhænger bl.a. af maskintyper, ukrudttryk eller afgrødevalg.

For at sikre størst mulig opbygning af jordens organiske pulje, og hermed øget frugtbarhed, bør det prioriteres ikke at fjerne halmen.

Reduceret jordbehandling, rådgivning i marken
God omsætning og god fordeling af næringsstofferne er afgørende

Hvor dybt skal der jordbearbejdes, og hvilke maskintyper der skal bruges afhænger meget af de helt individuelle forhold, der gør sig gældende på den enkelte bedrift eller på den enkelte mark. Derfor kan der heller ikke gives nogen generel vejledning heri. Ofte kan de eksisterende maskiner på ejendommen sagtens bruges i opstartsfasen, og tit vil det være bedre at låne eller leje specielle maskiner fremfor at starte op med store investeringer.

Overordnet kan det siges, at der skal jordbearbejdes lige så nøjagtig så dybt, at der kan laves et godt såbed, og så heller ikke mere. Hvor mange overkørsler, og med hvilke redskaber, er derfor individuelt. Man må prøve sig frem, og det er kun ved at prøve sig frem man finder muligheder og begrænsninger. Det kan heller ikke entydigt konkluderes, at eksempelvis tallerkenharve-løsninger fungerer bedst på bestemte jordtyper, eller omvendt at fjedertandsløsninger er det bedste. Det er individuelt, og kan endda variere indenfor den enkelte ejendom.

Endeligt er det meget forskelligt, afhængigt af temperament, og hvad målet er for overgangen til pløjefri dyrkning, hvorledes mange vil gribe det an. Vil du høre mere om din muligheder for reduceret jordbehandling, er du meget velkommen til at kontakte en planterådgiver hos Fjordland.

Har du lyst til, at blive en del af et godt fagligt netværk 
omkring reduceret jordbehandling?

Vi oplever en stigende interesse for reduceret jordbehandling. For nogen er argumentet en besparelse på tid og omkostninger, mens det for andre er et øget fokus på at bevare en dyrkningssikker og frugtbar jord i en tid med store klimaforandringer.

I et dyrkningssystem som reduceret jordbehandling kan det være afgørende at få den rette inspiration og nye input til, at komme godt videre på din bedrift – og her kan Fjordland hjælpe dig!

Ud over muligheden for at modtage vores specielkonsulenters individuelle rådgivning på din bedrift, tilbyder Fjordland også en række erfagrupper bestående af dygtige landmænd, der hver især har gjort sine erfaringer og som søger ny inspiration.
Vi sammensætter grupperne ud fra erfaringer, interesseområde og med fokus på en lang række af de succeser og udfordringer, man står med i et pløjefrit dyrkningssystem.

Vi tilbyder både pløjefri erfagrupper, der arbejder med korn og frø, men også pløjefrit grovfoder-grupper, hvor græs og majs er i spil.

Har du interesse for reduceret jordbehandling og lyst til at blive en del af et godt fagligt netværk, kan du tilmelde dig en erfagruppe hos vores to specialkonsulenter Lars B. Andreasen og Dorthe Lisby, eller udfyld vores spørgeskema om emnet og giv os dine kontakt oplysninger – så hører du fra os.
Mennesker i marken
Lars på tur med erfa gruppe i marken.
BESVAR SPØRGESKEMA
Lars Bjerrum Andreasen

LARS B. ANDREASEN

Planterådgiver
Har du brug for rådgivning og sparring i forbindelse med pløjefri dyrkning, så kontakt vores eksperter og specialkonsulenter
Dorthe Lisby

DORTHE LISBY

Planterådgiver

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram