Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Udenlandske medarbejdere

Der skal ansættes i landbruget

UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

Når en udenlandsk statsborger kommer til Danmark for at arbejde for en dansk arbejdsgiver, er der en række registreringer, der skal foretages hos forskellige myndigheder.

Hvis en udenlandsk statsborger skal arbejde i Danmark, skal vedkommende have opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Det er både arbejdstagerens og arbejdsgiverens ansvar, at beskæftigelsen af den udenlandske statsborger sker på et lovligt grundlag.

Ansøgningsprocessen afhænger af medarbejderens statsborgerskab.
Mejetærsker

Hvordan er reglerne for EU-/EØS statsborgere?

EU-/EØS-statsborgere kan frit indrejse i Danmark og må arbejde i Danmark allerede fra den dag de indrejser. Det betyder at de ikke skal have tilladelse til at arbejde i Danmark, men hvis ansættelsen forventes at vare mere end 3 måneder, skal medarbejderen registreres som arbejdstager i Danmark.

Hvordan er reglerne for tredjelandsstatsborgere?

Tredjelandsstatsborgere, der ikke har arbejdstilladelse og opholdstilladelse i Danmark, skal søge om arbejdstilladelse og opholdstilladelse hos SIRI.

På udlændingeportalen nyidanmark.dk findes en gennemgang af reglerne på de forskellige områder og vejledninger. Her kan du desuden booke tid, finde åbningstider og adresse på SIRI. Inden ansøgningen om arbejdstilladelse og opholdstilladelse skal den udenlandske statsborger have styr på dokumentationen.

Vi har lavet en guide til dig der skal ansætte udenlandske medarbejdere, så du kan få et grundigt indblik i, hvad du skal have styr på, inden du ansætter en udenlandsk medarbejder.
Ønsker du hjælp til at udfylde ansøgningen eller få styr på de øvrige dokumenter er Fjordland altid behjælpelig.

Vi anbefaler at du kontakter os og søger rådgivning i forbindelse med ansættelse af medarbejdere fra tredjelande, da der gives bøder på kr. 10.000-20.000,- pr. måned, hvis reglerne ikke er overholdt.

Skatteregler udenlandske medarbejdere

Udenlandske medarbejdere skal betale skat i Danmark fra første dag. Det gælder også midlertidigt ansatte, som f.eks. sæson arbejdere.

En udenlandsk statsborger, der skal arbejde i Danmark skal ansøge om et skattekort og et dansk skattepersonnummer (cpr-nummer).

Hvis den udenlandske statsborger ikke allerede har et skattepersonnummer (cpr-nummer), og derfor skal have tildelt et, kan det tidligst ske 21 dage før 1. arbejdsdag. Den udenlandske statsborger skal derfor vente med at søge om skattepersonnummer og skattekort, til der er under 21 dage til 1. arbejdsdag. At ansøge om skattekort og dansk skattepersonnummer kræver, at der er en ansættelsesaftale klar.

Ansøgning om skattekort og dansk skattepersonnummer (cpr-nummer) gøres på skat.dk. Der findes vejledning på flere sprog.

For at SKAT kan danne et forskudsskema, skal skatteyder have ansøgt om skattekort og dansk skattepersonnummer (cpr-nummer). Ud fra oplysningerne danner Skattestyrelsen et forskudsskema, hvor forventede løn og fradrag bruges til at kalkulere medarbejderens trækprocent og månedsfradrag.

Som arbejdsgiver kan du ikke udbetale løn til en medarbejder uden et dansk skattepersonnummer (cpr-nummer) og har medarbejderen ikke et forskudsskema, skal du som arbejdsgiver tilbageholde 8 % i AMBI og 55 % i skat.
  • VI OPLEVER TIT, AT DE UDENLANDSKE MEDARBEJDERE IKKE HAR ET FORSKUDSSKEMA ELLER FORSKUDSSKEMAET ER UDLØBET PÅ DE MEDARBEJDERE, DER ER ANSAT PÅ EN MIDLERTIDIG ANSÆTTELSESKONTRAKT

    Lønassistent, Annette N. Christensen

  • OFTE ER LØSNINGEN, AT DEN UDENLANDSKE MEDARBEJDER SKAL HAVE INDSENDT BLANKET 04.063 TIL SKAT

    Lønassistent Kirsten T. Kristensen

Typer af skattepligt

Afhængig af den ansattes personlige og økonomiske tilhørsforhold, kan der være tale om forskellige typer af skattepligt.

OPFYLDES NEDENSTÅENDE ER MAN FULD SKATTEPLIGTIG

Arbejder i Danmark
Har bolig i Danmark eller opholder sig her i mere end 6 måneder
Personlige og økonomiske interesser er i Danmark
Evt. ægtefælle eller samlever bor i Danmark

OPFYLDES NEDENSTÅENDE ER MAN BEGRÆNSET SKATTEPLIGTIG

Arbejder i Danmark
Har bolig i hjemlandet og pendler ofte mellem Danmark og hjemland
Personlige og økonomiske interesser er i hjemlandet
Ægtefælle eller samlever bor i hjemlandet

OPFYLDES NEDENSTÅENDE ER DER TALE OM DOBBELTDOMICIL, MED DANMARK SOM BOPÆLSLAND

Arbejder i Danmark
Har bolig i både hjemland og Danmark
Personlige og økonomiske interesser er i Danmark
Ægtefælle eller samlever bor i Danmark
Skattepligten afgør, hvordan den udenlandske medarbejder bliver registreret hos SKAT og hvilke typer af fradrag medarbejderen har mulighed for at få, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Befordringsfradrag

Den udenlandske medarbejder kan få kørselsfradrag, hvis vedkommende har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Alle transportmidler giver fradrag f.eks. bil, tog, bus eller cykel. Man får kun fradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde (altså ikke hjemmearbejdsdage, kursusdage, sygedage, orlov mv.).

Transport mellem hjemland og dansk arbejdssted.

Rejser til hjemlandet skal kunne dokumenteres, så det er vigtigt at gemme kvitteringer mv. som dokumentation.
Skattepligt
Befordringsfradrag
Fuld skattepligt
×
Begrænset skattepligt
Dobbeltdomicil - hjemland som bopælsland
Dobbelt-domicil - Danmark som bopælsland
×

Fradrag for kost og logi (rejseudgifter)

En medarbejder kan få godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Godtgørelsen kan lønmodtageren få, ved at arbejdsgiveren betaler de faktiske dokumenterede udgifter, godtgørelse efter statens takster eller lønmodtageren tager et ligningsmæssigt fradrag.

KRAV FOR FRADRAG

Man skal have et midlertidigt arbejdssted (max 12 måneder)
Afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og medarbejderens sædvanlige bopæl skal være så stor, at medarbejderen ikke kan overnatte på sin bopæl og rejse frem og tilbage hver dag
Man kan ikke få fradrag, hvis arbejdsgiver udbetaler skattefri rejsegodtgørelse eller dækker udgifter efter regning.

Standardsatser

Pr. dægn
Hvorlænge
Kost: 531 kr. i 2020
Maks 12 måneder
Logi: 223 kr. i 2020
Så længe arbejdsstedet er midlertidigt. Efter et år kan medarbejderen kun få fradrag med de dokumenterede udgifter til logi.
Hvis medarbejderen tager rejsefradrag, kan vedkommende ikke samtidig få uddannelsesfradrag efter DBO Artikel 20

Uddannelsesfradrag efter DBO Artikel 20 – kun for studerende

I en række dobbeltbeskatningsoverenskomster er det bestemt, at studerende, der udelukkende i studieøjemed opholder sig midlertidigt i Danmark, ikke skal beskattes her i landet af vederlag for arbejde udført her i landet, som er nødvendigt for deres underhold.

Lande omfattet af aftalen er Filippinerne, Færøerne, Grønland, Indonesien, Island, Israel, Kina, Marokko, Pakistan, Rumænien, Thailand, Trinidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine, Venezuela, Vietnam og Zambia.

Fradraget er i 2020 på 46.500 pr. år og nedsættes i forholdet mellem studieopholdets længde i Danmark og hele kalenderåret.

Fradraget gives i personlig indkomst optjent under studieopholdet før beregning af AMBI og kan ikke være større end denne indkomst.

For at få fradrag som udenlandsk studerende skal blanket 04.062, inklusiv relevant dokumentation, sendes til Skattestyrelsen.
Mønter og sedler

Personfradrag

Som hovedregel har alle med lønindkomst ret til personfradrag. Hvis den udenlandske medarbejder tjener mindre end 500.000 kr. om året (helårsindkomst), er det relevant med personfradrag. Sæson arbejdere og midlertidigt ansattes løn omregnes til helårsindkomst ved at gange månedsindkomsten med 12. På forskudsopgørelsen vælger SKAT, som udgangspunkt, det mest fordelagtige for skatteyder.

Udenlandske medarbejdere og indefrosne feriepenge

6 måneder efter hjemrejse og frameldelse af folkeregisteret er der mulighed for at hjemsøge eventuelle indefrosne feriepenge optjent før d. 31. august 2020. Feriepenge optjent efter d. 1. september 2020 kan hjemsøges ved hjemrejse.

Idet udbetalinger fra SKAT og feriekonto mv. indsættes på NemKonto, anbefaler vi, at medarbejderen afventer med at lukke sin NemKonto i pengeinstituttet.

Når medarbejderen rejser hjem igen

Når den udenlandske medarbejder rejser hjem skal vedkommende huske at:
Have styr på årsopgørelse og udfyld relevante blanketter:
Blanket 04.069. Skal udfyldes, hvis den udenlandske medarbejder er begrænset skattepligtig og har supplerende oplysninger til årsopgørelsen
Blanket 04.009. Skal udfyldes, hvis medarbejderen er begrænset skattepligtig
Blanket 04.031. Skal udfyldes, hvis medarbejderen er grænsegænger og har supplement til oplysningsskemaet
Blanket 04.003. Skal udfyldes, hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig eller har dobbeltdomicil
Framelde Folkeregisteret. Hvis medarbejderen har været tilmeldt, skal vedkommende huske at framelde sig igen via Borgerservice
Melde adresseændring til Skattestyrelsen

Kontakt os nu

Vi er klar til at hjælpe
Gry Bacher Nielsen

GRY BACHER NIELSEN

Jurist
KONTAKT OS NU
Annette Nygaard Christensen

ANNETTE N. CHRISTENSEN

Løn- og revisorassistent
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram