Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Ansættelsesret

- Vi rådgiver og vejleder indenfor ansætelsesret

Ansættelsesret og medarbejdere

Det er en forudsætning for det gode ansættelsesforhold, at rammerne og aftalerne er i orden. Det er krævende, at være arbejdsgiver i dag, og der stilles krav om indsigt i en lang række regler, hvis arbejdsgiver skal undgå, at komme i problemer - kort sagt, der skal være styr på ansættelsesretten.

Hos Fjordland vejleder og rådgiver vi indenfor ansættelsesret. Vi hjælper med udformningen af kontrakten, læser kontrakten igennem - i det hele taget sikrer, at alt er lavet og ser ud som det kræves. Vi hjælper både arbejdsgiver og arbejdstager indenfor ansættelsesret.

Skal du have hjælp til ansættelsesret, så kontakt vores dygtige jurister, de sidder klar til at hjælpe dig.
Eksperter indenfor privat eller uskiftet bo

Ansættelsesret

Du kan læse mere om noget af det, som du skal være særligt opmærksom på indenfor ansættelsesret
Ansættelseskontrakter
Elever
Fleksjobbere
Arbejdstid - læs mere
Opsigelse
Medarbejderbolig
Arbejds- og opholdstilladelse
APV

Har du udenlandske medarbejdere?

Ansættelseskontrakter

En stor del af ansættelsesret er ansættelseskontrakter. Det kan godt betale sig, at gøre sig nogle overvejelser inden man aftaler vilkårene for ansættelsen med den nye medarbejder. Ansættelseskontrakten skal gerne afspejle de forventninger du har til medarbejderen således, at I har et godt fundament for jeres fremtidige samarbejde. Det er vigtigt, at I får afstemt forventningerne til hinanden, så I undgår uoverensstemmelser. Såfremt I alligevel skulle blive uenige, er det mindst lige så vigtigt, at kontrakten danner et solidt juridisk fundament, så du ikke ender i en strid med fagforeningen.

Du skal overveje følgende

Skal medarbejderen være timelønnet eller fast månedslønnet
Skal medarbejderen ansættes på en joblønskontrakt
Er medarbejderen funktionær?
Hvordan skal medarbejderen være stillet i tilfælde af sygdom og barsel?
Skal medarbejderen have pension?

Uanset hvad du vælger, så har du pligt, til at udarbejde en ansættelseskontrakt til alle dine medarbejdere. Hvis ansættelsen varer mere end 1 måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Du skal i ansættelseskontrakten give medarbejderen oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.
Du skal være opmærksom på, at der er en række minimumskrav i ansættelsesbevisloven til oplysninger, som ansættelseskontrakten skal indeholde. Oplysninger skal gives inden for en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt, også selv om ansættelsesforholdet eventuelt er ophørt forinden

Hvis du ikke har udleveret en ansættelseskontrakt til dine medarbejdere, eller hvis din kontrakt er fejlagtig eller mangelfuld, så risikerer du, at komme til, at betale en godtgørelse til medarbejderne.

Hvis du har brug for sparring omkring vilkårene for din medarbejdes ansættelse, eller du har brug for hjælp til udarbejdelse af ansættelseskontrakten eller andet indenfor ansættelsesret, så hjælper vi dig gerne.

Hos Fjordland er vi eksperter indenfor ansættelsesret

ELEVER

Hvis du ansætter elever, skal du være meget opmærksom på, at du ikke må fravige overenskomsten, det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i overenskomsten, så du er sikker på at overholde den. Inden for landbruget, er det overenskomsten mellem GLS-A og 3F, der er gældende. Elevernes løn fremgår af overenskomsten, og det følger af overenskomsten, at deres løn skal reguleres hvert år pr. 1. marts.

Det er de færreste elever, der kun skal have deres grundløn. Der skal gives tillæg for arbejde på lørdage eftermiddage samt søn- og helligdage. Elever skal derudover have overarbejdsbetaling, hvis de pålægges merarbejde ud over arbejdsplanen.

Elever har krav på betaling til fritvalgsordning, og de skal tilmeldes en arbejdsgiverbetalt forsikring eller have pension. Ved manglende forsikring, kan arbejdsgiver blive erstatningsansvarlig.

Det er nok at have en uddannelsesaftale med din elev, da ansættelsesvilkårene fremgår af overenskomsten. Laver du en ansættelseskontrakt, kan du nemt komme til at fravige overenskomsten og det kan i værste fald koste dig en godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt. Så pas på.

Er du i tvivl om du overholder overenskomsten, er du altid velkommen til at kontakte os.
Elev sidder og læserMennesker i marken
Traktor

FLEKSJOBBERE

Hvis du ansætter en fleksjobber, så skal du være opmærksom på, at du som udgangspunkt skal følge overenskomstvilkårene på området. Du skal derudover være opmærksom på, at fleksjobberen er beskyttet mod opsigelse på grund af forskelsbehandlingsloven.

Det er en rigtig god ide, at rådføre sig med en jurist forinden ansættelse af en fleksjobber. Vi hjælper dig så du ikke kommer på kant med ansættelsesretten.

PRAKTIKANTER

Hvis du ansætter en praktikant, så må praktikanten ikke have langvarige eller tilbagevendende perioder med overarbejde, da det er i strid med arbejds- og opholdstilladelsen. Overtrædelsen vil i værste fald, medføre en bødestraf på mellem 10.000 og 20.000 kr. pr. måned, hvor overtrædelsen har fundet sted. Arbejds- og opholdstilladelsen gives til sædvanlig beskæftigelse dvs. 37 timer pr. uge. En praktikant kan alene påtage sig overarbejde i enkeltstående perioder, som f.eks. høst, pelsning osv. Hvis overarbejdet er længere varende eller tilbagevendende, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) overgive sagen til politiet, med henblik på at vurdere, om der er grundlag for, at rejse tiltale for ulovligt arbejde. Overarbejdet vil typisk blive opdaget i forbindelse med gennemgang af e-indkomst (Skats register), hvor det vil kunne ses, at medarbejderen har fået en højere løn, end den der er givet arbejds- og opholdstilladelse til. SIRI laver løbende stikprøvekontroller, og foretager derudover rutinemæssigt kontrol, når der ansøges om forlængelse af arbejds- og opholdstilladelse.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du skal bruge hjælp til ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse.
FodremesterFjordland svin gris fodertrug fodring

FODERMESTRE OG DRIFTSLEDERE

Fodermestre og driftsledere skal være fuldtidsbeskæftiget dvs. de skal have en arbejdsuge på minimum 37 timer i gennemsnit. Hvis medarbejderen har holdt mere end 5 ugers ferie, vil det kunne få betydning for muligheden for at få forlænget arbejds- og opholdstilladelsen. Det kan således ikke aftales med en medarbejder, der har arbejds- og opholdstilladelse, at de i en periode skal være på deltid eller holde selvbetalt ferie. SIRI foretager rutinemæssigt kontrol i forbindelse med ansøgning om forlængelse af arbejds- og opholdstilladelse, der foretages derudover løbende stikprøvekontroller.

SIRI udmelder løbende de vilkår som ansættelsen skal overholde for, at der kan opnås arbejds- og opholdstilladelse. Vilkårene kan være forskellige alt afhængig af, hvor man bor.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du skal bruge hjælp til ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse.
Gry Bacher Nielsen

Kontakt vores ekspert i ansættelsesret

GRY B. NIELSEN

Jurist
96153056

ARBEJDSTID

Du skal være opmærksom på, at dine medarbejderes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer over en periode på fire måneder. Medarbejderen skal derudover, have en samlet hvileperiode på mindst 11 timer indenfor hver 24 timers periode og indenfor hvert 7 døgn have et ugentlig fridøgn.

Der er dit ansvar som arbejdsgiver, at arbejdstiden overholdes.

Vi anbefaler, at du får en månedlig opgørelse over overarbejdstimer fra alle dine medarbejdere, så der ikke senere kan komme bevismæssig tvivl om, hvor mange timer medarbejderne rent faktisk har arbejdet.
Køer

MEDARBEJDERBOLIG

I forbindelse med ansættelse af en medarbejder sker det, at medarbejderen samtidig får lov til at leje en bolig/værelse ved arbejdsgiveren

Det kan være et værelse i forbindelse med et hus, som medarbejderen deler med andre medarbejdere eller det kan være en selvstændig bolig.

Det anbefales, at der tages højde for, at der samtidig med ansættelseskontrakten laves en boligkontrakt, som knytter sig til hinanden. Ved at gøre dette, sker opsigelsen af lejemålet samtidig med ansættelsesforholdets ophør.

Såfremt de to kontrakter ikke relateres til hinanden, eller slet ikke udarbejdes, træder Leje-lovens almindelige regler i kraft, hvilket vil besværliggøre processen, såfremt en medarbej-der opsiges, og man tillige ønsker, at medarbejderen fraflytter.

Iht. Lejelovens regler kan lejemålet opsiges med 3 måneders varsel af medarbejderen, så-fremt medarbejderen ønsker at bo et andet sted, men fortsætte arbejdet. Fra udlejers side er der i princippet uopsigelighed.

Ifm. udarbejdelse af boligkontrakten skal der tages stilling til, om huslejen kan være en del af lønnen eller om huslejen skal beskattes ved siden af. Dette gælder også med forbrug. Oftest er huslejen ikke en del af lønnen.

Alle boliger som indgår som en del af lønnen skal være angivet på lønsedlen. Hvis boligen ikke er angivet på lønsedlen, vil arbejdsgiver kunne straffes med bøde. Boligen skal fastsættes til markedslejen, dvs. lejens størrelse skal være den samme som man ville kræve, hvis det var en almindelig lejer der boede i boligen.

Vi er gerne behjælpelige med at afklare, hvilken metode, der er den bedste netop for dig og din virksomhed, samt udarbejdelse af boligkontrakten.

Kender du arbejdstidsreglerne?

 Reglerne gælder for alle arbejdsgivere med ansatte, og det er et dyrt bekendtskab, hvis du først lærer dem at kende, når de er overtrådt.

48 TIMERS REGLEN

Udgangspunktet for alle ansatte medarbejdere er, at den ugentlige arbejdstid inkl. overarbejde ikke må overstige 48 timer i løbet af en periode på fire måneder.  Det er arbejdstager, der vælger den periode, der skal indgå i opgørelsen. Arbejdsgiver skal være særligt opmærksom, hvis der er medarbejdere, der har perioder uden løn, da disse perioder oftest vil udgå af opgørelsen over den samlede arbejdstid, og dermed kan medføre en overskridelse af 48 timers reglen.

Det er arbejdsgiverens ansvar at være opmærksom på arbejdstiden og ikke medarbejderens. Overtrædelse af reglen vil medføre, at medarbejderen er berettiget til en godtgørelse, der svarer til mellem 1 og 3 måneders løn af 200 arbejdstimer. Godtgørelsens størrelse afhænger af overtrædelsens karakter. Husk at reglerne også gælder for medarbejdere, der er ansat på joblønskontrakt eller som ikke har en øverste arbejdstid.
Væggeur og krus

REGLEN OM NATARBEJDE

En anden meget overset regel, som specielt kvægbrugene bør være opmærksom på, er reglen om natarbejde.
Ifølge arbejdsdirektivet må den normale arbejdstid for natarbejdere i gennemsnit ikke overstige 8 timer på en periode af 24 timer, beregnet over en periode på fire måneder.
Ved en natarbejder forstås en lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden. Natperioden er placeret mellem kl. 22.00 og kl. 05.00, hvis ikke andet er aftalt.
Det vil sige, hvis en medarbejder møder senest kl. 02.00, kan medarbejderen karakteriseres som en natarbejder og er dermed omfattet af reglen og må derfor ikke overstige en arbejdstid på 8 timer i løbet af et døgn - beregnet over perioden på fire måneder.
Hvis natarbejdet er særligt fysisk eller psykisk belastende, må der ikke arbejdes mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, da det er det faktiske antal timer, der beregnes, og ikke gennemsnittet over en periode.

Hvis reglerne overtrædes, kan det koste arbejdsgiveren 1 til 3 måneders godtgørelse til medarbejderen afhængig af overtrædelsens karakter.

11 TIMERS REGLEN 
OG REGLEN OM FRIDØGN

Ud over ovenstående skal arbejdsgiver være opmærksom på, at alle medarbejdere har krav på minimum 11 timers hvile i en sammenhængende periode inden for 24 timer.  De 11 timer kan nedsættes til 8 timer i op til 30 kalenderdage på et år, hvor medarbejderen er beskæftiget med landbrugsarbejde.

Medarbejderen har derudover krav på 1 fridøgn inden for en periode på 7 døgn.  Ved landbrugsarbejde kan fridøgnet omlægges til 2 døgn inden for 14 dage, der må dog aldrig gå mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Hvedemark

ALTID DEN BEDSTE RÅDGIVNING

FÅ ET GODT RÅD

RING OG HØR, HVAD VI KAN HJÆLPE DIG MED
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram