Varmestress opstår, når koen ikke kan opretholde en normal kropstemperatur. På grund af høj foderoptagelse og varmeproduktion, er de malkende køer mere modtagelige for varmestress. Derfor er det også ofte den dyregruppe der er mest fokus på.
Den højt-ydende malkekos stofskifte er 2,5 gange højere end hvilestofskiftet. Det svarer til en cykelrytter i Tour de France, der kører på de stejleste stigninger. Stiger temperaturen og luftigheden, samtidig med at hun skal præstere en høj ydelse, så skal der ikke meget til, før hun skubbes ud over kanten.
Varmestress hos køer giver:
Lavere foderoptagelse.
Ydelsestab på 15-40 % samt fald i fedtprocent og stigning i celletal.
Nedsat immunforsvar.
Lavere drægtighedsprocent, flere tvillingefødsler, tidligt embryontab.
Øget stå-tid (> 3 timer), hvilke kan fører til flere klovlidelser.
Øget forekomst af diarré, lungebetændelse og navlebetændelse.
Lavere mælkeydelse som ko.
Varmestress i den første del af drægtigheden, har også negative konsekvenser for kalven. Et studie har vist at kalve født af køer, som er udsat for varmestress i første trimester af drægtigheden (sammenlignet med de sidste to trimestre), har markant lavere mælkeydelse som ko (-200 til -370 kg) samt højere dødelighed og risiko for udsætning.
Forebyggelse af varmestress
Ubegrænset adgang til rigeligt frisk og rent vand er essentielt for at forebygge varmestress.
Ved en temperatur på 20 grader, vil en ko med en ydelse på 40 kg, drikke omkring 120 liter vand og forbruge 25 liter til udånding, fordampning og sved. Samme ko vil, ved 30 grader, drikke 150 liter og bruge 55 liter til udånding, fordampning og sved.
Derfor er det vigtigt, at der ikke er for langt til det nærmeste vandkar, særligt for dyr på græs. Her må der aldrig være mere end 200 meter til det nærmeste vandkar.
Gør vandkarrene rene hver dag, eller minimum tre gange om ugen. Dine køer drikker mere, når vandet er rent.
VENTILATION
Øg luftcirkulationen i stalden ved at åbne alle gardiner og porte og tænd for ventilationsanlægget, som skal sikre en vindhastighed på mindst 1 m/s, 0,5 meter over gulvet/lejet. Du får ikke ekstra ud af at skrue ventilatorerne op på fuld styrke, udover en højere elregning. Koen akkumulerer varme, når hun ligger ned. Derfor er det ekstra vigtigt med godt luftskifte i sengebåsene.
Hvis køerne undgår at ligge eller stå bestemte steder i stalden, kan det være et tegn på at luften står stille der. Antal, placering og type af ventilatorer skal tilpasses i forhold til staldanlægget. Pris, støj og effekt bør tages med i overvejelserne, når der investeres i ventilationsanlæg.
I Italien er de vant til at håndtere høj varme, hvilket blandt andet ses på antallet af ventilatorer i staldene. Foto: Simone Balthzersen, Fjordland.
Giv dit ventilationsanlæg et eftersyn. Ventilatorer der ikke er rengjorte og vedligeholdt, kan tabe 24 % i effekt.
Suppler med overbrusning eller højtrykskøling, for eksempel ved foderbordet eller på opsamlingspladsen. Husk at vand-køling kan øge luftfugtigheden i stalden, hvis det ikke kombineres med god ventilation.
Sørg for at køerne står så lidt tid som muligt på opsamlingspladsen og hent mindre hold til malkning, hvis muligt, så der er mere luft omkring dyrene.
Mug oftere ud i dybstrøelsesbokse, som kan blive meget varme i sommerperioden. Så holder du samtidigt fluepopulationen nede.
Du kan også mindske lysindstrømningen i stalden ved at blænde lyspladerne i loftet.
En siveslange på tagryggen, kan bidrage til at sænke temperaturen inde i stalden.
FODRING
Varmestress påvirker foderoptagelsen negativt, fordi blodet dirigeres ud til hudoverfladen, for at koen kan svede mere. Samtidig nedsættes blodgennemstrømningen til vommen, så foderet omsættes langsommere. Med en række fodringstiltag kan vi styrke koens immunforsvar, begrænse negativ energibalance og reducere varmeproduktion fra foderomsætning og dermed reducere de negative effekter af varmestress:
Tildel en mere koncentreret og let fordøjelig blanding. Rationen kan suppleres med fedt, der er let omsætteligt energi.
Undgå at overfodre med protein, da udskillelse af overskudsprotein kræver energi.
Giv friskt og appetitligt foder, ved at fodre ud oftere, eller ved tilsætning af syre.
Behovet for natrium, magnesium og kalium stiger ved varmestress. Hæv natriumindholdet til 4 gram pr. kg tørstof. Tilsæt fodersalt og natriumbikarbonat, der stabiliserer pH i vommen og forebygger sur vom. Du kan også tilsætte gær som, udover at stabilisere pH, øger de gavnlige vombakterier. Natriumbikarbonat hæver CAB-værdien og skal derfor ikke gives til goldkøer, hvor der praktiseres forsuring.
Sørg for at koen er dækket ind med vitaminer (især A, C og E-vitamin).
DMS giver alarm ved risiko for varmestress
Man kan bruge THI (varme- og fugtighedsindekset), til at vise ved hvilken kombination af varme og luftfugtighed, der er risiko for varmestress. Hvis luftfugtigheden er høj, kan varmestress opstå selv ved moderate temperaturer.
Varme- og fugtighedsindekset (THI) viser ved hvilken kombination af varme og luftfugtighed, der er risiko for varmestress. Kilde: SEGES.
I DMS findes et varmestress-barometer, der giver alarm når THI er over 68 og viser grafer over ydelse, celletal og fedtprocent. THI er ofte højere inde i stalden, end målt ved den lokale vejrstation. Derfor kan mange med fordel begynde at afhjælpe varmestress tidligere.
I dag kan mange overvåge deres dyr, ved hjælp af systemer som SenseHub og lignende, som kan hjælpe med at spotte varmestressede dyr. Du kan også måle temperaturen i endetarmen på koen (optimalt om aftenen) og se om temperaturen er forhøjet. En kropstemperatur på 38,3-39,1 °C er normalt.
CAMILLA LAUMANN SØNDERGAARD
Kvægrådgiver
Har du spørgsmål til varmestress eller har du behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en kvægrådgiver hos Fjordland...
