Kalvens dag 2024 startede ud med et indlæg om epigenetik. Et indlæg for de mere nørdede, men med nogle vigtige pointer. For med epigenetikken kan vi langt bedre forstå, hvorfor pasningen af den drægtige ko og kvie er så vigtig for den næste generation af dyr i vores stalde.
Hvad er epigenetik
Miljøfaktorer som for eksempel temperatur og stress har indflydelse på hvordan gener udtrykkes. Det kaldes epigenetik. Miljøpåvirkninger kan altså ´tænde´ og ´slukke´ for geners aktivitet. Denne miljøpåvirkning af generne, kan videregives til næste generation.
Det vil sige at de ydre påvirkninger som koen eller kvien udsættes for mens hun er drægtig, har betydning for hvordan generne udtrykkes hos kalven.
Hvilken betydning har det på bedriften
Ovenstående betyder blandt andet at måden vi behandler den drægtige ko eller kvie på, kan påvirke hvilke gener der vil blive tændt eller slukket i fosteret. Det har altså en stor betydning for, hvilke gener der kommer til udtryk i vores fremtidige malkekøer i stalden.
Lakterende køer
Mødre udsat for ”sult” (malker af kroppen i det tidlige fosterstadie), kan give kalve med Insulinresistens, altså kalve der fødes med diabetes. Det vil medføre kalve med:
Nedsat tilvækst
Nedsat reproduktion
Forhøjet blodtryk
Nedsat evne til næringsstofoptagelse
Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på især den højt-ydende ko, da det særligt er kampen om næringsstofferne mellem fosteret og mælkeproduktionen, der ved den højt-ydende ko i negativ energibalance, kan have konsekvenser i den tidlige drægtighed for den ufødte kalvs organudvikling og derved dens potentiale for selv at blive en højt-ydende ko.
Epigenetikken kan derfor være med til at forklare hvorfor en kviekalv født af en kvie giver 700-800 kg mælk mere i 1. laktation end kviekalve født af køer, da det er sjældent at kvier er i negativ energibalance under drægtigheden i modsætning til en højt-ydende ko der malker af kroppen.
Goldkøer
Det er ikke kun i den tidlige drægtighed at epigenetikken kommer til udtryk. Også i den sene drægtighed kan fosteret påvirkes. Dette ses særligt ved goldkøer udsat for varmestress.
Mødre udsat for varmestress i goldperioden resulterer i kalve med:
Lavere fødselsvægt
Mindre lymfesystem, hvilket betyder nedsat immunsystem
Nedsat reproduktion
Dette kan muligvis være en del af forklaringen på, hvorfor vi ser større problemer ved efterårskalvene. Efterårskalvene er tit udfordrede på grund af det våde, kolde og blæsende vejr. Hvis de derudover er blevet født med et nedsat immunsystem, så de er mere modtagelige overfor sygdomme, har vi en træls cocktail. Derfor er det ekstrem vigtig, at vi sikrer os mod varmestress ved goldkøerne.
Prioritér de drægtige dyr
Ser I svage kalve med en lav fødselsvægt og som vokser langsomt eller ser I måske reproduktionsudfordringer ved jeres kvier? Så kan det overvejes om årsagen skal findes allerede i fosterstadiet hos de pågældende dyr.
Vi skal have ændret vores syn på vores malkekøer fra kun at være en mælkeproducerende ressource da de, udover at producere mælk, også skal danne et foster som er grundlaget for den ydelsesfremgang vi ønsker i besætningen i fremtiden.
Vi skal derfor prioritere at vores drægtige dyr ikke bliver udsat for hverken sygdom, stress eller sult, så vi skaber de bedste betingelser for at de fremtidige kalve kan udnytte deres fulde genetiske potentiale.
Har du brug for hjælp med at afklare om du har forbedringsmuligheder, så tøv ikke med at tage fat i din rådgiver
