Det er de færreste, der kan prale af at have deltaget aktivt i bestyrelsesarbejde siden 10-års alderen. Men det kan Lars Kristensen, den ene af Fjordlands to næstformænd. Ikke at han gør det – praler altså. Lars Kristensen er en driftig, men ydmyg landmand med rødder i Thy og en ejendom med større kvægproduktion ved Frederiks nær Karup.

Da han begyndte sit bestyrelsesarbejde var det som ung knægt og landmandsspire i 4H. Herfra fortsatte han videre til bestyrelsen i LandboUngdom, hvor han var indtil 2005.

Derefter havde han fem års pause med bestyrelsesarbejdet, mens han etablerede sig som landmand. I 2010 vendte han på opfordring af en kollega tilbage, og i 2019 blev han formand for Landboforeningen Limfjord.

”Det med at arbejde i foreningsregi har altid motiveret mig. Og at vi som landmænd kan stå sammen og få en stærkere stemme over til dem, som lovgiver - det er vigtigt,” siger han.

Ligesom foreningsarbejdet altid har fulgt Lars Kristensen, så har det også altid ligget i kortene, at han skulle blive landmand. Også selvom han ikke er født ind i det.

”Mine forældre var jo ikke landmænd, så min interesse fik jeg dels fra mine bedsteforældre, som var fuldtidslandmænd, og fra det ungdomsarbejde jeg var en del af,” siger han.

Og netop værdierne fra bedsteforældrenes gård har han holdt fast i, og det er på trods af, at der er milevidt fra deres bedrift på 28 køer til Lars Kristensens i dag med hele 900 køer – et antal er er vokset fra bare 60 styk i 2006, da han startede op.

”Mine bedsteforældre fulgte jo faktisk med stolthed den udvikling, der skete her. Når vi holdt fødselsdage, havde de ikke tid til kaffe, fordi de skulle se til køerne. Så den interesse slap de aldrig,” fortæller han.

”Og det bliver jeg også lidt stolt af: At have skabt noget, som de også synes er flot. De syntes ikke bare, at det var forfærdelig stort – de syntes det var spændende, fordi vi også havde fokus på dyrevelfærd og de ting, som var i centrum på deres egen gård,” siger han.

”Og det er noget af det vi egentlig bare har ført videre i større skala. Vi skal passe godt på vores dyr for at få produceret det, vi ønsker,” siger han.

Noget andet, som Lars Kristensen forsøger at føre videre, er interessen for landbruget. Eller måske nærmere sagt: Muligheden for at plante interessen hos de helt små, måske kommende landmænd.

”Det er vigtigt for os her på ejendommen at være synlige i lokalsamfundet. Vi har mange besøgende, vi deltager i åbent landbrug så ofte, vi kan, og vi har gerne skolebesøg. Vi vil gerne medvirke til, at nogle unge mennesker – ikke nødvendigvis bliver landmænd – men i hvert fald synes, at landbruget faktisk er et ”ok” erhverv,” siger Lars Kristensen.

Gården, der favner 16 ansatte plus praktikanter og løst tilknyttede, har desuden et samarbejde med Havredal Praktiske Landbrugsskole – et tilbud til unge med forskellige udfordringer, som gør, at de har svært ved at tage et almindeligt fuldtidsarbejde.

”Vi har som regel mellem en og tre praktikanter derfra. Det er ikke sikkert, at den enkelte bidrager med en hel masse, men arbejdet løfter hele medarbejderstaben, fordi det giver alle et eller andet, at gøre en forskel for nogen. Så det har vi altid brugt lidt energi på,” fortæller Lars Kristensen,

Desuden er jobcenteret jævnligt i telefonen for at høre, om Lars Kristensen og medarbejderstaben har plads til en mere på holdet.

”Det kan være korte praktikker og nogle gange også ansættelser. Det her med at tage lidt ansvar for nogle af dem, der ikke står allerførst i køen, når de sender en ansøgning, det er vigtigt for os,” siger han og tilføjer:

”Vi har jo også skoledrenge ansat, og vi ser det også på den måde, at de gerne skulle bidrage til at blive unge landmænd om et stykke tid. Nogle af dem i hvert fald.”

Og netop dét bliver ifølge Lars Kristensen en af Fjordlands helt store opgaver de kommende år – at sikre, at der også fremover kommer landmænd til.

”Vores arbejde handler både om at sikre, at det er muligt at producere for de landmænd som allerede er etablerede, men også at sørge for, at der stadig er nogen, der ser et lys i at gå ind i landbrug,” siger Lars Kristensen.

”Gennemsnitsalderen for landmænd stiger med 0,9 år hvert år, så det kræver ingen lommeregner at regne ud, hvornår det så er slut, hvis ikke vi får gang i det generationsskifte,” siger han.

Og det generationsskifte er ifølge Lars Kristensen kun muligt, hvis landbruget har sikre rammer at arbejde under – og investere under. Derfor er den nye landbrugsaftale også et skridt i den rigtige retning.

”Og så er aftalen et glimrende eksempel på, at det virker, når vi står sammen. Som landmænd og samlet organisation fortalte vi politikerne på begge fløje, at forhandlingerne skulle ende i en bred aftale. Og der fornemmede vi virkelig ,at der blev lyttet,” siger han.

Også derfor er fusionen og det nye Fjordland fordel for fremtidens landbrug i Midt- og Vestjylland.

”Vi må bare erkende, at vi bliver ikke flere og flere landmænd, og skal vi have tyngde, så skal vi også være en stor forening. Budskabet bliver stærkere, jo flere vi står sammen,” siger han.