Hos Fjordland kan vi hjælpe dig med at spare dig tid og ressourcer, ved at digitalisere dine gamle drænkort. Det betyder, at du altid kan vedligeholde eller udvide dit drænanlæg og have 100% styr på positionen med det samme. Du har dem altid med dig, og det betyder, du hurtigt og nemt kan finde frem til gamle dræn og lige så hurtigt kan registrere de nye.
Når du bruger FarmTracking, kan du blot stille dig hen over fx drænbrønden, tage et billede og gemme positionen, der ved hjælp af GPS-koordinaterne placeres i dit eget digitale drænarkiv – her vil du altid kunne finde dem frem igen. Det betyder, du igen er færdig med kontorarbejdet direkte i marken, og skal altså ikke hjem og starte kontorarbejdet op – og så slap du sågar helt for at have det rigtig lange målebånd oppe af lommen for at måle dig frem til drænene!
Digitale Drænkort er en én gangs investering. Den betaler sig selv hjem ved mindre spildtid ved dræningsopgaver, nemmere vedligehold og rensning, samt sundere og mere farbar marker.
Vi kommer gerne ud i drænrenden og hjælper dig i gang med at optegne de nye dræn direkte i FarmTracking. Når vi kommer ud, vil vi gennemgå optegningsproceduren med dig, hjælpe dig med at markere brønde og tegne drænledningerne ind, således at de fremgår såvel i FarmTracking, men også i Mark Online og CropManager. Du kan altså få dem udskrevet sammen med de markkort, der kommer i Plantemappen år efter år – og nu får du så opdateret dine papir drænkort hvert eneste år samtidig.
Besøget takseres og faktureres som et almindeligt markbesøg og kan udføres både af vores specialist inden for drænkort,
Jesper Vestergaard, eller af din faste planterådgiver.