Harmonireglerne for udbringning af husdyrgødning er i dag meget komplekse. Regler for modtagelse af husdyrgødning afhænger bl.a. af gødningstype, sædskifte, lokalitet og forventet brug af handelsgødning.
Ved indgåelse af gylleaftaler har både afgiver og modtager behov for sparring, så gødningsreglerne for både modtager og afgiver overholdes.
Vi formidler kontakten...
Vi formidler kontakt mellem landmænd, der ønsker at afsætte og modtage husdyrgødning, så vi kan medvirke til at løse harmoniproblemer.
Har du styr på forpagtningsaftalen?
Når du forpagter eller bortforpagter jord, er der en række forhold, der bør være styr på, så du er sikret bedst muligt i tilfælde af, at der opstår udfordringer undervejs i forpagtningsperioden og efter forpagtningsaftalens ophør.
Fjordlands planterådgivere anbefaler, at der udarbejdes skriftlige kontrakter. I kontrakten beskrives forpagtningens omfang, aftalt pris, betalingsterminer samt en række forhold omkring dyrkning, vedligeholdelse, overdragelse af betalingsrettigheder mm.
Vi udarbejder forpagtningskontrakter for landbrugsarealer og medvirker til overdragelse af betalingsrettigheder mm. Vi rådgiver også gerne bortforpagter eller forpagter i kontrakter inden underskrift, hvis du har behov for sparring inden indgåelse af nye aftaler eller forlængelse af eksisterende.
Vi kender reglerne...
"Vi hjælper dig med udarbejdelse af kontrakter, hvis du skal leje eller udleje jord. Vi kender reglerne og sørger for, at du er dækket godt ind. Tøv ikke med at tage fat i os, hvis du går med tankerne eller idéen om at leje eller udleje din eller anden jord."
I takt med at kvægbrugene er blevet større, er interessen for handel med grovfoder steget. Der er flere forhold, der bevirker, at handel med grovfoder kan være interessant for både planteavleren og kvægbrugeren.
Større kvægbrug har ofte behov for afsætning af husdyrgødning og samtidig behov for stabil grovfoderforsyning. Her kan aftaler om dyrkning af grovfoder sikre grovfoderforsyningen og samtidig sikre afsætning af husdyrgødning. I andre tilfælde ønsker man at styrke fokus i stalden og forenkle markdriften.
Vi har mange års erfaring med handel med grovfoder. Vi forsøger at lave gode aftaler, som begge parter er parate til at forlænge.
Handel med majs til biogas
Hos Fjordland medvirker vores planterådgivere ved udarbejdelse af aftaler om handel med majs til biogas samt rådgivning om kontraktforholdene.
Det er vigtigt at indgå klare aftaler, hvor begge parter er enige om leveringsomfang, udbyttebestemmelse, betalingsbetingelse, og hvilke aftaler der foreligger omkring evt. modtagelse af afgasset biogasgylle i kontrakten mm.
Ved kontrakt om afsætning af majs til biogas, hvor der samtidig modtages husdyrgødning, er det f.eks. vigtigt at forholde sig til evt. startgødning til majs, P loft i husdyrgødning, P loft på markniveau mm.
Samarbejde mellem kvægbrugere og maskinstationer
Grundlæggende er en god aftale mellem kvægbruger og maskinstation en aftale, som begge parter er parate til at forlænge år efter år, og hvor man løbende laver forventningsafstemning og hører på hinandens forslag til forbedringer af aftalen. Hos Fjordland har vi været medvirkende til udarbejdelse af samarbejdsaftaler gennem mange år.
Vore planterådgivere står klar til at rådgive dig om gylle- og jordformidling