Med den danske regerings beslutning om at gennemføre krav om 4% brak (ikke produktive arealer) med virkning fra 2023 er der opstået et behov for formidling af arealer til opfyldelse af dette krav (GLM8-krav).
Hvis du har ønske om at forpagte arealer til brak, eller omvendt ønsker at udleje jord til braklægning kan du skrive dig gratis på denne formidlingsliste.
Det er vigtigt at pointere, at brak ikke kan overføres fra en jordbruger til en anden. De braklagte arealer skal fremgå af ”Ansøgning om grundbetaling” for den landbruger som har rådighed over arealet. Ansvar for at brakken kan godkendes ligger ved ansøger. Kontakt en af vores planterådgivere, hvis du har faglige spørgsmål om brak.
Der er mange muligheder for at bruge disse GLM8 arealer til vildt- og naturvenlige tiltag, men omvendt er der også et relativt komplekst regelsæt som skal overholdes for at undgå eventuelle sanktioner. Vi anbefaler derfor på det kraftigste, at der udarbejdes kontrakter ved udlejning af jord til GLM-8 brak. Kontakt juridiske afdeling for udarbejdelse af kontrakt.
Skriv dig på listen hvis du enten ønsker at forpagte eller udleje jord til brak, det er ganske uden omkostninger.
Se listen med udlejere og forpagtere af brak længere nede på siden.
"Husk at brak ikke kan overføres til en anden jordbruger, det skal ske som en forpagtning af jord"
Planterådgiver
"Kontakt mig eller en af mine kolleger, hvis du har spørgsmål til brak eller EU-reformen..."
Planterådgiver