Når vintersæden skal have den første gødning, er det en fordel at tage hensyn til afgrødens udvikling. En svag afgrøde skal startes hårdere op (mere kvælstof) end en kraftig afgrøde. Biomassen kan måles fra satellit og angives med indekset NDVI. NDVI for egne marker kan findes i Cropsat eller Cropmanager.

Ved den første gødskning i vintersæden anvendes helst en svovlholdig kvælstofgødning, hvor ammoniumindholdet er højt f.eks. NS 26-13S eller NS 26-14S. Der kan der også anvendes svovlsur ammoniak, men det skal huskes, at svovlsur ammoniak skal anvendes før 1. april, hvis den spredes/ udstrøs på jordoverfladen.
Flydende gødninger kan også anvendes tidligt i vintersæden. Reglerne kræver dog, at flydende gødninger, der indeholder amid-kvælstof, skal tilsættes en ureasehæmmer f.eks. ”Agrotain”, hvis gødningen ikke nedfældes eller nedbringes i jorden inden 4 timer. Denne gødningstype anvendes tidligt, da en del af kvælstoffet skal omdannes i jorden, inden det er tilgængeligt for planten.

I tabellen ses anbefalingerne for tildelingsstrategi ud fra biomassen i vinterhvede med fast handelsgødning. Biomassen findes bedst i november-december, hvor den er højest, inden vinteren tager ”pynten” af den. Biomassekort fra det tidlige forår vil være påvirket af misfarvninger af afgrøden på grund af frost m.m., og de er derfor ikke retvisende.

På grovsandet jord bør der maksimalt tilføres 40 kg N pr. ha ad gangen. Mængderne gælder ved fast gødning. Med flydende gødning bør første tildeling være 20 kg N pr. ha højere og anden tildeling gives i starten af april. En tredje tildeling i st. 33-45 bør udføres med fast gødning.

Vinterbyg starter væksten tidligere og kraftigere end vinterhveden, og den skal derfor gødes hårdere fra start. Anbefalingerne baseret på biomasse fra det sene efterår fremgår af tabellen nedenfor.

Vinterrug starter væksten tidligt, men den er samtidigt mere nøjsom end vinterbyg og -hvede. Strategien for rug er meget afhængig af, om der kan vækstreguleres. Kan der vækstreguleres kan første tildeling differentieres som for hveden – vurdering af biomassen må dog ske manuelt. Kan der ikke vækstreguleres tildeles 20 kg N pr. ha mindre i forhold til angivelserne ved hvede, og det tildeles tidligst midt i marts. På grovsandet jord tildeles ikke mere end 40 kg N pr. ha ad gangen i marts. Ønskes der en tredeling til f.eks. omfordeling gemmes 30-40 kg N pr. ha, der senest tildeles i st. 37. Hvor der tilføres gylle til rug i foråret, skal det gerne ske i første halvdel af april. Dette af hensyn til risiko for meldrøjer ved senere udbringning.

I efteråret blev rapsen sået relativt tidligt og i et godt såbed mange steder, og det efterfølgende milde efterår her betydet en kraftig vækst og en ekstrem god kvælstofoptagelse. Forsøg viser, at en høj kvælstofoptagelse i efteråret sandsynligvis betyder et relativt lavt kvælstofbehov om foråret. Forsøgene viser også, at svage rapsmarker skal gødes kraftigt i det tidlige forår, hvorimod kvælstofmængden i det tidlige forår kan reduceres i kraftige marker.

Mængde og strategi for tilførsel af gødning til vinterraps om foråret skal tilpasses forholdene på den enkelte mark. I svage og normale afgrøder bør kvælstofkvoten benyttes fuldt ud. I meget kraftigt udviklede rapsmarker kan der med fordel trækkes 20-50 kg kvælstof pr. ha fra kvoten.

Delingsstrategi
I de fleste tilfælde vil en todelt strategi for tilførsel af kvælstof være at foretrække. Engelske forsøg tyder på, at det kan være en fordel med en tredeling, hvor man gemmer 20-40 kg kvælstof pr. ha til udbringning i blomstringsfasen, hvis man har erfaring for lejesæd i sine rapsmarker. Hvis man til en kraftig rapsmark vælger kun at udbringe en beskeden mængde kvælstof ved første tildeling, bør der ikke gå længere end ca. 3 uger, før anden tildeling sker, fordi der ellers er risiko for, at afgrøden ”løber tør” for kvælstof.

I tabellen ses forslag til delingsstrategi for kvælstof til en forholdsvis kraftig udviklet vinterraps, som det typisk ses i foråret 2022.

*1 
Er rapsen normalt udviklet øges kvælstofmængden ved 1. tildeling i tabellen med 20-30 kg N pr. ha. Er rapsen svagere end normalt udviklet øges kvælstofmængden ved 1. tildeling med 40-60 kg N pr. ha.
*2
Ved tredje tilførsel bør der ikke tilføres mere end 20-40 kg N pr. ha for at reducere risikoen for svidninger med flydende gødning. Undgå at blande med svampemiddel, hvis der udbringes mere end ca. 20 kg kvælstof.
*3
Hvis kun der udbringes en meget lav mængde kvælstof, bør svovlforsyningen sikres på anden vis end en NS-gødning

Vinterraps har et svovlbehov på 30-40 kg pr. ha, som skal tilføres i handelsgødning. Det er vigtigt, at mindst halvdelen af denne mængde udbringes ved den første tilførsel af kvælstof. Brug derfor en kvælstoftype med et højt indhold af svovl i forhold til kvælstof. Det gælder især, hvis en del af kvælstoftilførslen dækkes af gylle. Svovlsur ammoniak kan være et oplagt valg, men vær opmærksom på, at denne gødningstype kan være vanskeligt at sprede jævnt på stor arbejdsbredde især i en lav dosering. Vær OBS på at der findes forskellige kvaliteter af svovlsur ammoniak.

Ved udbringning lige før eller ved blomstring kan der anvendes flydende gødning. I givet fald kan der anvendes en helt eller delvis ureabaseret gødning. Ved anvendelse af flydende gødning kan man anvende f.eks. en 5-huls gødningsdyse eller en alm. fladdyse. Vælges en fladdyse vil en større andel af kvælstoffet optages i afgrøden gennem bladene, og kvælstofeffekten er hurtigere.

For at reducere risikoen for svidning af bladene med flydende gødning, bør man maksimalt udbringe 40 kg N pr. ha. Udbring i køligt vejr (maks. 15 grader) på tørre blade, men ikke hvis der er udsigt til nattefrost. Der bør ikke blandes planteværnsmidler sammen med gødning, da det øger risikoen for svidninger betydeligt.

Hvis der anvendes fast handelsgødning, bør sidste tildeling ligge før begyndende blomstring, da sen udbringning giver mange slagskader på planterne, og det kan knibe med at få gødningen jævnt fordelt, når gødningskornene bremses af planter under vejs.