Ny lov indfører pligt til registrering af arbejdstid

Arbejdsgivere har fra 1. juli 2024 pligt til at registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Formålet med registreringen er overholdelse af hviletidsreglerne, reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og pauser m.v.

Medarbejderne kan dog nøjes med at registrere afvigelser fra den aftalte og/eller skemalagte arbejdstid og der kræves kun registrering af medarbejdernes samlede daglige arbejdstid uden at der skal specificeres i hvilket tidsrum, at arbejdet er udført.
Loven kræver, at arbejdsgiverne indfører et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”, der gør det muligt at registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Medarbejderen skal under hele ansættelsesforholdet have adgang til egne oplysninger i tidsregistrerings systemet, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for at opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Præcis hvordan der skal tidsregistreres, bestemmer de nye regler ikke.

I loven indføres der dog en undtagelsesbestemmelse, der giver adgang til at undtage visse medarbejdere fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid og dermed også fra registreringspligten.

Undtagelsen finder anvendelse, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Dette kaldes ”selvtilrettelæggere”.

Hvis en medarbejder er selvtilrettelægger og derfor skal undtages fra registreringspligten, skal det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt eller udtømmende fastlagt. Det vil derfor i mange tilfælde bero på en konkret vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger.