Lavbundsarealernes betydning i et klimaregnskab

Det er næppe gået nogen næsens forbi, at kulstofrige lavbunds-, tørve- og JB11-jorde (kært barn har mange navne) har rigtig meget fokus i klimadebatten, og det, med rette.

Lavbundsjordene står for 32% af den udledning som landbruget står for, til trods for at de kun fylder 171.000ha., svarende til ca. 7% af det danske landbrugsareal.

I klimasammenhæng er lavbundsjordene højpotente, der er her det virkelig er muligt at flytte noget på sit klimaregnskab. I ESGreenTool, kan man se hvor store andele af ens jord der er markeret som JB11 jord. Udledningen afhænger af flere ting, drændybden, dyrkningsformen, omdriftstiden mv. Men det eneste, der rigtig batter er at sætte tørvejorden under vand igen, eller tæt på, for den mindste udledning fås ved at sløjfe drænene og hæve vandspejlet til lige omkring overfladeniveau.

Selvfølgelig er det ikke altid, så lige til bare at sætte jorden under vand. Der kan være nabomæssige, hydrologiske og terrænmæssige udfordringer. Der er krav til størrelse og kulstofindhold, og diverse andre krav, der skal leves op til, for at kunne indgå i klima-lavbundsprojekter.
JB11 jorde HAR en virkelig stor indflydelse på udledningen af CO2e. med 32% af landbrugets samlede udledning og 56% af markbrugets udledning, er der virkelig mulighed for at flytte noget her. Udledningerne beregnes lidt forskelligt afhængig af forskellige forhold fx temperatur, med det mest retvisende er at tage udgangspunkt i data i esgreentool.dk.

En liter diesel udleder 3,2kg CO2 inkl. forudgående forarbejdning.

I ESGreenTool anvendes 31 tons CO2e som et gennemsnitstal. Det kan være relativt svært at forholde sig til, men omregnet i tal kan man køre 193.750 km i en bil, der kører i snit 20 kilometer på en liter diesel. 193.750 km det er langt, rigtig langt! Til sammenligning er der kun 40.075km hele vejen rundt om jorden. Det er 4,3 gange rundt om jorden i bil, som én hektar tørvejord udleder på ét året.

Tørvejord er dannet af ”konserverede” gamle planterester. tørvejordene er opbygget helt tilbage fra istiden. Nogle er opbygget af planterester fra græsser, urter mv. Andre, typisk højmoserne, er opbygget af rester af spagnummosser. Det menes at Danmark har bestået af op mod 25% tørveholdige jorde. I tidligere tider har tørv fungeret som brændselskilde i stort omfang, netop fordi den er så rig på kulstof.

Tørveholdige jorde fungerer sådan basalt set som syltede agurker på dåse. Så længe låget er på dåsen og der er iltfrit, så kan agurkerne i princippet holde sig evigt, det samme kan tørven. Men når låget tages af og ”vandet” hældes fra, så holder agurkerne ikke ret længe. Det samme sker når tørvejorde drænes og kommer der ilt til jordstrukturen, så starter omsætningen. Ved denne omsætning iltes jorden (tørven brænder af) og der dannes blandt andet CO2. Omsætningen ses ved at jorden synker med 1-2 cm om året på områder med tørvejord. Mange steder er tørvejorden allerede omsat. ”Agurkerne er rådnet op”. Disse områder har udledt ufatteligt store mængder af CO2e, det kan vi ikke gøre noget ved, vi viste ikke bedre. Men det gør vi nu, så nu kan vi handle.

Vil man begrænse udledningen fra tørvejordene, skal de sættes under vand. Ikke under vand som i en sø, men så vandet stå lige under terræn. Gøres dette vil udledningen af CO2 stoppes, så vil der komme en udledningen af metan. Denne er dog langt mindre end udledningen af CO2 fra en drænet tørvejord.

Der er allerede nu opstartet forskellige ordninger, hvor formålet er at udtage lavbundsarealer af omdriften. Der er både ordninger, hvor man som enkelt lodsejer, kan lave et projekt udelukkende på egne arealer, men de fleste ordninger går efter større projekter, da man som beskrevet ovenfor, opnår den bedste effekt, hvis arealerne samtidig gøres mere våde, og derfor vil det i langt de fleste tilfælde være tale om større projekter, der krydser flere ejendomsskel. Her er der forskellige ordninger, der kan være styret af hhv. kommunen eller naturstyrelsen. Disse ordninger er opbygget lidt forskelligt og giver forskellige muligheder, f.eks. kan jordfordeling indgå i nogle af projekttyperne. Det giver derfor stor mening at undersøge mulighederne i de forskellige ordninger, og tjekke op på, hvor der ligger tørvejorde på ens eget areal f.eks. ved at se på landmand.dk