Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Landbrugshandel

Skal du sælge eller købe landbrug?

Det er en stor beslutning, at købe eller sælge en landbrugsejendom, da der ofte er tale om meget store værdier. Fjordlands jurister og ejendomsmæglere har stor erfaring med rådgivning under en landbrugshandel. 

Det er vigtigt for både køber og sælger, at så mange oplysninger som muligt kommer frem i forbindelse med handelen, for at undgå, at der bliver uenighed mellem parterne.

Vi hjælper med papirarbejdet i din landbrugshandel

Hvis køber og sælger selv har fundet hinanden, kan vi hjælpe med udarbejdelse af overdragelsesaftale, refusionsopgørelse og tinglysning.

Vi sørger for, at alle relevante oplysninger bliver indhentet i forbindelse med handelen, og at køber og sælger bliver gjort opmærksom på de forhold, som giver anledning til nærmere overvejelser eller drøftelser.

Hvis ejendommen er til salg ved en ejendomsmægler, kan vi hjælpe med rådgivning samt tinglysning af skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelse.

LandbughandelVilde blomster i vejkant

I forbindelse med en landbrugshandel skal følgende undersøges:

Offentlige registreringer, herunder tingbogs-attest, servitutter, ejendomsdatarapporter, forureningsattester osv.
Miljø- og produktionstilladelser
Indgåede kontrakter, herunder forpagtnings-aftaler, miljøaftaler, leveringsaftaler osv.
Ansættelseskontrakter og meget, meget mere

Tilladelser, kontrakter mm.

Vi kan desuden hjælpe med indhentelse af erhvervelsestilladelse, udarbejdelse af ansættelseskontrakter, selskabsstiftelse m.m.

Vi har, som en del af Fjordland, mulighed for at vende faglige problemstillinger i forbindelse med handlen med eksperter indenfor planteavl, økonomi, miljø, samt kvæg og svin.

Noget af det vigtigste arbejde i forbindelse med handelen er, at det hele bliver koordineret, og at det sker i den rigtige rækkefølge, da det ellers kan få store økonomiske konsekvenser for køber og sælger. 

Vores sekretærer har mange års erfaring, og stor ekspertise i landbrugshandler, og de holder styr på, at det hele bliver gjort korrekt.

Landbrugshandel er et kerneområde

Landbrugshandler og arealoverførsels- og udstykningssager er ét af Fjordlands juridiske afdelings kerneområder, og vores kompetencer indenfor dette er velkendt.

Hvad enten du er køber eller sælger, vil der samlet set være mere end 50 års erfaring bag vores rådgivning og service overfor dig.

Ring til os, hvis du vil have en uddybende drøftelse af, hvad vi kan hjælpe dig med.

KONTAKT OS
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram