Vil du gerne ansætte en udenlandsk medarbejder fra et EU-/EØS-land, der ikke har skattekort osv. I Danmark, skal du gøre følgende:
Udarbejde ansættelseskontrakt
SENIOR DEVELOPER
Udarbejde en ansættelseskontrakt og evt. en boligkontrakt. Ansættelseskontrakten skal gælde for mere end 12 uger, med en arbejdstid på minimum 12 timer ugentligt for at medarbejderen kan blive registreret som arbejdstager i Danmark. Ønsker du hjælp til udarbejdelse af en ansættelseskontrakt er du velkommen til at kontakte Jurist Gry B. Nielsen.
Registreringsbevis /opholdsdokument
UX DESIGNER
Den udenlandske medarbejder skal have lavet et registreringsbevis/opholdsdokument med mindre medarbejderen ansættes i meget kort tid (mindre end 12 uger). EU-statsborgere kan frit indrejse i Danmark, og må arbejde i Danmark allerede fra den dag de indrejser. Det betyder at de ikke, til at starte med, skal have tilladelse til at arbejde i Danmark
Den udenlandske medarbejder skal ansøge om et skattekort og et dansk skattepersonnummer (cpr-nummer). Ansøgning om skattekort og dansk skattepersonnummer (cpr-nummer) kan kun gøres, hvis der er udarbejdet en ansættelseskontrakt. Der findes vejledning på flere sprog.
Vær opmærksom på at du som arbejdsgiver ikke kan udbetale løn til en medarbejder uden et dansk skattepersonnummer (cpr-nummer). Har medarbejderen ikke et forskudsskema, skal du som arbejdsgiver tilbageholde 8 % i AMBI og 55 % i skat.
Derudover skal medarbejderen have lavet en bopælsregistrering. Udenlandske statsborgere har ret til at blive bopælsregistreret, hvis de skal være i Danmark mere end tre måneder og har et sted at bo eller et fast opholdssted. Den udenlandske statsborger skal også have lovligt ophold i Danmark. Bopælsregistrering kræver personligt fremmøde i borgerservice i den pågældendes kommune, her er det en god idé at medbringe et identitetsvidne.
I den forbindelse skal den udenlandske statsborger medbringe sin arbejds- og opholdstilladelse samt anden relevant dokumentation. Man skal anmelde sin tilflytning, senest fem dage efter man opfylder betingelserne for at blive registreret som tilflytter i Danmark.