10. september 2024
Hold øje med årets kornhøst og tjek kvaliteten
Høsten af korn er ved at være i hus de fleste steder, men kvaliteten er generelt ringe med for lav hollandsk vægt til følge. Det betyder især noget i byg og havre, hvor stivelsesandelen er mindre end normalt.
Vi anbefaler, at der bliver taget en analyse af kornet.
Det er desuden meget vigtigt, at knusning eller valsning gøres perfekt, for at køerne udnytter kornet optimalt, når det bruges til foder.
En del korn er bjærget til den våde side. Pas på lagersvampe, da de kan danne toxiner. Hold desuden løbende øje med temperaturen i det korn du har på lager.
Behov for sparring?
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter på området, hvad enten det gælder foder til kvæg eller planteavl generelt...