Efter en usædvanlig våd vinter, har vi mange steder en forholdsvis svag vintersæd, med en dårlig rodudvikling. Så længe jorden er vandmættet ser vi ikke manganmangel, men i takt med at jorden bliver tør og kornet begynder at gro, øges risikoen for manganmangel. Manganmangel fremmes af tørre forhold og løs jord, samt højt reaktionstal i jorden.

Vinterbyg er den mest følsomme vintersædsart mod manganmangel, mens vinterrug er den mindst følsomme i forhold til manganmangel.

På afstand ses manganmangel som lyse pletter i marken, se billede. Mangelsymptomerne på planten er gullige blade og ses først på de nyeste blade, da mangan ikke kan bevæge sig fra ældre til nye blade, se billede. Senere, når manglen bliver mere udtalt, vil man også kunne se brune rækkestillede pletter på bladene, nekroser, der er dødt plantevæv. Bladene bliver nu mere slappe og hængende.

Ifølge Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2024 skal du dokumentere behovet for at gødske med uorganisk mangan. For mangansulfat gælder, at en erklæring på konstateret manganmangel evt. vedlagt resultat af fluorescensmåling eller planteanalyse skal foreligge og opbevares på bedriften. Billeder af marken kan også være en god form for dokumentation.

Der må maksimalt anvendes 1600 g mangan pr. ha, hvilket svarer til f.eks. fem kg mangansulfat 32 pct. Tilsætning af spredeklæbemiddel øger optagelsen af mangan og der er nu lanceret et sprede-/klæbemiddel til økologisk brug, Wetcit. Produktet er dog ikke afprøvet under danske forhold.

Der findes desuden flydende produkter som ProfiMNS166, med 16,6pct. mangan eller Biomangan170S med 17pct. Mangan, der er tilladt til økologi. De flydende er typisk lidt dyrere når der regnes om til ren mangan, men er arbejdsmiljømæssigt nemmere at håndtere.

Mangansulfat kan give svidningsskader. Du undgår det bedst ved at køre først eller sidst på dagen, hvor lysintensiteten er lavest. Undgå at tilføre mangansulfat ved udsigt til nattefrost.