Langt de fleste vådområdeprojekter starter med en lodsejerhenvendelse. Mange projekter vil tage udgangspunkt i skitseprojekter i MARS (Multifunktionel Arealregistrering), men nye ideer til projekter er også velkomne. De skal dog være realistiske – også i forhold til finansiering og opbakning – hvis de skal blive virkeliggjort, forklarer Anna Worm.

”Vi får mange henvendelser gennem vores udtagningskonsulenter i Fjordland. De input, vi får, bringer vi videre til kommunen, og sammen drøfter udtagningskonsulenter og kommunen, om projektet er realistisk,” siger hun.

Når et projekt er vurderet realistisk, bliver de relevante lodsejere indkaldt til et opstartsmøde med kommune eller Naturstyrelsen samt udtagningskonsulenter.

”Formålet med opstartsmødet er at skabe et solidt vidensgrundlag, som en beslutning om projektet kan baseres på. De bindende beslutninger træffes dog først senere i processen,” forklarer afdelingslederen.

Når opstarten er på plads, skal der søges midler til projektet. Kommunerne søger via Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), mens Naturstyrelsen har egne puljer. Når midlerne er bevilget, kan forundersøgelsen gå i gang. Den består af en teknisk forundersøgelse og en ejendomsmæssig forundersøgelse.

Når den tekniske forundersøgelse er godt på vej, starter den ejendomsmæssige undersøgelse. Og her er dialogen med lodsejerne central, fortæller Anna Worm.

”I denne fase besøger man alle lodsejerne. Gerne en fra kommunen eller Naturstyrelsen, som har myndighedsoverblikket, samt en landbrugsfaglig konsulent – typisk en udtagningskonsulent – for at sikre den faglige dybde i dialogen.”

Her runder man blandt andet stemningen for projektet hos lodsejeren, ønsker om kompensation eller køb og salg samt behov for erstatningsjord. Det hele er vejledende på dette stadie af processen.

Når både den tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse er afsluttet, samles resultaterne i rapporter. Her vurderes det, om der er tilstrækkelig opbakning, og om projektet er teknisk muligt og økonomisk rentabelt.

Hvis konklusionen er positiv, danner materialet grundlag for en realiseringsanmodning. Hvis der gives tilsagn til denne, går man i gang med jordfordelingen – det er her, hvor projekterne for alvor bliver relevante for lodsejerne.

Der afholdes endnu et møde, hvor alle lodsejere inviteres. Her nedsættes et lodsejerudvalg på typisk 3–5 personer, som repræsenterer både købere, sælgere, og gerne også skeptikere, som skal vurdere arealerne i projektet.

”Lodsejerudvalget takserer arealerne i området med udgangspunkt i ”takst 100” for det bedste areal. Alle øvrige arealer vurderes relativt hertil. På den måde kan man få samlet spredte jordlodder i ét projekt, mens der er mulighed for at afstå ringe eller våde arealer eller bytte med naboer i projektet for en bedre arrondering på ens ejendom,” forklarer Anna Worm og fortsætter: