Hvis en ejendom afstås, og den har været anvendt erhvervsmæssigt eller er større end 1.400 m², skal der opgøres, om der er en skattepligtig fortjeneste. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgspris og købspris, hvor købsprisen kan reguleres med forbedringer, indeksering og eventuelle øvrige reguleringsbeløb.

Har man tidligere solgt mælkekvote, kan der desuden være udskudt skat, som først udløses ved salg af ejendommen, hvilket i nogle tilfælde medfører en forholdsmæssig fortjeneste. Men også erstatninger kan få skattemæssige konsekvenser.

”Hvis man får en erstatning som følge af en rådighedsindskrænkning, bliver den skattemæssigt behandlet på samme måde, som hvis man afstår ejendommen. Også selvom man fortsat ejer jorden bagefter,” forklarer Linda Møller Harritz.

Forskellen er, at man i disse tilfælde ikke kan modregne hele ejendommens anskaffelsessum i erstatningen, fordi ejendommen ikke er solgt.

Da der endnu ikke er gennemført endelige projekter under Grøn Trepart, er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvor stor en del af anskaffelsessummen der kan anvendes ved opgørelse af fortjenesten i tilfælde af rådighedsindskrænkning.

Tidligere erfaringer fra lignende projekter viser dog, at det har været muligt at anvende mellem 50 og 90 procent af anskaffelsessummen, og det er også forventningen i Grøn Trepart.

Hos Fjordland anbefaler man derfor kraftigt, at lodsejere får lavet en konkret opgørelse af den skattemæssige fortjeneste, inden de indgår bindende aftaler om enten afståelse eller rådighedsindskrænkning.

”Når man først har skrevet under, er der ikke mulighed for at ændre på de skattemæssige konsekvenser. Med den rette rådgivning kan man gå ind i processen velinformeret og med et klart billede af, hvordan økonomien ser ud bagefter,” siger hun.

Hos Fjordland står vi som rådgivere klar til at hjælpe lodsejere med at skabe overblik og sikre, at der ikke opstår ubehagelige overraskelser i forbindelse med Grøn Trepart.