Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

3. marts 2026

Grøn trepart: Kend de skattemæssige konsekvenser, før du indgår en aftale om din jord

Afståelse af jord eller rådighedsindskrænkning kan udløse skat – også selvom du fortsat ejer ejendommen. Revisor Linda Møller Harritz fra Fjordland anbefaler lodsejere at få overblik over deres skattemæssige situation, inden de siger endelig ja til en aftale.
Regeringens udspil om Grøn Trepart har sat gang i mange overvejelser hos de lodsejere, der bliver omfattet af projekterne. For nogle vil det betyde afståelse af jord eller hele ejendommen, mens andre vil opleve rådighedsindskrænkninger på deres arealer.

Uanset hvilken løsning der bliver tale om, kan der være væsentlige skattemæssige konsekvenser, understreger  revisor Linda Møller Harritz.
Vi oplever, at mange lodsejere er i tvivl om, hvornår der opstår en skattepligtig fortjeneste – og ikke mindst hvor stor den kan blive. Derfor er det vigtigt at få afklaret økonomien, før man indgår en endelig aftale,”
Linda Møller Harritz

LINDA MØLLER HARRITZ

Revisor

Afståelse og erstatning behandles skattemæssigt ens

Hvis en ejendom afstås, og den har været anvendt erhvervsmæssigt eller er større end 1.400 m², skal der opgøres, om der er en skattepligtig fortjeneste. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgspris og købspris, hvor købsprisen kan reguleres med forbedringer, indeksering og eventuelle øvrige reguleringsbeløb.

Har man tidligere solgt mælkekvote, kan der desuden være udskudt skat, som først udløses ved salg af ejendommen, hvilket i nogle tilfælde medfører en forholdsmæssig fortjeneste. Men også erstatninger kan få skattemæssige konsekvenser.

”Hvis man får en erstatning som følge af en rådighedsindskrænkning, bliver den skattemæssigt behandlet på samme måde, som hvis man afstår ejendommen. Også selvom man fortsat ejer jorden bagefter,” forklarer Linda Møller Harritz.

Forskellen er, at man i disse tilfælde ikke kan modregne hele ejendommens anskaffelsessum i erstatningen, fordi ejendommen ikke er solgt.

Usikkerhed kræver forberedelse

Da der endnu ikke er gennemført endelige projekter under Grøn Trepart, er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvor stor en del af anskaffelsessummen der kan anvendes ved opgørelse af fortjenesten i tilfælde af rådighedsindskrænkning.

Tidligere erfaringer fra lignende projekter viser dog, at det har været muligt at anvende mellem 50 og 90 procent af anskaffelsessummen, og det er også forventningen i Grøn Trepart.
Fortjenesten kan variere meget fra ejendom til ejendom. Det afhænger blandt andet af ejendomstype, anskaffelsesår og -pris, tidligere handler, forbedringer og mælkekvote. Derfor er der ikke nogen standardløsning,”
Linda Møller Harritz

LINDA MØLLER HARRITZ

Revisor

Få regnet konsekvenserne ud i god tid

Hos Fjordland anbefaler man derfor kraftigt, at lodsejere får lavet en konkret opgørelse af den skattemæssige fortjeneste, inden de indgår bindende aftaler om enten afståelse eller rådighedsindskrænkning.

”Når man først har skrevet under, er der ikke mulighed for at ændre på de skattemæssige konsekvenser. Med den rette rådgivning kan man gå ind i processen velinformeret og med et klart billede af, hvordan økonomien ser ud bagefter,” siger hun.

Hos Fjordland står vi som rådgivere klar til at hjælpe lodsejere med at skabe overblik og sikre, at der ikke opstår ubehagelige overraskelser i forbindelse med Grøn Trepart.
Linda Møller Harritz
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller behov for sparring, vi er altid klar til at hjælpe dig...

LINDA MØLLER HARRITZ

Revisor
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram