Dræningens historie i Danmark strækker sig tilbage til ca. første halvdel af det 19. århundrede. I dag menes det at ca. 50-60% af landbrugsarealet i Danmark er drænet.
Drænsystemernes fordeling på jordtyper og levealder giver et behov for en årlig omdræning på ca. 2 % af de eksisterende dræn for ikke at nedsætte drænfunktionen på landsplan. Dog ser dette ikke ud til at være nok.
MERE NEDBØR END NORMALT
Årligt observeres nedbørsændringer med større og kraftigere nedbør de sidste 100 år, hvilket forventes at fortsætte. Det ser særligt ud til at nedbøren om vinteren stiger. Der kan derfor over tid opstå behov for nydræning på arealer, hvor det ikke før har været rentabelt.
HVORFOR DRÆNING?
Overordnet set fremmer dræning afstrømningen af overskudsvand i rodzonen. Dette sikrer opretholdelse af et passende luftskifte til planterødder, mikroorganismer samt gode forhold for optagelse af næringsstoffer.
I forlængelse sikrer dræning jordens kapacitet for tilgængeligt vand, der bidrager til planternes vandforsyning i vækstperioden. Ved en høj grundvandsstand i foråret vil planterne få et overfladisk rodsystem og dermed ikke danne dybdegående rødder i betydende omfang.
Større rodzone giver bedre adgang til vand, nærringstoffer samt påvirker jordens porøsitet positivt ved større bærekraft, samt sikrer hensigtsmæssig jordbearbejdning, bredere afgrødevalg og forbedring af rettidighed.
INVESTERING I DRÆNING
Ved nydræning er der mange faktorer der påvirker prisen for dræning af en hektar. Dette er bl.a. jordtype, drænenes tæthed, terrænet, afstand til vandløb, størrelsen på arealer og hvilken metode der anvendes osv.
På JB 5 og 6 jorde med kort afstand til vandløb og et fladt terræn, kan en ”standard” løsning med en drændybde på 100-110 cm ramme en pris på ca. 16.000-17.000 kr./ha. Med det samme der ændres i rørstørrelse, materialer eller jordtyper, hvor der kræves andre redskaber m.m., kan der forventes en prisstigning mellem 1.000 kr./ha og helt op til det dobbelte.
Dræning er en stor investering. Derfor kan der være flere der forsømmer det pga. manglende økonomi til at igangsætte projektet.
Mange forbehold skal på plads samtidig med at der er uvisheden om, hvad den enkelte bedrift kan få ud af det.
Man skal se dræning som en investering der gør dårlig afvandede arealer dyrkbare og gør én parat til at modstå klimaforandringerne.
Hos Fjordland er vi behjælpelige med et beslutningsstøtteværktøj, der kan synliggøre de individuelle økonomiske tab ved ikke at dræne. Herudover kan investeringsstørrelsen, renter, vedligehold m.m. medtages. Her vil udbyttet være en vurdering af investeringens potentiale samt et givent ”payback år” for projektet.
Hvor jorden udlejes, eller hvor ens tidshorisont som ejer af jorden er kortere, kan dræning stadig give god mening. Dette selvom projektets investering muligvis ikke kan nå at tjenes hjem inden et muligt salg. En veldrænet jord, hvor der står gode afgrøder bør alt andet lige give en bedre pris ved salg end en vandlidende jord.
Dræning er aktuelt i fremtidens landbrug, så en effektiv og klimavenlig produktion kan fortsætte. Nutidens takter i jordpriserne gør at synliggørelse af investeringer både for sælger og køber er højaktuelle. Begge parter bør få mest muligt ud af fremtiden.
