Hos BYGGERI & TEKNIK tilbyder vi uvildig og professionel rådgivning indenfor byggeri og teknik.
Vores opgaver og ydelser henvender sig primært til landbrugserhvervet, men er også rettet mod andre kunder som ikke har med den egentlige landbrugsproduktion at gøre. Vi rådgiver nemlig også inden for boligbyggeri, vindmøller og hjælp til skadesopgørelse, for bare at nævne nogle områder.
PROFESSIONEL OG SPECIALISERET RÅDGIVNING
Vi sikrer dig og dine partnere professionel og specialiseret rådgivning på et meget vigtigt fagområde, som flere kun er i berøring med 2-3 gange i deres tilværelse, da man ofte kun bygger med 5-10 års mellemrum og for boligdelen, måske kun én gang i livet.
HVEM ER VI
BYGGERI & TEKNIK er ejet af 4 organisationer og deres medlemmer. Det er FJORDLAND, Vestjysk Landboforening, Djursland Landboforening og SAGRO, som også består af en række landbo- og husmandsforeninger.
Virksomheden har ansat ingeniører, arkitekter, konstruktører, agronomer, landbrugsteknikere, tekniske designere og specialister på teknikområdet.
Derfor er vi – sammen med landbrugets øvrige faglige rådgivere – garant for en tværfaglig indgangsvinkel til alle projekter, store som små, så vores kunder til enhver tid får det bedste beslutningsgrundlag.
Som uafhængig rådgiver er der kun én i centrum, når vi påtager os en opgave, nemlig DIG.