Arveloven giver mulighed for, at man ved testamente indsætter en arving til at arve i første række og samtidig bestemmer, hvad der skal ske med arven, når den første arving dør. Dette kaldes arv i successionsrækkefølge, og et testamente med successionsrækkefølge kan være interessant for mange.
Man kan dog kun bestemme successionsrækkefølge for friarven, dvs. det, der ikke er tvangsarv. Retten til tvangsarv er for livsarvinger (børn) og ægtefælle. Tvangsarven udgør 25% af den samlede ”normale arv”, eller maks. 1.410.000 (i 2023) pr. arving.
Eksempler hvor brug af successionsrækkefølge kan være relevant i testamente:
Hvis fx en datters ægtefælle er insolvent, og man ønsker at styre arven uden om ham. Successionsrækkefølge, kombineret med en særejeklausul kan således kan imødekomme ønskerne i sådan en situation.
Hvis man fx ønsker at sikre, at en ejendom forbliver i familiens eje.
Hvis man har et handicappet barn, som ikke selv er i stand til at lave testamente.
Man skal bl.a. være opmærksom på følgende, ved brug af successionsrækkefølger:
IKKE FLERE UFØDTE BØRN
Ved testamente kan arv eller legat ikke tillægges flere ufødte personer (regnet fra arveladers dødstidspunkt). Det er altså kun muligt at indsætte ufødte personer i ét lag.
BOAFGIFT
Der skal betales boafgift i hvert led. I eksemplet ovenfor, skal der betales boafgift med 15 % ved datterens arv og igen med 15%, når datteren dør, og hendes børn skal arve. Det er desværre uafklaret i praksis, hvordan boafgiften beregnes, hvis arvingen i anden række ikke er livsarving til arvingen i anden række.
Konklusion
Arv i successionsrækkefølge kan være et godt værktøj til den arvelader, der af forskellige grunde ønsker at have større kontrol med de efterladte midler/aktiver. Det er forholdsvis kompliceret at formulere testamentet og der bør indhentes juridisk rådgivning.
Hvis du ønsker at høre mere om arv i successionsrækkefølge, er du velkommen til at kontakte Fjordlands jurister.
