Noget af det vigtigste i det pløjefri system, som reduceret jordbehandling også kaldes, er sædskiftet. Uden et godt sædskifte får man hurtigt problemer med såvel ukrudt, som sygdomme og skadedyr. Sædskiftet bidrager desuden positivt til opbygning af jordens indhold af organisk stof.
Ved et godt sædskifte tænkes der på en god blanding af forskellige afgrøder og især i kombination med efterafgrøder. Ukrudtet er vigtigt at have styr på, og skiftet mellem enkimbladede og tokimbladede afgrøder muliggør bekæmpelse af især græsukrudt. Specielt i forhold til en evt. udfasning af glyfosat, vil sædskiftet blive endnu vigtigere.
Det anbefales at sædskiftet består af minimum 20% vårafgrøder, og gerne op til 40% eller mere. Der skal helst også være mindst 20% tokimbladede afgrøder i sædskiftet, og frøgræs kan, på trods af græsukrudtsproblematikken, fint indgå i sædskiftet, da det bidrager godt til opbygningen af det organiske stof. Sædskiftet på lettere jorde skal indeholde en større andel af vårsæd end på mere lerede jordtyper.
Ganske få lykkedes med ensidig hvededyrkning, men generelt anbefales der ikke. Vinterbyg efter hvede eller vinterrug kan også give store problemer med spildkorn.
En stor andel efterafgrøder i sædskiftet er med til at opbygge indholdet af organisk materiale i jorden, og det er en af forudsætningerne for at kunne lykkedes med pløjefri dyrkning (reduceret jordbehandling). Efterafgrøder medvirker samtidig til at opbygge og opretholde en god jordstruktur. Nogle efterafgrøder kan løsne og afhjælpe strukturskader, men er skaderne store, kan det blive nødvendigt at bruge maskiner for at dybdeløsne.
Valg af efterafgrøder i Danmark bliver ofte et kompromis mellem regler og hvad der praktisk kan lade sig gøre. I det pløjefri system vælger mange at bruge ekstra frivillige efterafgrøder, da disse modsat de obligatoriske, kan bidrage med f.eks. kvælstof eller andre næringsstoffer.
Frivillige efterafgrøder kan også bidrage til biologisk løsning af jorden, og der kan bruges arter, som ikke er godkendt i de obligatoriske ordninger.
Generelt kan siges om efterafgrøder, at jo tidligere de etableres, jo bedre effekt vil der være - uanset om det drejer sig om at samle næringsstoffer, eller om formålet er jordløsning eller forbedring af jordens vandholdende evne.
Vil du have succes med reduceret jordbehandling, så starter det hele med håndtering af halm, stub og andre afgrøderester. Det er uhyre vigtigt at sprede og fordele halm og avner jævnt på marken, således at der sikres en god omsætning, men også en god fordeling af næringsstofferne. Hvis der sættes for høj en stub ved høst, kan det give problemer med f.eks. hair-pinning eller der kan opstå problemer med at halmen vil slæbe ved den efterfølgende jordbehandling. Store mængder halm og avner, der ikke er ordentligt snittet eller fordelt, kan give problemer med fremspiring af den efterfølgende afgrøde.
De fleste har held med at få startet omsætningen af afgrøderester så tidligt som muligt efter høst, ved enten at strigle marken eller lave en meget øverlig harvning. Hvad man vælger afhænger bl.a. af maskintyper, ukrudttryk eller afgrødevalg.
For at sikre størst mulig opbygning af jordens organiske pulje, og hermed øget frugtbarhed, bør det prioriteres ikke at fjerne halmen.
Hvor dybt skal der jordbearbejdes, og hvilke maskintyper der skal bruges afhænger meget af de helt individuelle forhold, der gør sig gældende på den enkelte bedrift eller på den enkelte mark. Derfor kan der heller ikke gives nogen generel vejledning heri. Ofte kan de eksisterende maskiner på ejendommen sagtens bruges i opstartsfasen, og tit vil det være bedre at låne eller leje specielle maskiner fremfor at starte op med store investeringer.
Overordnet kan det siges, at der skal jordbearbejdes lige nøjagtig så dybt, at der kan laves et godt såbed, og så heller ikke mere. Hvor mange overkørsler, og med hvilke redskaber, er derfor individuelt. Man må prøve sig frem, og det er kun ved at prøve sig frem man finder muligheder og begrænsninger. Det kan heller ikke entydigt konkluderes, at eksempelvis tallerkenharve-løsninger fungerer bedst på bestemte jordtyper, eller omvendt at fjedertandsløsninger er det bedste. Det er individuelt, og kan endda variere indenfor den enkelte ejendom.
Endeligt er det meget forskelligt, afhængigt af temperament, og hvad målet er for overgangen til pløjefri dyrkning, hvorledes mange vil gribe det an. Vil du høre mere om din muligheder for reduceret jordbehandling, er du meget velkommen til at kontakte en planterådgiver hos Fjordland.
