NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

3 TJEKPUNKTER PÅ DIN MÆLKEPRODUKTION

1. HØJT CELLETAL

NED MED CELLETALLET – OP MED PRISEN

Lave celletal og god yversundhed giver dig god mælk i tanken og den optimale afregning fra mejeriet.

Det siger sig selv, at ingen har lyst til at have for høje celletal og i mange tilfælde yverbetændelse hos køerne, men er skaden sket, er der hjælp at hente.

Kvægrådgiver Anette Østergaard fra KvægXperten peger herunder på hygiejne som et indsatsområde, der kan være medvirkende til at sænke smittetrykket og dermed forekomsten af yverlidelser i din besætning.

God hygiejne er alfa og omega. Vores erfaring viser, at det kan betale sig at sætte bl.a. følgende punkter under lup:

- god hygiejne i forbindelse med selve malkningen
- rene køer – på både ben og yver
- rene gange
- tørre båse
Celletal

ÅRSAGEN – EN NÅL I EN HØSTAK ?

Konstaterer du et højt celletal i din mælkeproduktion, er der altid en årsag, fortæller Anette Østergaard. Din udfordring er at finde årsagen i netop din produktion og ikke mindst at lave ændringer, så du får årsagen fjernet.

Nogle gange er årsagen nem at få øje på, fortsætter Anette Østergaard. Det kan f.eks. være beskidte køer. Det er til at tage at føle på og gøre noget ved lige med det samme. Andre gange skal der ledes lidt mere efter årsagen. Vi ender nu som regel ud med at finde årsagen. Udfordringen ligger i at finde den optimale løsning og ikke mindst i at føre den ud i livet.

Når årsagen er fundet, er løsningen tit, at landmanden og de ansatte skal ændre noget i arbejdsgangen i stalden. I nogle tilfælde kræver de rigtige løsninger måske mere arbejde, men det henter sig hjem i form af mere mælk i tanken og bedre afregning fra mejeriet.

Vi ved jo godt, at det er nemmere sagt end gjort at indføre ændringer i rutiner. Derfor kan det give god mening at inddrage medarbejderne lige fra starten, hvor du som landmand konstaterer for høje celletal.

INDDRAG MEDARBEJDERNE – OG HOLD FAST

Kvægrådgiver Anette Østergaard slår til lyd for, at du som landmand delagtiggøre dine medarbejdere i dels udfordringen ved og ikke mindst de økonomiske konsekvenser af de for høje celletal. Det er vigtigt, at de forstår, både hvorfor celletallene skal bringes ned til normalområdet så hurtigt som muligt. De har også brug for at få at vide, hvordan de skal gøre tingene anderledes for at bidrage til et bedre resultat.

Endelig siger Anettes erfaring hende, at det er udslagsgivende for en hurtig forbedring i celletallene, at du som landmand følger op, giver ros og tilskynder til at fortsætte det gode arbejde med at holde en høj standard på hygiejnen.

Vi er nok mange, der kan have det lidt svært med nye vaner. Vi kan godt have en tendens til at ville holde fast i det, vi plejer. Det er såmænd ikke, fordi vi ikke vil forandring. Vi ”glemmer” bare og glider tilbage i de gamle, vante rutiner. Det er godt at blive holdt fast og opmuntret til at fortsætte ud af det nye spor. Og her kan DMS hjælpe.

KRITISKE MÅLE PUNKTER SOM MOTIVATION

Når medarbejderne har forstået hvorfor og hvordan, kan I sammen holde øje medudviklingen i celletallet og give ”High Five” til hinanden, når tallene bevæger sig i den rigtige retning. Ny-infektionsværdierne kan være et godt redskab til at holde øje med, om de nye rutiner har den ønskede effekt. Hvis I sammen kan undgå nye tilfælde af inficerede køer, vil det gennemsnitlige celletal falde på sigt, og I vil undgå ydelsesnedgang hos køerne pga. yverinfektion.

Du kan følge udviklingen i celletal i DMS under Kritiske Måle Punkter. Her finder du raten af nyinficerede i seneste ydelseskontrol.

Nyinficerede = Køer, som har ændret celletal fra under til over tærskelværdien for infektion. Tærskelværdien står standard til 200.000 – den kan ændres i grundoplysninger fx til 150.000.
KMP-nyinficerede
Yver

2. OPERATION 'SPILD' - ELLER HVORDAN DU SÆNKER DIN FREMSTILLINGSPRIS

Spild i din mælkeproduktion handler om mere end den kasserede ensilage, vi nok alle sammen har haft eller set langs siderne af en plansilo, fortæller Niels Martin Nielsen, kvægrådgiver i KvægXperten.

SPILD STJÆLER DINE PENGE OG/ELLER DIN TID

For dig som mælkeproducent gælder, at spild kan defineres som alt, der tilføjer omkostninger eller koster tid – uden at tilføje værdi.

Denne definition fortæller, at spild f.eks. også er ikke-opnået kvalitetstillæg eller produktion af flere kvier end nødvendigt til udskiftning i besætningen. Kvægrådgiver Niels Martin Nielsen foreslår, at du

slår et kritisk øje på en række faktorer, som kan have større eller mindre betydning i din mælkeproduktion. Han nævner i flæng:

- Indkøbspriser på foder
- Indkøbspriser på mineraler og evt. andre fodertilsætningsstoffer
- Indkøbspriser på hjælpemidler i produktionen
- Produktion af grovfoder
- Udtagning af foder fra stakke
- Energiudnyttelsen af foderet
- Arbejdsomkostninger – effektivitet i arbejdsgangene
- Reduceret opdræt
- Døde dyr
- Sygdom
- Manglende kvalitetstillæg
- Overforbrug
- Dårlig udnyttelse af bygninger og maskiner

Gå de enkelte pinde i opremsningen igennem og se, hvor det er relevant for dig at gå dybere ned i din søgen efter spild og med spild altså enten penge eller tid, du kunne bruge på noget andet og vigtigere. Du skal med andre ord gå på jagt efter dels omkostninger og dels det, der tager tid uden at tilføje værdi til din vare – mælk, fortæller kvægrådgiver Niels Martin Nielsen

RET ”SPILD-BRILLERNE” MOD DE MANGE BÆKKE SMÅ …

Det er sikkert naturligt for mange at kikke på omkostningerne til foder, fordi det er klart den største post i mælkens fremstillingspris. Mange faktorer ud over indkøbspriser gør sig gældende omkring foderomkostningerne. Et af de interessante parametre er energiudnyttelsen af foderenhederne. Erfaringen viser, at der er en forskel i energiudnyttelse på 5-10%, hvilket kan påvirke fremstillingsprisen med op til 6-12 øre/kg EKM. Ligger du med den energiudnyttelse, der er optimal for din produktion ? Hvis ikke, opfordrer Niels Martin Nielsen til, at du undersøger energiudnyttelsen nærmere.

EGEN-PRODUKTION AF FODER

En anden faktor er, hvad det koster dig som mælkeproducent at producere grovfoder til dine køer. I den samlede pris for egen-produceret grovfoder indgår flere faktorer. Der vil uundgåeligt opstå tab i forbindelse med ensilering, men hurtig fortørring af græs til 33-35% tørstof, god sammenkørsel og helt ilt-fri tildækning kan minimere tabet til 5-6% mod op til det dobbelte tab ved mindre optimale forhold.
Majs i silo
Ensilage

DAGLIG FODRING MED ENSILAGE

Der kan også opstå tab i forbindelse med udtagning fra stakken. Ved et rent lodret snit – ingen spild, men bliver der løs ensilage, der kommer til at ligge i bunden af siloen, ender vi med varm ensilage. Kommer det ind til køerne, vil det gå ud over produktionen og energiudnyttelsen vil falde. Sorteres det fra, ender vi med det spild, som hober sig op langs silovæggen.

ARBEJDSOMKOSTNINGER UDGØR OGSÅ EN VÆSENTLIG DEL AF FREMSTILLINGSPRISEN

Den næststørste omkostning i fremstillingsprisen af mælk er arbejdsomkostningen, som dækker over eget arbejde + lønomkostninger. Derfor er det vigtigt at have fokus på effektivitet i arbejdet. Kender medarbejderne deres opgaver og er arbejdsgangene optimale? Hvis der aldrig har været sat fokus på, hvordan de forskellige arbejdsopgaver løses, kan et par nye øjne, eller bare et nyt fokus være med til at give mere effektiv udnyttelse af den arbejdsomkostning, der allerede er der. Det er ikke sikkert, at der kan spares lønomkostninger, men der kan måske frigives tid, som kan udnyttes til at få gjort andre ting mere optimalt, eller der kan blive lidt mere tid til ”fin-tænkning” for dig som ejer.

SÆNK FREMSTILLINGSPRISEN PÅ MÆLK MED OP TIL 10 ØRE/KG VED REDUCERET OPDRÆT

Det er dyrt at producere en kælvekvie. Derfor er der penge at spare ved ikke at lave flere kælvekvier end nødvendigt til en lav udskiftning omkring de 30%. Forskellen mellem at have 1,1 årsopdræt (høj udskiftning på 48%) og 0,7 årsopdræt, som er nok til en udskiftning på 30%, betyder op til 10 øre/kg EKM.

SPILD I FORM AF DØDE DYR HÆVER FREMSTILLINGSPRISEN

Spild i form af døde dyr har også en negativ effekt på fremstillingsprisen pr. kg mælk – det samme har sygdomstilfælde, som ofte vil have en negativ virkning på ydelsen. En død ko vil give et tab af mælkeproduktion og et direkte tab af koens værdi, forklarer Niels Martin Nielsen. Beregnet pr. kg EKM vil 5% døde køer betyde en stigning i din fremstillingspris på op til 6 øre/kg EKM.

SYGDOM MEDFØRER SPILD OG HØJ OMKOSTNING TIL DYRLÆGE

Sygdomstilfælde fx i form at mælkefeber, yverbetændelse og digital dermatitis vil betyde tab af mælk plus højere dyrlægeomkostninger – det trækker også fremstillingsprisen opad. Betydningen af sygdomme er altid vanskelig at sætte beløb på, men det skal ikke medføre ret stor reduktion i ydelsen, før det koster. Kigger vi udelukkende på omkostningerne ved dyrlægebesøg, ses der i regnskaberne en variation i dyrlægeomkostningerne fra 4 – 8 øre/kg EKM.

MANGLENDE KVALITETSTILLÆG ER SPILD

Mælkekvalitet med celletal over 200.000 medfører manglende tillæg og evt. også fradrag – det kan betyde, at din mælkepris er op til 10 øre for lav pr. kg EKM, forklarer Niels Martin Nielsen. Derudover vil et celletal over 200.000 give reduceret ydelse og betyde færre kg mælk leveret til mejeriet og deraf medfølgende negativ effekt på fremstillingsprisen. Mangler du bare 1 kg mælk pr. ko, kan det betyde op til 7 øre pr. kg EKM i højere fremstillingspris for dig.

OVERFORBRUG AF ENERGI

Selv om det måske kan synes i småtingsafdelingen, kan også andre former for spild have en negativ indvirkning på fremstillingsprisen. Det kan være unødvendig transport, for lang blandetid, for mange overkørsler i marken mv. I stalden kan der evt. spares energi ved brug af LED-lys, frekvensstyring osv.

DÅRLIG UDNYTTELSE AF BYGNINGER OG MASKINER

Endelig kommer vi til et område, som vi erfaringsmæssigt også ser, at mælkeproducenter kan hente penge på at fokusere på og optimere. Bygningsomkostningerne belaster fremstillingsprisen.

Er dine bygninger udnyttet fuldt ud, og er der harmoni mellem staldafsnittene? Hvis der er mulighed for en ændret sammensætning af dyr, fx med plads til flere køer og færre kvier, kan dette bidrage til en lavere fremstillingspris og dermed også en bedre bundlinje.

Maskinomkostningerne i marken påvirker også grovfoderets fremstillingspris. Dermed vil dårlig udnyttelse af egne markmaskiner uundgåeligt virke negativt på fremstillingsprisen af både grovfoder og mælk.

Alt i alt opfordrer kvægrådgiver Niels Martin Nielsen til, at du giver din fremstillingspris et eftersyn.

Er der penge at hente for dig, skal du selvfølgelig tage det med. Det kan også meget vel være, at der er tid at hente, fordi du med et tjek får øje områder, hvor du kan effektivisere arbejdsgangen og dermed vinde tid, som du kan bruge på noget andet.

3. UDNYTTER DU MULIGHEDERNE I DIN PRODUKTION?

Som mælkeproducent kan rækken af lovkrav til dit produktionsanlæg og din produktion nemt virke uoverskuelig. Kvægrådgiver Holger Riis-Jensen opfordrer til, at du udstyret med tommestok, målebånd og tjekliste går dine staldafsnit igennem for at finde ud af, om du lever op til kommende regler eller har behov for at lave ændringer eller tilpasninger.

MANGE KRAV ER OPFYLDT, MEN …

Lov om Hold af Malkekvæg, der trådte i kraft i 2014, stiller en lang række nye fysiske krav til staldanlæggene og til pasning af køerne. Nogle af lovkravene trådte i kraft for flere år siden, andre gælder først fra 2021 og senere. Der er forskellige overgangsordninger, som du med fordel kan være opmærksom på. Nogle af dem kunne have betydning for dig og dit produktionsanlæg, fortæller kvægrådgiver Holger Riis-Jensen. Han fortæller, at mange mælkeproducenter allerede opfylder en lang række af kravene, mens andre måske kunne have glæde af at få overblik. Han giver herunder eksempler på nogle af de områder, der allerede nu skal være styr på og nogle af de kommende krav.

KLOVSUNDHED

Langt de fleste mælkeproducenter er klar over, at der som minimum skal være 1 sengebås pr. ko, ligesom de har fuldt fokus på andre af regler som f.eks., at en ædeplads for små racer skal være 65 cm og for de store racer 70 cm og de specifikke krav til lys og lysstyrke i en mælkeproduktion.

Betydningen af sunde klove hos køerne er også et opmærksomhedspunkt for de fleste. Mange har egen klovboks og helt faste rutiner omkring eftersyn og har nultolerance overfor halthed. Du har sikkert også styr på kravet om to årlige kloveftersyn – men er du opmærksom på, at det ene kloveftersyn skal foretages af en klovbeskærer eller en dyrlæge ? Loven siger faktisk, at det ene af de to skal foretages af en person, der ikke er ansvarlig for bedriften. Og er du med på, at det gælder alle kreaturer over 12 mdr. ?
Rensning af klov

SYGE DYR

For syge dyr gælder allerede krav om sygeplads til ungdyr, mulighed for maskinmalkning i syge- og kælvningsbokse og behandlingsfaciliteter m.v., fortæller kvægrådgiver Holger Riis-Jensen. Han fortæller videre, at der fra 2024 skal være enkeltsygebokse til syge og tilskadekomne malkekøer, hvis det er nødvendigt.

Fra 2022 er der yderligere krav til bl.a. kobørster, som både ungdyr i grupper og alle køer skal have adgang til, ligesom der er krav til antal af drikkekopper m.m.

KÆLVNINGER

Der vil efterfølgende fra 2024 gælde nye krav om f.eks., at ko og kalv kan gå sammen i minimum 12 timer efter kælvning. Der skal være 4 kælvningspladser pr. 100 køer – heraf 2 i form af enkeltkælvningsbokse m.v. Der er krav til størrelse af såvel kælvningsbokse som kælvningsforberedelse osv.

Der er med andre ord en lang række krav, som du som mælkeproducent skal overholde for at have en fuldt lovlig produktion. Du er sikkert allerede godt på vej. Kvægrådgiver Holger Riis-Jensen opfordrer til, at du tager skridtet videre og finder ud af, hvor du og din produktion lever op til kommende regler eller evt. har behov for at foretage ændringer eller tilpasninger. Overblik giver ro, og har du brug for assistance til en gennemgang af dit produktionsanlæg, opfordrer kvægrådgiver Holger Riis-Jensen til, at du tager kontakt og får sparring til opgaven.

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram