Ekstensiv græsning – og ikke golfbaner – er nøglen til at udvikle en spændende natur med høj biodiversitet. Græsningen skal skabe en varieret mosaik, hvor både pilekrat, rørskove og lysåbne enge kan eksistere side om side.

"Man skal huske, at blomsterne, fuglene og den vilde natur trives bedst, når græsningen er naturvenlig. Det betyder lavt dyretryk: Hvor man i traditionel sommergræsning måske har 10 dyr per hektar, arbejder vi i naturvenlig græsning med noget helt andet – typisk 75-250 kg dyr per hektar. Det svarer måske til ét dyr for hver 3 til 10 hektar," forklarer Mike Nygaard.

Derfor skal det også være ekstensive dyr som robuste kvægracer, hårdføre heste – eller måske endda vandbøfler, der sættes ud på arealerne.

Økonomi og praktik hænger tæt sammen. Hvis græsningen skal fungere, skal arealerne være store, sammenhængende og gennemtænkte fra starten.

"Store hegninger giver bedre økonomi, fordi man kan fordele driftsomkostningerne over flere hektar og flere dyr," siger Mike Nygaard. "Og så skal vi tænke blomster frem for bøffer: Det handler ikke om at lave kødproduktion, men om at skabe god natur."