Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

28. januar 2025

Statusopgørelsen er guld værd i indberetningen af FarmAhead™ Check hos Arla

Artiklen er skrevet af Arla, ud fra et interview med Fjordlands kvægrådgiver Simone L. P. Balthzersen 
og har været bragt i Arla Farmers
Regnskabsårets afslutning er en god anledning til at få samlet de første data ind til det FarmAhead™ Check, der skal indberettes og valideres i 2025. En rådgiver fra Fjordland fortæller her, hvorfor det er en god idé at komme ud af starthullerne allerede nu.
Mange af de tal, der bliver brugt til status – for eksempel opgørelse af foderforbrug, grovfoderlagre samt indkøbt energi - er alle sammen tal, der kan tages direkte fra regnskabet og skrives ind i FarmAhead™ Check 2025. For langt de fleste Arla-landmænd er mængden af spørgsmål, der skal udfyldes manuelt blevet væsentligt reduceret i forhold til tidligere år, da mange har givet samtykke til, at Arla må forudfylde felter i FarmAhead™ Check ud fra data i Kvægdatabasen, DMS og Dansk Markdatabase. 

Af data, der bliver overført kan nævnes:

DYR

Antal i dyregrupper
Alder
Race
Døde dyr
Indkøb og salg af dyr

MARK

Afgrøder
Antal ha
Jordbundstype
Gødningsforbrug
Simone Lund Pedersen Balthzersen fra Fjordland er en af de rådgivere, der verificerer mange FarmAhead™ Check, og hun mener også, at der er også flere gode argumenter for at indsende tjekket så tidligt som muligt:

”Hvis man indberetter tidligt, er der større sandsynlighed for at få besøg af en FarmAhead™ Check-rådgiver kort tid efter indsendelse. Her har man stadigvæk data frisk i hukommelsen. Samtidig får man ved en tidligere indsendelse også en opgørelse over mælkens klimaaftryk tidligere. Det betyder, at den handlingsplan, man laver på baggrund af sit FarmAhead™ Check, kan blive implementeret, få effekt og endelig påvirke ens FarmAhead™ Tillæg.”

Simone slår også et slag for datakvaliteten

Yver
”En høj datakvalitet er afgørende for at fastholde tilliden til data og en forudsætning for udvikling. Jo bedre opgørelser, især på foderforbrug, des bedre grundlag for at træffe beslutninger om hvilke tiltag, der skal iværksættes for at optimere produktionen. Hvis vi skal forbedre fodereffektiviteten, kræver det øget foderovervågning på alle dyregrupper gennem systematiske foderregistreringer og foderkontroller.”

SIMONE L. P. BALTHZERSEN

Kvægrådgiver, Fjordland
Har du spørgsmål til artiklen, eller ønsker du at blive klogere på fodereffektivitet, er du altid velkommen til at kontakte en kvægrådgiver hos Fjordland...
KONTAKT OS NU
phone-handsetleafpaw linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram