Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

1. maj 2025

Skræddersyet erfagruppe til unge ledere i kvægbrug

For at en erfagruppe giver mest mulig værdi, så er det værd at lægge ekstra kræfter i sammensætningen af medlemmer. Det mener kvægrådgiver Vibeke Fladkjær Nielsen, som netop har oprettet en erfagruppe for unge ledere i kvægbrug.
Seks unge driftsledere skal for fremtiden mødes hver sjette uge og videns dele om deres arbejde – alle er mellem 22 og 34 år og nogen af dem sidder for første gang i deres karriere med ansvar for medarbejdere, som de skal lede og udvikle.
Vibeke Fladkjær Nielsen har til daglig kontakt med en række unge landmænd i kraft af sit arbejde som kvægrådgiver. Hun har netop faciliteret første møde mellem de unge ledere:

”Jeg har prikket til dem hver især, fordi de alle er nye i jobbet som daglig leder af medarbejdere på kvægbrug. Jeg har brugt tid på at sammensætte netop disse seks fordi det var vigtigt for mig, at det var meningsfuldt for dem fra begyndelsen at være en del af gruppen,” siger Vibeke Fladkjær Nielsen.

Landmændene er på bedrifter med alt fra 150 til 1.000 køer, der er også en selvstændig i blandt. Men det er ikke størrelsen på bedriften, som det kommer an på, insisterer hun.
”Det handler om ledelse og om udvikling af medarbejdere, så er det lige meget, om de har ansvaret for to eller seks. De er samme sted i deres karriere, og det er her, de virkelig kan relatere til hinanden.” 
- Vibeke Fladkjær Nielsen
kvier i stalden ko køer

EN GRUPPE FOR UNGE FODERMESTRE

Fjordland har den seneste tid haft en række indsatser målrettet de unge i landbruget, hvor denne erfagruppe blot er ét tiltag blandt flere. Og tiltaget er blevet modtaget rigtig godt:

”Jeg har sagt nej til flere, som har ønsket at være med, fordi de har været et andet sted i deres arbejdsliv, eller inden for et lidt andet ansvarsområde. Vi er i gang med at etablere en erfagruppe til den unge mellemleder, hvor der er fokus på økonomi og produktion. Hvor der er berøring med medarbejdere uden det fulde ansvar.”
Erfagrupperne må gerne være henvendt til en niche i landbruget, mener Vibeke.

”For at en erfagruppe giver mest mulig værdi, så er det værd at lægge ekstra kræfter i sammensætningen af medlemmer. Når gruppen så er sammensat, så er det vigtigt for mig at forventningsafstemme, hvad de hver især vil have ud af gruppen. Det er med til, at deltagerne får mest muligt med derfra,” forklarer hun.

Ud over efterspørgsel på endnu en erfagruppe til unge, samt én til fodermestre, så er der også en kvinde-erfagruppe på tegnebrættet. Derudover er der opstart af en kalveerfagruppe i slutningen af maj.
Tag fat i din rådgiver hos Fjordland, hvis du vil høre mere om muligheden for at deltage i en erfagruppe, der passer til dig.

VIBEKE FLADKJÆR NIELSEN

Kvæg- og ledelsesrådgiver
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram