Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

4. juni 2025

Sen indberetning af FarmAhead™ Check koster dig dine tillæg i et år 

Den 30. juni er der frist for indsendelse af data til FarmAhead™ Check (tidligere kaldet klimatjek). Dette gør sig gældende både for medlemmer af Arla og Mejeriforeningen.

Indberetning til FarmAhead™ Check

Tidligere har Arla været fleksible med hensyn til indsendelse af data senere end d. 30. juni. Dette er, gældende fra i år, ikke længere en mulighed. Bemærk derfor at indsendes dine data ikke inden fristen (den 30. juni 2025), mister du både tillægget på 1 eurocent for indsendelse af data, samt alle dine bæredygtighedstillæg i et år.

Derfor opfordrer vi til, at du ikke venter til sidste øjeblik med at indsende FarmAhead™ Check spørgeskemaet, hvis der skulle opstå tekniske problemer.

Skal du have hjælp til indsendelse af data, opfordrer vi ligeledes til at du tager fat i din konsulent, hellere i dag fremfor i morgen.

Husk at give samtykke til automatisk dataoverførsel fra DMS, Kvægdatabasen og Mark Online, hvis du ikke allerede har gjort det, da der kan gå op til en uge fra du har givet samtykke til at data er overført til spørgeskemaet og du kan starte på indberetningen.

OPDATÉR DOKUMENTATION I TILLÆGSMODELLEN

Den 30. juni er der også frist for at uploade dokumentation, som er ved at udløbe i Tillægsmodellen samt udfyldelse af spørgeskemaet Biodiversitet og Jordens Frugtbarhed, som giver 1 point.

Fra 2026 ændres Tillægsmodellen, så der ikke længere gives point for udfyldelse af dette skema, hvilket betyder at det er sidste år det skal udfyldes, hvis du er konventionel mælkeproducent (obligatorisk for økologer).

Husk at holde øje med om du har dokumenter som skal rettes. Fristen for dette vil fremgå i oversigten på Arla Farmers. Du vil også have modtaget en mail med hvilken dokumentation der skal rettes samt fristen for dette.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en kvægrådgiver hos Fjordland...

SIMONE L. P. BALTHZERSEN

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram