Det er efterhånden veldokumenteret at det kan betale sig at optimere kalvesundheden på dit landbrug. F.eks. koster sygdom ved kalvene mælk i 1. laktation, det øger risikoen for luftvejslidelser og hæver kælvningsalderen. Derfor skal vi sikre, at kalven har en høj tilvækst og kommer godt i gang med at æde foder.
FORSKNINGSRESULTATER
Forsker i kalvesundhed Marina von Kayserlingk præsenterer hendes forskningsresultater. En rask kalv bruger ca. 44 sek. på at tømme en skål med mælk. Derefter bruger den 6 minutter til at sutte på alt muligt – inventar, den tomme skål, andre kalve mv. En uønsket sutteadfærd, og indtil nu har løsningen været at separere kalvene fra hinanden for at undgå dette.
Sutteadfærden hos kalvene er medfødt, og trangen starter ved sult og ved mælkefodringen. Men på 44 sek. er suttebehovet ikke blevet tilgodeset, og narresutter syntes ikke at dække kalvenes behov.
SUTTESPAND DÆKKER BEDRE SUTTEBEHOVET
Med suttespand forlænges drikketiden, og kalven får dækket sit suttebehov i langt højere grad, og derved mindskes risikoen for at kalven netop vender sin suttetrang mod f.eks. andre kalve. Mælken optages desuden langsommere og vil udnyttes bedre i løben. Selve hullet i sutten skal være lille – i Marinas forsøg brugte kalvene i gennemsnit 47 minutter på at tømme spanden over flere drikkeperioder. Udover en beskæftiget kalv, vil kalven også producere mere spyt og hermed mere natriumbikarbonat.
KALVE FORETRÆKKER IKKE SINGLELIVET
Marina fremhæver også de positive aspekter ved fælles opstaldning fremfor enkeltopstaldning. Kalve der går to og to fra start, har højere tilvækst end kalve der går alene, i det mælkeoptaget er større og kalvene starter tidligere med at indtage kalvestarter. Forsøget viste at kalve-par havde en signifikant højere optagelse af kalvestarter end single-kalve. Resultatet bekræfter det vi ved, at kvæg er flokdyr, følger og ser hvad de andre gør.
Da kalvene bliver socialiseret fra starten, opleves der også mindre stress forbundet med fravænning og gruppeskift. Forsøgene viste at single-kalvene brølede i længere tid end kalve-par ved fravænning. Det blev også undersøgt, hvordan single-kalvene opførte og klarede sig ved opstaldning i fællesboks med andre single-kalve. Dette blev sammenlignet med par-kalve, der også blev opstaldet i fællesbokse med andre fremmende kalve der også før gik i par. Det tog single-kalvene 49,5 timer for at lære kraftfoderautomaten at kende og indtage foder herfra. Det tog par-kalvene 9,1 time. Par-kalvene begyndte også deres grovfoderoptag hurtigere efter fravænning end single-kalvene.
MÆLKEFODRINGSSTRATEGI – EN AFGØRENDE FAKTOR
Mælkefodringsstrategien kommer vi heller ikke udenom – kalven skal begynde forholdsvis tidligt med at indtage kalvestarter/mysli for at udvikle vommen, og samtidig gøre fravænningen nem. Her kan en to-trins strategi være en god løsning. Kalven bliver tilbudt høj mælkemængde på 8-10 liter de første 4-5 uger, hvorefter de nedtrappes til 6 liter mælk indtil fravænningen. Kalvene får altså høj tilvækst de første uger, og efterfølgende ved nedsat mængde, vil de begynde at indtage kalvestarter i højere grad end ved samme mælkemængde i mælkefodringsperioden. Forsøget viste, at kalve på to-trins strategien havde et større kraftfoderindtag, end kalve på samme mælkemængde under hele mælkefodringsperioden.
