Ønsker du at båndlægge arven til dine børn?

Er børnene unge og forældrene bekymrede for deres økonomiske fornuft, kan forældrene vælge at båndlægge arven. Dette sker ved at oprette et testamente.

Tvangsarv kan båndlægges indtil barnet fylder 25 år. Reglen herom er ufravigelig.
Tvangsarv kan således f.eks. ikke båndlægges til arvingen er fyldt 30 år. En bestemmelse herom vil blive tilsidesat af myndighederne.
Tvangsarv er efter arveloven ¼ af det barnet ellers ville arve efter arveloven.

Friarv (alt ud over tvangsarven på ¼) kan båndlægges ved testamente for barnets levetid, når den der efterlader sig arv finder, at dette er bedst for barnet.

Ved båndlæggelsen får barnet alene udbetalt årlige renter og udbytter.
Den båndlagte kapital skal placeres i et forvaltningsinstitut, (en af de større banker).

Såfremt arvingen er ung og uerfaren, økonomisk uforsvarlig eller har en række kreditorer på nakken, kan det være fornuftigt med en bestemmelse om båndlæggelse af arven. Båndlæggelsen sikrer desuden arven mod kreditorers rets forfølgning via fogedretten.

Såfremt friarven er båndlagt for livstid vil den båndlagte friarv ved arvingens død gå videre i arv til arveladers børnebørn.
Ved båndlæggelse af friarv skal arvelader afgive en begrundelse for baggrunden for båndlæggelsen.

Den enkle model er at vælge at båndlægge både tvangsarv og friarv til det fyldte 25 år. Således får arvingen alene udbetalt årlige renter og udbytter. Ved det fyldte 25 år frigives arven til fri disposition.

Den maximale båndlæggelse af arv, opnår man ved at båndlægge tvangsarven til det fyldte 25 år og friarven på livstid.

Endelig er der alle mulige mellemløsninger, alt efter den konkrete situation.
En båndlagt friarv kan gradvist frigives med bestemte årlige intervaller, f.eks. frigivelse af 1/10 af friarven årligt i en 10 årig periode fra barnets fyldte 25 år.

Er arvingen gift og skal arvingen skilles udtager arvingen den båndlagte arv som fuldstændigt særeje. Dør arvingen først i sit ægteskab bliver den båndlagte arv omvendt en del af den afdøde arvings bodel og indgår således i delingsformuen mellem afdøde arving og ægtefællen. Arvingens ægtefællen kan vælge at sidde i uskiftet bo med førstafdødes båndlagte arv.

Arvingen og dennes ægtefælle kan vælge at oprette en ægtepagt, hvor det bestemmes, at den båndlagte arv skal være fuldstændigt særeje. Er der lavet ægtepagt herom betyder det, at den båndlagte arv skal skiftes ved arvingens død og arven skal fordeles efter arveloven eller parternes testamente. Er der både ægtefælle og børn og intet testamente vil den båndlagte arv blive fordelt med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene.

Er der oprettet testamente mellem arvingen og længstlevende ægtefælle vil en båndlagt arv, som er fuldstændigt særeje, blive fordelt efter testamentets ønsker.