MINIVÅDOMRÅDER, HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

Umiddelbart er opgaven med at placere og etablere et minivådområde ligetil. Vi skal have fundet et dræn, og så kapper vi drænet over, laver en sø med forskellige vanddybder, og lader vandet fortsætte videre i drænet, og det er så det. 

Men så simpelt er det jo selvfølgelig ikke. Først er der lige de tre simple spørgsmål der skal besvares:

Vi oplandskonsulenter havde nok en idé om, at det ville være det sidste spørgsmål, der ville være det store problem, for vil I landmænd overhovedet frivilligt give landbrugsjord fra jer til sådan et miljøprojekt. De to andre spørgsmål tænkte vi, at det ordner sig nok. Det er jo en samfundsmæssig opgave at komme i mål med indsatserne, så derfor er der jo nok en god velvilje for at få det her til at fungere.

Men jeg må heller slå fast med det samme, det er ikke velviljen fra jer, der mangler, for lige fra starten har der været mange henvendelser, spørgsmål og bud på projekter, der kunne laves, men der er det så, vi rammer vi ind i de to andre spørgsmål. Så når I nu måske (igen) har fået en direkte opfordring og denne gang fra Martin Merrild, i jeres postkasse, er det både for at få nogle nye til at tænke over muligheden, men også for at hjælpe jer lidt i den rigtige retning af, hvor der kan og må laves projekter, selvom de foreslåede placeringer kun er vejledende, der ikke kan tage alle forhold med i betragtning, da placeringerne er fremkommet ud fra en analyse, der kombinerer den bedst tilgængelige (digitale) viden omkring, hvor vi kan og må placere minivådområderne. Minivådområderne kan naturligvis tegnes ind på dine digitale drænkort.

Det er i første omgang potentialekortet, der bestemmer, hvilke arealer, hvor vi kan søge, det er et kort, landbrugsstyrelsen har fået lavet, der skal prioritere projekterne på de områder, hvor der bør kunne laves de bedste projekter, og det er ud fra jordbund (ler, sand) om det er lavbundsarealer, hvor minivådområder er svære at anlægge, men mere anvendelige til de store vådområder, og arealer i direkte opland til disse, hvor det er vurderet, at man først bør se på, om effekten skal opnås i et stort vådområde, inden man går i gang med minivådområder. Dette kort er ikke altid helt rigtigt, men det er det, vi har at gå efter, og det kan ændres fra ansøgningsrunde til ansøgningsrunde.

Dernæst har man kigget på, hvor man vil kunne forvente at finde drænsystemer, der afvander mange ha. Dette er gjort ud fra en overflademodel, hvor man finder de naturlige strømningsveje i landskabet, dvs. lavninger og mindre sænkninger i landskabet. Denne analyse giver et bud på placering af hoveddræn og drænoplandet. I mange tilfælde vil dette meget præcist passe med drænoplandet og i andre tilfælde vil drænoplandene være helt anderledes eller drænene overhovedet ikke have de viste placeringer. Derfor kan analysen ikke stå alene og skal suppleres med jeres lokale viden og meget gerne drænkort.

Selve placeringen af punkterne er så sat, hvor strømningsvejen forlader din mark, så der kan godt på samme strømningsvej (hoveddræn) være placeret flere punkter, hvor vi i sidste ende kun kan lave ét minivådområde (det samme vand kan jo kun rensens en gang). Derfor skal vi også tænke os om, inden vi etablerer et minivådområde, hvis der kunne laves et længere nede ad hoveddrænet.

Når der så er fundet et hoveddræn, hvor der kan placeres et minivådområde, skal det vurderes, om der er plads til minivådområdet. I første omgang skal arealet af vandspejlet i minivådområdet være mindst 1 % af det drænopland, der leder vand til projektet, så der skal fysisk være pladsen til det, men herudover skal terrænet også være på en måde, så det praktisk kan lades sig gøre at etablere minivådområdet, uden at der skal flyttes så meget jord, at projektet ikke giver mening. Det kan f.eks. være hvis drænet ligger meget dybt (vandspejlet kan jo ikke lægges højere end bundkoten af drænet), eller terrænet stiger meget til siderne, så jordmængderne, der skal flyttes løber løbsk. Nogle af disse forhold kan løses blandt andet ved at omlægge drænet bagud, så drænet føres tættere på terræn og med mindre fald, eller ved at placere minivådområdet i terrasser, med vandspejlet i forskellige koter. Udover selve vandspejlet, skal der også udtages mindre arealer omkring projektet, til brinker mv.

Dette er de rent praktiske ting, I mere eller mindre selv kan starte ud med at undersøge ud fra de kort, I har fået tilsendt, ved at logge på www.landmand.dk eller ved at studere drænkort, og herfra vurdere, om der er punkter, der skal kigges nærmere på.

Det næste, der så skal kigges på, er om vi rent faktisk vil kunne forventes at få en tilladelse fra myndighederne til projektet. Det er blandt andet dette punkt, der har forlænget processen med at sætte gang i etableringen af mange af minivådområderne, da der, selvom vi oftest vil placere projekterne på omdriftsarealer, vil være andre interesser, der også skal varetages. Derfor har kommunerne og andre myndigheder ikke altid mulighed for eller interesse i at give tilladelse eller dispensationer til projekterne. En af de store (og for os lidt mærkelige) barrierer er strandbeskyttelseslinjen, hvor vi i første omgang fik enkelte dispensationer, men hvor vi praksis nu, i mange tilfælde, vil undlade at søge projekter inden for beskyttelseslinjen. Det, der for os, gør den nye praksis lidt mærkelig er, at netop det kystmiljø, som beskyttelseslinjen skal beskytte, er det minivådområderne, skal forbedre.

Et andet tilbagevende spørgsmål er, hvornår det er at betegne som dræn og, hvornår det er vandløb, der skal bevares, her er der flere forskellige tolkninger både i vejledninger og hos forskellige myndigheder, for det er ikke tydeligt, om hverken et åbent eller lukket system reelt skal behandles som dræn eller vandløb.

Derudover kan der være andre barrierer som f.eks. åbeskyttelseslinjen, nærhed til lufthavne, at der har været lavet undersøgelser til store vådområder, arkæologiske interesser og andre ting vi ikke lige kunne forudse ville kunne komme i vejen. I flere tilfælde er det ikke nødvendigvis et problem, at kombinere en udpegning, eller beskyttelseslinje med et minivådområde, men derimod en prioritering fra myndighedernes side, om det skal ende med en tilladelse eller et afslag.

Dette bliver der løbende arbejdet på at få afklaret, så vi forhåbentlig kan få lidt flere muligheder, og ikke bliver nødt til at opgive ellers oplagte projekter, og ellers sikrer, at vi hurtigt kan lukke projekter ned, der ikke kan få en endelig tilladelse.

Det, at vi desværre må opgive nogle projekter, gør netop, at det er endnu vigtigere, at vi får kigget på endnu flere, da kravene og forventningerne er, at vi SKAL have etableret endnu flere minivådområder. Oplandskonsulent, Anders Lehnhardt sidder klar til at hjælpe med at vurdere om, det er noget der kan arbejdes videre på, og kommer også gerne ud og kigger på det, da vi ikke kan læse alt ud fra et kort. SÅ hvis du har et område, hvor du tænker, det kunne måske være her, så ring bare, hellere en gang for meget, så kigger vi på det.

Oplandskonsulenten går gerne i dybden (og mudderet) for at finde frem til, om vi skal søge netop dit projekt, så ring bare, så ser vi på det.