Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Lodsejermøde om mulige lavbundsprojekter

ved Kobberkær, Pudsgård og
Støjbjerg Enge
FRØSLEV

TIRSDAG 18. NOVEMBER KL. 19.00

Berørte lodsejere inviteres til dialog om muligheder for lavbundsprojekter ved Kobberkær, Pudsgård og Støjbjerg Enge, fordi I ejer jord i områderne, som er vist på det vedlagte kort.

Formålet med lavbundsprojekter er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande samt fosfor til søer. Desuden reduceres udledningen af drivhusgasser til atmosfæren fra de kulstofrige lavbundsjorde.

Mødet arrangeres i samarbejde mellem Morsø Landbrugsråd, Morsø Kommune og Fjordland.

Program:
Velkomst og præsentation
Kort om det politiske perspektiv i vådområder og klima-lavbundsprojekter v/Morsø Landbrugsråd
Mulige kvælstofvådområder ved Kobberkær, Pudsgård og Støjbjerg Enge v/Morsø kommune
Hvad betyder et lavbundsprojekt for den enkelte lodsejer – muligheder for kompensation,
jordfordeling m.m. v/Fjordland
Spørgsmål og dialog om arealerne
Det videre arbejde v/Morsø Kommune
Kort over området. Vi ønsker at afsøge mulighederne ved Kobberkær, Pudsgård og Støjbjerg Enge. Der er ikke tale om en projektafgrænsning, men blot et undersøgelsesområde.

STED:

Frøslev Forsamlingshus, Staghøjvej 2, 7900 Nykøbing Mors

TILMELDING:

Af hensyn til servering af kaffe og kage vil vi gerne, at du/I tilmelder dig/jer via nedenstående tilmeldingsformular senest 14. november.

    Tilmelding

    Bevis venligst, at du er et menneske ved at vælge hus.

    phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram