Konkurrencedygtig 

= 

Overlevelsesstærk

Jeg bruger nøgletal og tallene i regnskab og budget til at vælge til og fra – som grundlag for at træffe beslutninger. Det betyder noget for mig, at jeg har reelle tal at gå ud fra, når jeg træffer valg. Jeg kan ikke nøjes med at tro et eller andet. Jeg vil se tallene sort på hvidt.

Carsten Boye Jensen driver svineproduktion i Tastum nær Stoholm og opererer med flere produktionssteder. Han er meget fokuseret på omkostninger, fordi det er en af de faktorer, han som virksomhedsejer selv har indflydelse på. Et andet vigtigt fokuspunkt for ham er indkøb af foder. Carsten har valgt kun at avle 10% af sit foderforbrug. Derfor er rigtigt indkøb af de resterende 90% ret afgørende for hans bundlinje.

Jeg har ingen fast plads i stalden, fortæller Carsten. I stedet har jeg en dygtig driftsleder, som styrer den del. Jeg har givet helt slip og overladt det til ham, fordi han er meget opmærksom på, at mandskabssiden passer med behovet for hænder. For min skyld kunne han gerne få en ekstra medarbejder ind, for i det store regnskab betyder en ekstra mand ikke noget i forhold til konsekvenserne ved, at der f.eks. er en mand i underskud.

Ikke at være fast i stalden giver mig ro, så jeg i stedet kan have fuldt overblik over produktionsomkostningerne og koncentrere mig om omkostningsstyring og fornuftigt indkøb til virksomheden.

Jeg har valgt at holde fast ved udførlige regnskaber. De er pindet ud på de forskellige produktionssteder og på driftsgrene og helt ned på afgrødeniveau. Det giver mig mulighed for at sammenligne omkostningerne på de forskellige produktionssteder.

Det kan f.eks. resultere i, at jeg vælger at trække det i raps, som sædskiftet kan forsvare. Raps er for mig bedre end korn, som jeg i stedet vælger at købe ind hos andre. Faktisk har jeg lejet noget af min jord ud til kartoffelproduktion, fordi lejeindtægterne er højere, end hvis jeg dyrkede korn.

Næste skridt er, at du følger op på dine nøgletal. Det vil de fleste nok typisk gøre minimum en gang i kvartalet, fortæller Leif Lanng.

Det er rigtig vigtigt at holde fast her og studere de tal, du har valgt ud. Det siger en masse om din virksomhed, fortsætter Leif Lanng. Det er jo sådan, at jo dårligere tal – jo værre ser det ud for virksomheden. Det gælder heldigvis også den anden vej rundt. Så enten bliver du opmærksom på, at noget står skidt til og kan vælge at gøre noget ved det, eller også får du anledning til at sætte hænderne over hovedet og glæde dig over, at det ikke er så ring’ endda.

Uanset om du konstaterer positive eller negative tal, er det anledningen til at tænke lidt over din virksomheds sundhedstilstand. Det bliver meget synligt for dig, hvor din virksomhed kører godt og er på omgangshøjde med de tal og resultater, du gerne vil måle dig op imod. Du får syn for sagen og bliver bevidst om, hvor ”pengene fosser ud” af din virksomhed, hvis det skulle være tilfældet. Du kan også få indikationer af, hvor der er noget at hente rent resultatmæssigt – og dermed også økonomisk.

Carsten Boye Jensen har valgt at have overblik helt ned på de enkelte driftsgrene. Jeg valgte som nævnt at leje nogle marker ud til en kartoffelavler, fordi jeg kunne se, at det ville give mere på bundlinjen, end hvis jeg selv dyrkede dem.

Jeg kan til hver en tid se, om en driftsgren giver penge. Det giver mig en fleksibilitet, som jeg godt kan lide. Med en del af min produktion i lejede stalde ville jeg f.eks. hurtigt kunne sadle om, hvis det var det mest fordelagtige for mig, fortæller han.

Nøgletal giver overblik, og så er det også en værdifuld brik i god kommunikation med både medarbejdere og samarbejdspartnere, tilføjer Leif Lanng. Det kan give stor værdi at drøfte udvalgte nøgletal med de ansatte for at øge deres forståelse for virksomheden. Det giver dem indsigt og større forståelse for de mål, du har sat dig. Nogle landmænd vælger løbende at informere deres kreditgivere om aktuel status på deres nøgletal. Det sker typisk på kvartalsbasis. På den måde kan kreditgiverne følge med og være opdaterede. Det fremmer helt sikkert det gode samarbejde at være åben – både i forhold til medarbejdere og kreditgivere, siger Leif Lanng.