29. januar 2025
Smittebeskyttelse:
Kan vi få en hverdag uden coli yverbetændelse og døde køer?
Coli yverbetændelse kan slå selv den bedste ko til jorden, trods vaccinationer og en ihærdig indsats så er det noget, flere og flere døjer med. Trods sand i sengebåsene, køligt vejr og vidt forskellige steder i laktationen, så kan det undre mange landmænd at den lille bakterie kan slå så mange køer ihjel store dele af året.
Hvordan får vi bugt med den dødelige bakterie?
Det vigtigste du kan gøre, for at hjælpe dine køer godt på vej, er en stabil fodring og INGEN underforsyning af energi – dette gør sig særligt gældende i overgangen af ny ensilage. Selvom man føler man fodrer ens hver dag, så er det stadig et spørgsmål om hvor mange køer der reelt går og giver mælk, hvor mange nykælvere der er, og hvor mange køer der er goldet af siden i går. Det varierer fra dag til dag og dermed svinger energitildelingen også mere end man tror. Derfor skal du altid være på forkant!
Det kan ikke nytte noget at skrue op for andelen af energi dagen efter det er blevet varmt eller hælde mere grovfoder i to dage efter det har regnet, for der er det for sent. Køerne skal forberedes flere dage før varmen kommer, så de ikke får et knæk i foderoptagelsen. Det bedste styringsredskab du kan bruge, er hyppige endagsfoderkontroller, samt tørstofmålinger af dit grovfoder og ikke mindst en vurdering af indlægssedlen på kraftfoderet om noget skulle havde ændret sig.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en kvægrådgiver hos Fjordland...
MASJA REINHARD
Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU