NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

Ægtefæller med særbørn

Hvilke overvejelser bør du gøre dig?

Har længstlevende ægtefælle mulighed for, at blive boende i ejendommen hvis der skal udredes arv til særbørn? Hvordan skal arven fordeles ved længstlevendes død?

Hvordan er det?

Hvis den ene ægtefælle har særbørn ved indgåelse af ægteskabet, har den anden ægtefælle ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med særbørnene, medmindre særbørnene giver samtykke hertil. (Såfremt særbørnene er umyndige er det Statsforvaltningen, der skal give samtykke.)

Ved skifte med førsteafdødes livsarvinger vil længstlevende udtage halvdelen af fællesboet som sin boslod. Den resterende halvdel af fællesboet vil falde i arv efter førsteafdøde. Længstlevende arver halvdelen af det førsteafdøde efterlader sig, førsteafdødes livsarvinger arver den anden halvdel. (I alt udtager længstlevende således 3/4 af fællesboet). Ved længstlevendes død arver længstlevendes livsarvinger det, der falder i arv efter længstlevende, (dvs. 3/4 af fællesboet).

Da særbørnene alene arver deres forældre, vil arven blive meget ulige fordelt – afhængig af hvem af ægtefællerne der dør først.
2 mennesker på trappe udveksler papir om arv og særbørn

Eksempel på ægtefæller med fælles børn og særbørn

Hanne og Morten er gift, Hanne har to særbørn, og Morten og Hanne har et fællesbarn.

Hanne og Morten har en positiv nettoformue på 1 mio. kr.

Hvis Hanne dør først: Morten udtager 500.000 kr. som sin boslod og 250.000 kr. som arv efter Hanne.

Hannes særbørn arver hver 83.333 kr., ligesom fællesbarnet arver 83.333 kr. efter Hanne. Ved Mortens død arver fællesbarnet 750.000 kr. Fællesbarnets samlede arv efter Hanne og Morten svarer således til 10/12 af Morten og Hannes oprindelige fællesbo på 1. mio.kr.

Sidder Morten derimod i uskiftet bo, vil Morten ikke tage arv efter Hanne, hvorved særbørnene hver arver 166.666 kr. (1/6 af fællesboet), mens fællesbarnet arver 666.666 kr. (4/6 af fællesboet).

Hvis Morten dør først: Hanne udtager 500.000 kr. som sin boslod, og 250.000 kr. som arv efter Morten. Fællesbarnet arver 250.000 kr. efter Morten. Ved Hannes død arver særbørnene hver 250.000 kr., ligesom fællesbarnet arver 250.000 kr. Fællesbarnets samlede arv efter Hanne og Morten svarer således til 1/2 af Mortens og Hannes oprindelige fællesbo.

Hvis begge ægtefæller kun har særbørn, vil længstlevende udtage halvdelen af fællesboet som sin boslod. Den resterende halvdel af fællesboet vil falde i arv efter førsteafdøde, hvoraf længstlevende arver halvdelen og førsteafdødes særbørn arver den anden halvdel.

Ved længstlevendes død falder alt, hvad længstlevende efterlader sig, i arv til længstlevendes særbørn. Længstlevendes særbørn arver således 3/4 af fællesboet efter Hanne og Morten.

Hvilke muligheder er der?

I, som ægtefæller, kan oprette et gensidigt testamente, hvor der testamenteres mest muligt til længstlevende. Ved længstlevendes død fordeles arven efter ægtefællernes fælles ønske f.eks. ligedeling mellem børnene.

Testamentet kan evt. kombineres med en ægtepagt, hvorved særbørnenes arv kan begrænses til et minimum.

Omvendt er der også mulighed for ved testamente og evt. ægtepagt, at minimere ægtefællernes arv efter hinanden.
3 rådgivere klar til at hjælpe med arlv og særbørnKONTAKT OS

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram