Der kan være store muligheder i at turde samtænke sine markplaner med sine naboer. Jordbytte eller fleksible samarbejdsaftaler om jord kan give fordelagtige strategiske muligheder for alle involverede parter – noget de fleste landmænd bør overveje med de kommende reguleringer.
Den grønne trepart og den kommende kvælstofregulering gør det mere aktuelt at se på, om jorden omkring bedriften kan bruges på nye måder. Hos Fjordland opfordrer man landmænd til at tænke mere i samarbejde og jordbytte – også selv om aftalerne ikke nødvendigvis ligner en traditionel forpagtning.
Der kan være mange penge og driftsmæssige fordele at hente i at tænke alternativt i forhold til den jord, der ligger omkring ens bedrift. Tør man tænke på mulighederne i den jord og de behov dine naboer har, så kan man finde mange synergier,”
OLE KRUSE
Planterådgiver
Fordelene kan blandt andet være kortere transport, bedre sædskifter og mulighed for at placere afgrøder dér, hvor de passer bedst. Med den nye kvælstofregulering bliver det samtidig vigtigere, hvilke vandoplande markerne ligger i.
”Vi kommer til at se bedrifter, som bliver hårdt reguleret på deres egne arealer. Her kan samarbejde med naboer eller andre landmænd blive en del af løsningen. Det handler om at hjælpe hinanden og se mulighederne i fællesskab,” siger Ole Kruse, som har set konkrete eksempler på landmænd, der har opnået synergieffekter gennem jordbytter.
Bytter jord i forskellige størrelser
En af de landbrug er Kirstinelyst, hvor mælkeproducent Thomas Bygvraa har omkring 400 årskøer samt produktion af slagtekalve. Bedriften ejer cirka 165 hektar og har derudover dyrknings- og samarbejdsaftaler på omkring 120 hektar.
En af aftalerne er med en lokal kartoffelavler. Kartoffelavleren får hvert år adgang til frisk kartoffeljord hos Thomas Bygvraa, mens de på Kirstinelyst til gengæld forpagter et større areal tilbage.
I 2026 drejer det sig om cirka 17-18 hektar til kartofler, mens Thomas Bygvraa forpagter omkring 34 hektar retur.
”Vi mangler jord for at opnå bedriften kommer i harmoni, og han mangler kartoffeljord. På den måde skaber vi et fælles større sædskifte, og jeg får et større areal til min husdyrproduktion. Det giver en win-win både i forhold til arealsikkerhed og økonomi,” siger Thomas Bygvraa.
Mere fleksibilitet på 30 hektar
Også deltidslandmand Thomas Gettermann ved Lynderup har valgt en utraditionel model. Han driver omkring 30 hektar og har gennem flere år ladet den samme lokale kartoffelproducent dyrke skiftende dele af sit areal.
Nogle år er det fem hektar, andre år otte. Arealet flytter sig fra år til år afhængigt af sædskiftet. Og afgrøden vil nogle år være majs i stedet for kartofler.
For Thomas Gettermann betyder samarbejdet, at han får større variation i sit eget sædskifte, uden selv at skulle investere i maskiner til kartoffelproduktion.
”Jeg har ikke ressourcerne eller maskinerne til selv at dyrke kartofler. Men ved at lade en lokal producent bruge noget af jorden, får vi et sundere og mere varieret sædskifte, samtidig med at han ikke behøver at leje hele ejendommen,” siger han.
Ifølge Ole Kruse er netop den type aftaler værd at overveje flere steder.
”Det behøver ikke være et klassisk jordbytte hektar for hektar. Det vigtigste er, at man ser på hvad, der giver mening for begge bedrifter. Med de forandringer, landbruget står overfor, bliver det endnu vigtigere at tale sammen og finde de fælles løsninger.”
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland...
