Familien Højgaard på Fiskbæk ved Lemvig har ikke pløjet i 24 år. Det var derfor ikke med deres gode vilje, at der skulle pløjes sidste år og i år.

Men risikoen for at få spredt væselhale tvang familien til at leje maskinstationens plov og sætte skærene i jorden.
Alle markerne skal pløjes en enkelt gang. Og forhåbentlig ikke igen de næste 22 år.

- Det er bestemt ikke sjovt at måtte pløje efter at have bygget jorden op i alle de år. Vi ødelægger jo regnormegange, og det tager en frygtelig masse tid. Vi får også ujævne marker, fortæller Niels Anton Højgaard, der overdrog gården til sin søn den 1. januar i år.

Han er dog stadig aktiv på bedriften, der også omfatter en årlig produktion af 400.000 slagtekyllinger.

Men der var ingen vej udenom. Der var kommet væselhale i markerne.

- VI blev bange for at få en ren frø-invasion, så vi var simpelthen nødt til at gøre det, fortæller Niels Anton Højgaard.

Og mængden er væselhale er et stigende problem. Ikke alene i pløjefri systemer, men i lige så høj grad i pløjede systemer.

- Det er simpelthen eksploderet over de sidste 5-6 år, fortæller Leo Bajlum, der er planteavlskonsulent i Fjordland og FRDK PløjefriRådgiver.

Frøene spredes med mejetærsker, pressere og andre maskiner.

- Vi er begyndt at køre ind på nogle af vores naturarealer for at blæse mejetærskeren ren, så vi ikke slæber frø med rundt, fortæller Matthias Højgaard.

Har man fået væselhale ind i sine marker, har man som pløjefri landmand en fordel. Her kan en pløjning nemlig fjerne problemet, mens pløjning i et pløjet system kan være med til at forværre problemet. Det vurderer planterådgiver og PløjefriRådgiver Leo Bajlum, der her er i marken for at lede efter væselhale sammen med pløjefri landmand, Mathias Højgaard, der har pløjet mod væselhale.

Hvis der kommer væselhale i markerne, så har de pløjefri landmænd en fordel.

- Når en pløjefri landmand vender sin jord rundt, så kommer der en jord op uden frø fra sidste år. Når en pløjende landmand derimod vender jorden rundt, så får han frø fra sidste år op i overfladen, hvor de spirer og formerer sig, forklarer han.

Nogle frø kan holde sig i jorden i mange år. Derfor er der også hos de pløjefri landmænd en risiko for at få vakt uønsket ukrudt til live, man ikke har set i mange år.

- Vi har en stor frøpulje i jorden, siger Leo Bajlum.

Leo Bajlum understreger, at selvom man er pløjefri landmand, så skal man gøre dét, der er nødvendigt. Og det er nødvendigt for familien Højgaard at pløje for at bekæmpe væselhale.

- Man brænder ikke al humus af ved at pløje én gang, og man rykke i nødhåndtaget, når det er nødvendigt. Men man ikke gøre det ret tit, for ellers ryger idéen jo, siger han.

Sidste år pløjede Niels Anton Højgaard før en græsmark. Og det værste var ikke engang, at det tog tid, lavede ujævne marker og ødelagde 22 års arbejde med jorden.
Det værste var, at det også gav det laveste udbytte nogensinde.

- Vi fik en perfekt frøgræsmark, men det laveste udbytte, fordi der simpelthen var for mange planter, fortæller Niels Anton Højgaard.

Selvom pløjefri dyrkning fremmer effekten af ploven, så har væselhale også gode betingelser i vintersæd i det pløjefri system.

- Der skal man som pløjefri landmand være opmærksom og slå af, der hvor problemet er, håndluge eller lave en betydelig indsats med planteværn, og man kan overveje mere vårsæd, siger Leo Bajlum.

Leo Bajlum, planterådgiver