Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

13. december 2022

En milepæl for det nye BK Nord 2.0

Nordjyske arkitekthuse fusionerer:
Det nordjyske arkitekt- og ingeniørfirma BK Nord tager nu et stort skridt i deres 2025-strategi gennem en fusion med No.57, der arbejder med bolig- og erhvervsbyggeri og har stærke kompetencer inden for BIM og 3D-modellering.
En snak omkring et samarbejde om ingeniørydelser er nu endt med at gå skridtet videre. Adm. direktør hos BK Nord, René M. Larsen, og stifter og ejer af No.57, Henrik Pedersen, kunne begge se et stærkt kompetencematch mellem de to virksomheder. Den 1. december 2022 forener de sig derfor under banneret BK Nord og sætter gang i den nye 2025-
strategi, som René M. Larsen har arbejdet på siden sin ansættelse i oktober 2021.
- Vi er i gang med at implementere en ny 2025-strategi for at udvikle os til BK Nord 2.0, og det kræver kompetencer, vi ikke havde tidligere. No.57 bringer ny energi, kreativitet og innovativ tilgang, der rusker op i vores kultur og tilfører værdifuld erfaring med digitalisering, som vi har brug for til at løfte vores virksomhed til nye højder. Det er effektiv forandring fra dag ét, fortæller René M. Larsen.

Også hos af No.57-stifter Henrik Pedersen er der stor glæde over aftalen. Han ser frem til at bringe No.57’s kompetencer inden for BIM og 3D-modellering ind hos BK Nord sammen med sit hold af innovative arkitekter og konstruktører.

- Der er en klar mulighed for at tilføre hinanden kompetencer, der vil gøre os stærkere sammen. Vi er digitalt indfødte arkitekter med stor erfaring inden for bolig- og erhvervsbyggerier, som nu får en større organisation i ryggen til at udfolde sig endnu mere. Vi er gode i udviklingsprocesser og gode til at skubbe til kanterne. Så det er hvad vi skal tilføje til kulturen hos BK Nord, fortæller Henrik Pedersen, der får titlen som salgs- og udviklingschef hos BK Nord.
BK Nord 2.0
Hos BK Nord er arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører samlet under ét tag og med al den faglighed, der følger. Det er byggestenene hos virksomheden, og René M. Larsen ser fusionen som et vigtigt element i at tilføre ressourcer til organisationen og udbygge kompetencerne i totalrådgivningen til kunderne.

- Fusionen er en milepæl for vores strategi. Det giver os en større robusthed i organisationen ment på den måde, at vi både løfter os på udviklings- og digitaliseringsområdet og samtidig øger vores kapacitet. Det skaber endnu mere værdi og kvalitet til vores kunder, fortæller René M. Larsen.

Med fusionen vokser BK Nord fra 19 til 27 medarbejdere og er allerede nu på jagt efter yderligere tre nye medarbejdere.
Nyt hus med en ny struktur
For at eksekvere de fem strategiske spor i den nye strategi kommer ledelsesstrukturen også til at tage en anden form end tidligere. Det skal være med til at effektivisere koordinationsarbejdet, bringe de rette opgaveløsningskompetencer i spil og sikre en mere effektiv opgaveløsning ude hos kunderne. Her skal Henrik Pedersen være ansvarlig for implementeringen af den nye strategi.

- Jeg har fået udviklingstøjlerne, så jeg kan få lov til at fokusere 100 % på det, jeg brænder for – nemlig salg og udvikling. Jeg er stolt over, hvad vi har udrettet med No.57 på få år og ser frem til at flytte BK Nord til det næste niveau, hvor vi vil bidrage med nyskabende arkitektur, design og innovative løsninger, fortæller Henrik Pedersen.

Udover René M. Larsen og Henrik Pedersen kommer ledelsesgruppen til at bestå af Camilla Brunsgaard Fugmann, der er kreativ- og bæredygtighedschef, Bente Søgaard, der er brand- og konstruktionschef, samt Kenneth Møller Nielsen, der er tegnestue- og kvalitetschef.
Fakta om BK Nord:
BK NORD er en rådgivningsvirksomhed med mange års erfaring inden for arkitekt- og ingeniørfaglighed, der imødekommer forskellige faggrenes interesser før, under og efter en byggeproces. BK NORD leverer totalrådgivning til landbrugs-, erhvervs- og privatbyggerier. Det nordjyske arkitekt- og ingeniørfirma med lokation i Aalborg har eksisteret siden 2009 og vil med fusionen med No.57 beskæftige i alt 27 medarbejdere. Læs mere her: https://bk-nord.dk
Fakta om No.57:
No.57 er et arkitekthus med beliggenhed i Nibe i Nordjylland, der siden 2019 har haft stor succes med at realisere bygningsprojekter – fra konceptskabelse og designfaserne til færdige nybyggerier. Arkitekthuset har et hold af arkitekter og bygningskonstruktører med mange års erfaring inden for nyskabende arkitektur og design til både nybyggeri og renovering. Virksomheden beskæftiger 7 medarbejdere, som nu bliver en del af BK NORD pr. 1. december 2022. Læs mere her: https://www.no57.dk

Fjordland ejer en andel af BK Nord

Se herunder, hvem der sidder i bestyrelsen for BK Nord

SE BK NORDS BESTYRELSE

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram