Det er derfor et yderst vigtigt opmærksomhedspunkt i vinterraps, men kommer også til at gøre sig gældende i vinterkornet.
Det er vigtigt, at der foruden sneglekorn yderligere satses på bekæmpelse via jordbearbejdning. Angreb af snegle er værst efter “fugtige” forfrugter såsom vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs og lignende. Sneglene forstyrres ved jordbearbejdning, og fødegrundlaget forsvinder.
Allerede efter stubbearbejdning kan der være behov for at tildele sneglekorn i stubben. Der udføres landsforsøg hermed i dette efterår. Der er gode erfaringer fra Sjælland med netop dette, sneglekornene er tildelt ca. 10 dage før såning.
De vigtigste punkter for bekæmpelse er:
Forstyr sneglene mest muligt med jordbearbejdning
Spred ikke sneglekorn for sent
Spred heller ikke for sent, ved gentagen behandling
Jo flere snegle jo højere dosis
Angrebsbillede
I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.
I videoen her viser planterådgiver Lars B. Andreasen, hvordan snegleangreb kan se ud.
Snegle og pløjning
Praktiske erfaringer har vist, at der oftest ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre porer), når pløjning undlades.
Flere snegle ved grubbesåning
Der er større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel var urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning.
Bekæmpelsestidspunkt
Det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene meget tidligt.
Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden, så dette anbefales ikke. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden.
I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse, trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning om foråret oftest en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få dårlig effekt.
Engelsk forsøg i hvede
Tidspunkt for udspredning af Mesurol
Procent angrebne planter...
Ubehandlet
46%
Sneglekorn iblandet såsæd
47%
Sneglekorn spredt lige efter såning
16%
Sneglekorn spredt ved fremspiring
31%
Virkning
Sneglene stopper fødeoptagelsen efter indtagelse af jernfosfat og skjuler sig i jorden, hvor de dør. Der vil derfor ikke kunne ses døde snegle efter behandlingen. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 4-6 uger efter behandlingen og kortest tid ved kraftig regn, men tjek løbende.
Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret og også i november-december i mildt vejr. Først ved mange nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå.
Har du spørgsmål til sneglebekæmpelse eller er der andet plantefagligt du har behov for sparring til, er du altid velkommen til at kontakte en af vores dygtige planterådgivere...
