Søndag 20. september kl. 10.00-16.00 kan man få frisk luft og halm i lommerne, når det atter er tid til Åbent Landbrug.
Landmænd i hele landet slår stalddørene op til en dag med dyr, store landbrugsmaskiner og en snak om livet på landet. Der er oplevelser for hele familien og rig mulighed for at opleve både køer og grise hos Fjordlands fire værter.